Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Manglende efteruddannelse – en snubletråd for skolens og lærernes fortsatte udvikling!
Det påpeges igen og igen, hvor vigtigt det er for elevernes tilegnelse af faglighed, at de har fagligt kompetente og pædagogisk engagerede lærere. I blogindlægget diskuteres mulighederne for, hvorledes det kan gennemføres. Jeg foreslår i indlægget, at den enkelte lærer op til kommunevalgene i november konfronterer lokalpolitikerne med problematikken.
Brev til alle lærere
For nylig bød undervisningsminister Merete Riisager og Anders Bondo Christensen velkommen til det nye skoleår i et brev stilet til landets lærere.
Det hed deri bl.a.: ”Vi har et fælles ansvar for at sikre betingelserne for at I kan løse jeres opgaver. Kerneelementer heri er frihed, respekt og faglighed.
Det er afgørende, at I har det nødvendige professionelle råderum og autonomi til at omsætte folkeskolens mål og format til konkret pædagogisk praksis”.
Og videre hedder det: “Det er jer, der har fagligheden og personlig indsigt, engagement og handlekraft til at sikre, at jeres elever bliver fagligt dygtige og trives. Så eleverne ikke oplever undervisningen og skoledagen som meningsløs spildtid”.
Lærernes faglighed
Louise Klinge, Cand.mag. i dansk og filosofi, har arbejdet som lærer på folkeskoler, friskoler og en erhvervsuddannelse. Hun forsvarede i 2016 sin ph.d. ’Lærerens relationskompetence’, som i maj 2017 er udkommet på forlaget Dafolo med undertitlen ’Kendetegn, betingelser og perspektiver’.
I et interview med debatredaktør Milla Mølgaard i Politiken udtaler hun sig den 20. maj 2017 bl.a. om betydningen af lærernes faglighed.
Louise Klinge stilles spørgsmålet: Men med det siger du så, at lærerens faglighed er ligegyldig?
»Nej. Lærerne skal have styr på deres fag og være forberedte, ellers er deres lunte ofte kortere, og de bliver meget mere kontrollerende og ufleksible. Lærere, der ikke har styr på deres fag, er spild af tid for eleverne. Men hvis jeg skal vælge, vil jeg hellere have en lærer, der er god til relationer, end en lærer, der kun er fagligt kompetent. For hvis en lærer ikke kan agere relationskompetent, bliver det værre end spild af tid”.
Jeg spørger mig selv…
Jeg spørger mig selv: Hvad giver den enkelte faglærer, der har ”linjefagskompetence” mulighed for at udøve ”professionelle råderum og autonomi til at omsætte folkeskolens mål og formål til konkret pædagogisk praksis” og give den enkelte lærer ”engagement og handlekraft til at sikre, at deres elever bliver fagligt dygtige”?
Engagerede elever fras Vester Hassing, Aalborg SØ
Og hvordan kommer jeg til at agere relationskompetent?
Efter 40 år som lærer og heraf de ca. 20 i kombinationsstilling som timelærer i tysk sprogpædagogik på årskurser på Danmarks Lærerhøjskole, har jeg erfaret, at elevernes udbytte er ligefremproportionelt med lærerens engagement, og at faglærerne brænder efter at få ideer og inspiration til daglig praksis. Denne inspiration fås blandt andet gennem fagligt pædagogiske kurser på landets uddannelsesmiddelcentre – CFU’erne og gennem de kortere kurser, der udbydes af de faglige foreninger.
Gennem sådanne kurser får deltagerne inspiration, der har multiplikatoreffekt, når de er tilbage på skolerne.
I dag (5. september 2017) kan man så læse i Politiken, at en ny undersøgelse viser, at et stort mindretal af elever mistrives i folkeskolen og at eksperter anbefaler at styrke lærernes uddannelse. Hans Henrik Knoop fra DPU, Aarhus Universitet, der er med i ekspertgruppen påpeger bl.a., at der er behov for at styrke lærernes såkaldte relationskompetence, altså deres evne til at skabe god stemning og øge elevernes læringslyst. Udsagn, der støtter ovenstående.
Hvordan opnår folkeskolen et fagligt-pædagogisk løft?
Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) har siden implementeringen af Lov 409 om lærernes arbejdstid efter folkeskolereformen, arbejdet for at lærerne sikres mulighed for deltagelse i fagligt-pædagogiske kurser – (Løbende faglig opdatering). Jf. ”Aftale om et fagligt løft af folkeskolen”, at alle elever i folkeskolen inden 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Med påpegning af følgende indsatsområder:
- Linjefagskompetence
- Understøttelse af inklusionsindsatsen
- Klasseledelse
- Løbende faglig opdatering
- Specialistfunktioner, eksempelvis matematik og læsning
- Øvrige særlige indsatsområder, eksempelvis it
- Tværgående kurser ift. aftalte formål
Kommunernes tilsidesættelse
Set i TLFGs optik har kommunerne tilsidesat især pkt. "Løbende faglig opdatering" med forskellige arbejdsmæssige begrundelser. Det er til syvende og sidst kommunerne og dermed den enkelte skole, der skal bevilge midlerne til disse kurser – og her lader mulighederne meget tilbage at ønske, hvad der med årene risikerer at afspejle et manglende fagligt-pædagogisk engagement hos den enkelte lærer.
