Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Bundet af det, der fordufter

Digitaliseringen af skolen kan være en gevinst, hvis den mødes af læsningens fordybelse, så vi undgår at skabe en omfattende digidumhed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En far, der er passioneret læser, undrer sig over, at hans teenagesøn ikke brænder af lyst til at læse en af farens favoritter, Scott Fitzgeralds Den store Gatsby. Men drengen forklarer, at ingen unge læser af lyst - blandt andet fordi det at læse er ensbetydende med at skulle "tage noter". Dette er anslaget til en lille, men væsentlig bog, David L. Ulitns Læseren der forsvandt, som just er udkommet på forlaget Jensen&Dalgaard. 

Her filosoferer forfatteren over, at læsning engang havde indvirkning på udviklingen, som fx da Thomas Paines Common Sense* gav anledning til amerikanernes oprør imod englænderne og siden leverede grundbegreber til Jeffersons uafhængighedserklæring. Ulin sammenligner dette med læsningens indflydelse i vor tid, hvor fx Moores film om Fahrenheit 9/11 stort set var ude af alles erindring, inden præsidentvalget blev afholdt 6 måneder efter dens premiere. 

Ingen befolkninger har tidligere læst så mange ord om året, som vi gør, og aldrig har læsning haft så ringe betydning, fordi de flygtige medier konstant leverer nye dagsordner.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på en udtalelse af den tidligere roskildebiskop Jan Lindhardt, som sammenlignede læsning med at gå ind i sit hjertet lønkammer. Han opfordrede til, at man skyndte sig ud i livet blandt mennesker igen.

Hans modsætning fandt jeg i en ung læsende skoleelev, Malene Bach, som i et panel på Gl. Avernæs bekendte, at det er liv at læse, fordi man aldrig er ensom, når man er opslugt af en bog. Og her korrigerer hun netop biskoppen på en fornem vis. I sit hjertes lønkammer kan man sidder og pille navle, mens man bjergtaget af læsning kan være i selskab med tanker og personer, der vil en noget.

For nylig fortalte jeg i et blogindlæg om et stort maleri, der var gjort i bensort, og som kunstneren havde skabt til Hans Rømerskolen i Aakirkeby for at give eleverne en billedpause. Måske var det en idé at foretage en lige så revolutionær handling omkring læsning: at skabe notat- og analysefri læsestunder af god udstrækning, så eleverne kan få læsepause fra de digitale medier, der har det hastige flimmerflow, som får det læste til at fordufte.

Flere og flere - endog på læreruddannelsen - beklager, at elever og studerende ikke kan koncentrere sig om at læse en længere tekst. 

Noget tyder således på, at det er lykkedes os gennem en omfattende og ugennemtænkt digitalisering at udvikle en uhørt digidumhed, som vi bør revoltere imod ved at give plads til at LÆSE.     

Powered by Labrador CMS