Jens Raahauge

Blog

Gå op imod spin og svineri

For Aristoteles var troværdighed en af de vigtigste dyder; den troværdighed, der udspringer af ordentlighed, moral - areté. Her kunne vi starte i skolen, når vi hylder ytrinsgfriheden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er de særeste steder, man støder på inspiration til undervisningen. Man kan nærmest ikke undgå det - heller ikke efter arbejdstid.

Forleden skulle jeg forberede min fjerde og sidste samtale til den2rdaio med Janne Teller på baggrund af hendes essaysamling Om at gå nøgen. Vi skulle tale om #metoo, sociale medier og overgreb.

Jeg har selvfølgelig læst hendes essays, men ville også lade op ved at læse nogle af de medier, som går for at være på kant med anstændigheden, og nogle af de netværkstråde, der tyder på, at nogle burde få deres skolepenge tilbage.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

På Ekstrabladets nationen (23.04.2019) stødte jeg så på et indlæg af den tidligere topdommer i fodbold, Kenn L. Hansen, som skriver om den Kvalmende pre-valgkamp. Her funderer han over den pinagtige tendens til at svine modstanderne frem for at indgå i en saglig samtale. Han tog udgangspunkt i Venstre-pressemødet, hvor Støjberg, Poulsen og Tørnæs startede en skræmmekampagne imod Mette Frederiksens politik, baseret på tal, de havde fået med ekspresfart fra Finansministeriet. Magtmisbrug? Næh, folkeoplydning, sagde Poulsen!!! Den dilettantiske show er blevet fuldt op på de sociale medier.

Kenn L. Hansen bruger blot dette eksempel som oplæg, for - som han siger - den anden part har ikkke noget at lade andre høre. Og læserne på folkeskolen.dk har Mette Frederiksens "bekendelser" på skærmen just nu.

Men han påpeger også, at der i Folketinget findes folkevalgte, der faktisk i samtalen opfører sig som ordentlige mennesker. Han nævner som eksempler Mette Abildgaard (C), Jan E. Jørgensen (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Ida Auken (B), Magnus Heunicke (A) og Pelle Dragsted (L).  

Det, der karakteriserer dem i Kenn L. Hansens øjne, er, at de forsøger at kommunikere redeligt.

Jeg brugte ikke dette eksempel direkte i min samtale med Janne Teller, men redelighedsbegrebet var hele tiden til stede. Vi kommer ind på de mange og nærmest ustandselige overgreb som finder sted på de sociale medier. Teller er selv er af der ofte bliver ramt af det folkedyb, der elsker ytringsfriheden, når blot det er de rigtige, der ytrer sig.

I løbet af samtalen kommer Janne Teller med det forslag, at man bør forbyde anonymitet på nettet, hvilket givetvis vil kunne bremse nogle. Men vi må også se på den lyst til konflikt, som får politikere til at vælge fordrejet spin frem for samtale, og som får aviser til at puste til ilden, så snart en konflikt er i synsfeltet.

Her kunne vi starte i undervisningen. Her kunne vi efterleve ånden i Konventionen om Barnets Rettigheder: De andre har de samme rettigheder som du. 

Som en lille udfordring til danskunderviseren vil jeg nævne, at dramatikeren Joan Rang Christensen (Information, den 20.04.2019)  påpeger, at vi i vores kultur dyrker konflikten fx gennem vores brug af beretter- og aktantmodellerne. Det sker i refleksioner over massakren i Christchurch, men er blevet modbydeligt aktualiseret i Sri Lanka. 

Men husk, at ord skaber; det handler om, hvordan vi vælger at anvende sproget.