Jens Raahauge
Blog
Tanketræet. 1
Under en enorm cedertrækrone har jeg fundet ro til at tænke og til at tale med en god ven - og sådan en chance burde alle have. Skab et skolerum for samtalen og eftertanken.
Sammen med en god ven har jeg opholdt mig nogle dage i Lissabon, og det hari sig selv været en gave. Men en særlig oplevelse vil jeg dele med alle, der leder efter meningen med at holde skole.
I en park i Príncipe Real-området folder kronen fra et enormt cedertræ sig ud over pladsen. Omkring 350 kvadratmeter er dækket af nåletaget, som understøttes af en enkel, cirkulær jernkonstruktion. Engang var her også et udendørs bibliotek, som digteren Pessoa omtaler, men som man nu må lede forgæves efter. Efter sigende har nogle frivillige taget på sig at skabe et bibliotek, hvor omkringkørende på cykler af og til kommer med bøger.
Det at kunne sidde på en af bænkene under træet kalder på tanker og undren. Dette kommer også til udtryk i den aldeles overvældende bog om Træmuseet af C. Y. Frostholm, der nok er en weekends læseri med efterfølgende tankevirksomhed værd.
Træets grene folder sig over og under hinanden og er vokset til et plastisk knudetæppe, som fortæller, at grene og tanker har mulighed for at finde de særeste veje.
Her sad vi og nød stilheden og talte om dagens hændelser, fx om besøget ved Pessoas grav i Jerónimos-klosteret, hvor man må stå i en alenlang kø ved indgangen. Her sværmer fattige kvinder med og uden tænder omkring for at sælge sjaler og billige smykker. De bliver med mellemrum mødt af en gråsprængt charmør, der veksler et par ord med dem og tilsyneladende modtager lidt penge for ordene.
Det fungerer jo nærmest som det offentliges brug af konsulenter, mumler min ven. Og den konstatering får vi så vendt under cederen uden at få luget sandhedskimen i udsagnet bort.
Men vi taler også om træ, både cederen og de baobab-lignende træer, der fylder godt i parken og udfordrer folks fantasi med luftrødder og sære former. Vi tænker på digteren Peter Poulsens ord: "Husk at papiret er utroværdigt og har haft en fortid som træ" og savner det nedlagte udendørs bibliotek - alene fordi vi ved, at det har eksisteret.
Vi må sande, at det giver ro og tumultariske tanker at sidde i frisk luft i et stort rum, der er naturligt afgrænset. Vi kommer til at tale sammen og tænke tanker, vi aldrig har troet boede i os.
Derfor vil jeg opfordre alle skoler til at skabe rum, hvor elever kan mødes parvis for at tale sammen og tænke eller sidde alene med en bog fra det udenomsbibliotek, som bare byder sig til. (Lad fx kasserede bøger fra skolebiblioteket få nyt liv i frit tilgængelige bogkasser rundt om på skolen og i legehuse).
Og ikke at forglemme: Hvor ansatte kan mødes på samme vis!!!
Mål? - Tjo, men ikke noget bestemt
Formål? - At gruble over det, der falder os ind, fx over hvorfor vi er (lige) her; i skolen. Eller over det, der trykker. Eller over det, vi synes, vi må dele med andre.....
