Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Tak for de spor, du har sat, Vibeke Hetmar!

Professor Vibeke Hetmar er død, og det danskfaglige miljø har mistet en markant personlighed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor Vibeke Hetmar er død, og vi, der beskæftiger os med danskfaget, har mistet en markant fagperson, der på en og samme tid var dybdegranskende og lydhør - et menneske, der på forbilledlig vis gjorde, som hun sagde, idet hun formåede at forene det empatiske med det indsigtsfulde – både i faglige samtaler, i vejledning, i undervisning, som forskningskoordinator og i privat samvær; ja, faktisk var Vibeke den samme og sig selv i hele sin færden. At være sammen med hende var altid både berigende og udfordrende!

Hun blev i 2006 professor i udvikling af kommunikative kompetencer ved DPU. Ved den lejlighed udtalte hun til folkeskolen.dk: »Jeg er glad for at være blevet professor. Men jeg ville være mere glad, hvis jeg vidste, hvad jeg var blevet det i«.

Udtalelsen var karakteristisk for Vibeke med hendes øjeglimtende tilgang, der på samme tid rummede en fordring om at bide sig fast og at finde ud af det.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

I Dansklærerforeningens Folkeskolesektion var vi op til årtusindskiftet så privilegerede, at Vibeke valgte at bruge en del af sin tid på bestyrelsesarbejde hos os. Det var i den periode, hvor hun bidrog til at udvikle de kernebegreber, som blev hendes afsæt for litteraturpædagogisk arbejde: lærerfagligheden, elevfagligheden og interaktionen mellem elev, lærer og stof.

Vibekes tilgang til pædagogik udsprang af hendes menneske- og barnesyn, men det fik i starten næring fra det forskermiljø i Norge, som havde skarpt blik for processerne og elevtilstedeværelsen i undervisningen. Sidenhen har Vibeke betalt så rigeligt tilbage til internationale forskningsfora, ikke mindst i Norge.

Med dette afsæt satte Vibeke sig markante spor i Dansklærerforeningens arbejde og siden i særdeleshed i den litteraturpædagogiske og i almindelighed i den skriftsprogkommunikative forskning.   

Ved hendes bisættelse valgte præsten at tale ud fra begreberne lys og salt, og Vibeke viste ganske rigtigt vej, ikke en vej, men mange mulige svars vej, ligesom hun formåede at være det krydderi, der kunne forstærke smagen af litteratur- og skriftsprogsundervisning.

Tak for de spor, du har sat, kære og kloge Vibeke.

Powered by Labrador CMS