Undertegnede har forelagt formand for pædagogisk udvalg i DLF, Bjørn Hansen problematikken, og han udtaler i en mail til undertegnede i december 2016: ”Jeg talte faktisk igen om nødvendigheden af fag-didaktiske kurser til alle lærere. Og det bliver sagt så godt som hver gang vi (fra FU) taler om kompetenceudvikling eller efteruddannelse, da vi ved, at det er en mangelvare...som også ville give et større udbytte end de lidt 'hovedløse' kurser vi ser rundt omkring på uddannelse i undervisningskompetence i fagene i forhold til 2020-målet.
Jeg genkender også udsagnene fra dine små undersøgelser - dem hører jeg også, når jeg er rundt på medlemsmøder”.
De små undersøgelser, som Bjørn Hansen omtaler, referer bl.a. til oplysninger om, at jeg har haft rettet henvendelse til flere kommunale skoleforvaltninger for at få dokumentation for, at lærerne også får mulighed for at deltage i kortere fagligt-pædagogiske kurser, hvor også en kommunal kompetenceplan er blevet efterlyst. Ingen af de kommuner, der har været rettet henvendelse til, har kunnet give den ønskede dokumentation. Der er blevet henvist til de enkelte skolers selvbestemmelse og skolelederens kompetence desangående.
Pædagogisk-praktiske kurser prioriteres ganske enkelt ikke i lærernes videreuddannelse.
Det er derfor nødvendigt, at den enkelte lærer her op til kommunevalgene i november konfronterer lokalpolitikerne med problematikken, så der måske kan skabes forståelse for vigtigheden heraf.
Kompetencemilliarden
Journalist Karen Ravns artikel på folkeskolen.dk den 15. august 2017 ”Kompetencemilliarden bliver ikke brugt til linjefag” underbygger ovenstående. Se: https://www.folkeskolen.dk/613304/nye-tal-kompetencemilliarden-bliver-ikke-brugt-til-linjefag
Situationen for VIA
Jeg har i forbindelse med lærernes fagligt-pædagogiske videreuddannelse været i dialog med pædagogisk leder på VIA, Læreruddannelsen i Nørre Nissum, Torben Bo Roswall, der over for mig har udtrykt sig således: ”Vi troede i regi af læreruddannelsen – nok lidt naivt – at folketinget mente det alvorligt – og bogstaveligt – da de dekreterede, at alle lærere i grundskolen i 2020 kun måtte undervise i et fag, såfremt de havde hvad der svarede til linjefagskompetence i faget. Men da KL opdagede situationens katastrofale omfang mht. linjefagsdækning, fik de indført en passus som overlod det til skolelederen(!) at vurdere, om en lærer besad denne kompetence og altså i givet fald ikke behøvede efteruddannelse/kompetenceopgradering. Altså skøn, ikke dokumentation!
I VIA var der af fagligt kompetente medarbejdere udarbejdet et screeningsmateriale, der ved en hurtig afprøvning kunne afgøre, om en lærer besad de nødvendige faglige/didaktiske kompetencer i et undervisningsfag. Men det faldt til jorden, da skolelederne vurderede, at mange af lærerne ’på anden vis’ havde erhvervet sig de nødvendige kompetencer. Her er generel lærererfaring efter mit skøn en farlig forveksling med et reelt kyndigt, fagdidaktisk repertoire.
Derfor er den ventede efteruddannelsesbølge udeblevet. Enkelte kommuner har opgraderet enkelte fag kollektivt i kommunen med egentlige efteruddannelsesmoduler – oftest de naturvidenskabelige! Enkelte kommuner har bedt om et reduceret kursuslignende tilbud. Kun enkelte undervisere er blevet bevilget egentlige efteruddannelsesmoduler.
Men midlerne er blevet brugt til mange andre, undervisningsrelaterede formål af kommunerne. Dermed rakte Mærsk-midlerne ikke længere og vi er nede på vågeblus. Kilden løb tør!
Den faglige efteruddannelse er efter vores skøn druknet i en kommunal tsunami af pædagogiske diskurser om inklusion, tosprogede elever, it og digitale læringsplatforme. Ikke at de ikke er vigtige. Men evidensen er tung fra forskning, der udpeger lærerens kompetencer som den mest afgørende faktor for elevernes læringsudbytte i skolen – ikke mindst den fag- og almendidaktiske kompetence. Derfor er den manglende efteruddannelse – og de urimelige vilkår for den smule der er – en katastrofe og en snubletråd for skolens, lærernes og dermed undervisningens fortsatte udvikling”.
Kort og godt
Der er kort og godt al mulig grund til, at lærernes mulighed for at kunne uddanne sig fagligt-pædagogisk kommer i fokus, så de kan varetage en inspirerende undervisning til benefit for eleverne.
