Jens Raahauge

Jens Raahauge

Blog

Til minde om Ute Johanna Schmidt

For fem år siden - ved skolens 200 års jubilæum - skrev Ute Schmidt et vinderessay om at være lærer. I dag blev hun bisat. Men jeg håber at hendes egne ord kan inspirere til lærerlivsmod. Æret være mindet om Ute!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da skolen for fem år siden fyldte 200 år, blev danske lærere inviteret til at deltage i en essaykonkurrence om det at være lærer. Vinderen blev Ute Johanna Schmidt. 

I dag blev Ute bisat fra Gørløse Kirke. Men vi, der havde været så begunstigede at lære hende at kende, ved, at hun gjorde verden større for os medmennesker, der omgav hende i skolen -  elever, forældre, kollegaer og ledere. 

I sit 18 sider lange vinderessay får hun levende fortalt om sit rige lærerliv, og for mig at se er den bedste måde at yde Utes indsats retfærdighed på at lade hende selv fortælle. 

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

At skrive mindeord om dette store menneske ville være at befæste hendes død. At lade hende selv berette er at give hendes budskab om værdierne i lærerarbejdet sprdes og leve - som det og vi fortjener.

Så læs her, hvis du er i tvivl om, hvorfor og hvordan du skal være lærer eller leder.

(Af hensyn til de travle har jeg valgt efter linket at gengive et pluk fra Utes konklusion.)

I taknemmelighed over at  jeg fik lov til at være leder for Ute: Æret være mindet om Ute.

https://skole200.dk/wp-content/uploads/2014/11/L%c3%a6rer-for-livet_Ute-Johanna-Schmidt.pdf

Ute skriver:

Derfor kan jeg slutte mit essay, som jeg begyndte. Børn og lærere fungerer optimalt, når de møder venlighed, tillid og frem for alt respekt. Som professionel underviser indser man, at læring ikke altid kan måles fra dag til dag. Meget af det vi fortæller vore elever kan måske først erkendes år efter. De årlige PISA undersøgelser er en form for disrespekt, der desuden har vanskeliggjort mange læreres arbejde, og elever er blevet marginaliseret. Man har sammenlignet Danmark med lande i Afrika, med en anden kultur og andre traditioner. I min verden kaldes det inkommensurable størrelser. Ser man sig om i udlandet, finder man utallige dygtige danskere, der har kunnet hamle op med mennesker fra større nationer og med stor succes. Det som kendetegner vores unge mennesker er, at de tør nye ting, at de er selvstændige, og frem for alt ved, hvor de skal søge viden, der ikke ligger lige for. Men at turde og være selvstændig, beror på tillid og respekt. Bliver man respekteret får man lyst til at turde selv. Men at turde selv kræver tillid fra andre, fordi man skal have tilliden til at blive grebet, hvis man har taget et for stort spring. Derfor har jeg tilstræbt respekt for mine elever og deres forældre. Og har fået respekt fra eleverne og deres forældre til gengæld. Og jeg har haft tillid til eleverne og er selv blevet vist tillid af min ledelse. Hvis jeg kunne gøre mit liv som lærer om, ville jeg derfor vælge det samme igen.

Powered by Labrador CMS