Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Blog

Hvis jeg var dig, så ville jeg spørge mig

Her spurgte jeg mig selv: Hvordan får vi uddannet flere lærere, der er fagligt velfunderede og som kan magte professionens udfordringer? Svarene er givet med afsæt i mine 38 semestre som underviser på Læreruddannelsen foruden de femten år som lærer og praksiserfaring fra syv forskellige læreruddannelser. Det må være nok til, at jeg kan mene noget :-)

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Hvis jeg var dig, ville jeg spørge mig”

”Jeg var lykkelig over at møde på arbejde hver dag som lærervikar, så det var tydeligt, at jeg skulle være lærer. Fordi det lige var mig, og jeg kan lide at have med unge at gøre.” Sådan lød det fra en af ansøgerne til læreruddannelsen i år. Om lidt begynder et nyt hold studerende på første år ud af fire. De glæder sig forhåbentlig, men de vil også træde ind i et profession og en uddannelse, som ”alle” har en mening om.

Politikerne (ja, også alle os, der arbejder med uddannelsen) kunne have ønsket sig et større ansøgertal til uddannelsen som lærer. Der er plads til flere, men det er vigtigt at påpege, at det er en uddannelse, der bestemt ikke er for alle. Det er en kompleks profession, man uddanner sig til. Man skal være struktureret, klar og tydelig i kommunikation, kreativ, relationskompetent, fagligt dygtig, hårdhudet til en vis grad, fleksibel – og man skal have en god portion humor. Derfor er det en uddannelse, der bestemt ikke er for alle, men når politikerne (og samfundet) ønsker, at flere søger uddannelsen, så er her nogle gode råd, der kan bidrage til at kvalificere studiet på Læreruddannelsen:

Litteratur, lærdom og læreruddannelse

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

De studerende skal (som på alle uddannelser) blive dygtigere og have en højere studieintensitet.

Vores studerende er (næsten alle) flittigere og dygtigere end for tyve år siden. De har et højere karaktersnit, når de kommer ind på uddannelsen, men det betyder jo ikke, at de har et større drive i forhold til selv at strukturere en studiehverdag. Som i alles hverdag er der familie, fritid, netflix og meget andet, der tager tid. Hvad kan man så gøre? Allerførst vil det styrke læringskulturen, hvis der er mere undervisning. Flere undervisningstimer, hvor studerende møder velforberedte undervisere. Dernæst skal eksamensformerne give mulighed for, at man som studerende bliver prøvet i uddannelsens kernefag (fag, pædagogik, didaktik) på en måde, hvor praksis inddrages og hvor studerende bliver testet og eksamineret i hele professionens kompleksitet.

Det kræver flere resurser. Altså flere penge. Sværere er det jo ikke.

De studerende skal have mere praktik og praksiserfaring. De gamle ”øvelsesskoler” (som Seminarieskolen i Aalborg) med nær tilknytning til Læreruddannelsen skal have langt mere samarbejde med studiet. Studerende skal kunne afprøve alt i praksis, og underviserne på Læreruddannelsen skal kunne bruge praksis også i meget teoretiske fag. Sådan gør man i Finland, hvor Læreruddannelsen har høj status, og sådan gjorde man i Danmark tilbage i 1970’erne. Lærerne på folkeskolerne vil blive dygtigere i løbet af dette samarbejde. Det vil studerende og Læreruddannelsens undervisere også blive.

Det kræver flere resurser. Altså flere penge. Sværere er det jo ikke.

3. Der skal inddrages mere forskning  i studiet. Det kan ske, hvis forskere i højere grad blev en del af hverdagens miljø på Læreruddannelsen. Det sker nogle steder, men ”forsknings- og udviklingsafdelingerne” på de respektive professionshøjskoler ligger oftest i en lille enklave helt for sig selv. Oftest er de placeret på en helt anden adresse end der, hvor ”almindelige” studerende befinder sig.

Når det er sagt, så skal folkeskolelærere først og fremmest lære at forholde sig kritisk og nysgerrigt til hverdagen, de skal turde prøve nyt. Et sted, hvor de kan prøve og fejle og blive klogere på hverdagen i skolen. Det betyder også, at de skal have viden og forskning at forholde sig til. Og så skal studiet have plads til fordybelse i selvvalgte faglige områder.

Mere forskning kræver flere resurser. Altså flere penge. Sværere er det jo ikke.

Det var tre gode råd. Ingen har spurgt mig, men jeg citerer gerne (den nu afdøde) kalligraf Else Marie Frandsen, der ofte sagde: ”Hvis jeg var dig, så ville jeg spørge mig!”

Her spurgte jeg mig selv: Hvordan får vi uddannet flere lærere, der er fagligt velfunderede og som kan magte professionens udfordringer? Svarene er givet med afsæt i mine 38 semestre som underviser på Læreruddannelsen foruden de femten år som lærer og praksiserfaring fra syv forskellige læreruddannelser. Det må være nok til, at jeg kan mene noget :-)

Der kommer en revision af Læreruddannelsen. Der er nedsat en kommission. De har ikke spurgt mig om gode råd, men her fik de dem alligevel.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

Powered by Labrador CMS