Sponseret blog

Sponseret blog: Aarhus Teater

Sponseret indhold

Christian Lollike har brug for din hjælp til ny forestilling om folkeskolen

Sponseret indhold: Haster! Aarhus Teater søger input fra lærere

Hjælp Christian Lollike med at skrive nyt teaterstykke om folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Christian Lollike og Aarhus Teater efterlyser personlige historier fra ansatte i den danske folkeskole. Historierne skal bruges til at skrive en ny teaterforestilling som Lollike også skal instruere. Stykket har i øjeblikket arbejdstitlen FOLKESKOLEN og skal handle om livet i den danske folkeskole anno 2022.

Giv tanker, refleksioner eller frustrationer frit løb. Der er deadline allerede mandag den 3. oktober 2022 for indsendelse af historier fra lærere, der er ansat i folkeskolen (eller privatskolen). Alle input som sendes til teatret vil blive læst og behandlet fortroligt. Se hvordan du bidrager på aarhusteater.dk/input

En grundpille i vores samfund

Folkeskolen er en central pille i det danske samfund og en institution under forandring. Christian Lollike, der er en af vor tids betydeligste dramatikere, udforsker de strømninger og holdninger, der fylder i vores verden. Nu ønsker han at tegne et nuanceret portræt af livet i den danske folkeskole – fortalt af de ansatte. Christian Lollike fortæller:

Folkeskolen er måske mest personlighedsdannende institution i vores liv. Den har afgørende betydning for vores dannelse, fællesskabsfølelse og selvopfattelse. Det er nødvendigt at undersøge, hvordan skolen håndterer de mange forskellige udfordringer børn står overfor i dag.

Christian Lollike efterlyser lærernes input

Lollike efterlyser derfor lærernes og de andre ansattes konkrete oplevelser fra hverdagen i skolen. Det kan være vidt forskellige aspekter, men man kan fx lade sig inspirere af nedenstående spørgsmål:

  • Oplever du et øget fokus på det enkelte barns personlige udvikling – og hvad betyder det for undervisningen?
  • Hvordan oplever du forældrenes rolle i folkeskolen?
  • Hvad er det bedste og værste ved øget fokus på mobning og fællesskab?
  • Har sociale medier en betydning for læring og fællesskab i klassen?
  • Kan du nævne konkrete situationer/eksempler på elevers dialog med hinanden, der har gjort indtryk på dig? Eller situationer/eksempler mellem lærer og elev, lærer og lærer eller lærer og forældre?
  • Hvad er det vredesudbrud, du ville ønske du var kommet med i en given situation?

Autentisk materiale

Det er ikke første gang, at Christian Lollike benytter sig ofte af autentisk materiale, fx til hans stykke Hospitalet, som vakte begejstring både hos anmeldere, publikum og involverede faggrupper.

Jeg synes, det er interessant at bruge et autentisk materiale. Jeg tror, at det er sådan, forestillingen bedst bliver i stand til at fortælle om livet i folkeskolen anno 2022. Og så er der jo bare grundlæggende inspirerende at se, hvilke betydningsfulde historier, der har indprentet sig i lærernes og de øvrige ansattes erindring.

Teaterdirektør på Aarhus Teater Trine Holm Thomsen har valgt FOLKESKOLEN til som en del af teatrets repertoire i sæsonen 2024 "Med forestillingen om folkeskolen zoomer vi ind på en central samfundsorganisation, som vi alle har et forhold til. Folkeskolen har en dannende funktion og er afgørende for, hvordan vi udvikler os som mennesker senere i livet. Vi er optaget af at skabe det optimale skoleliv. Men hvad er det? Vi forsøger med skolereformer, med intenst forældresamarbejde, inklusion og øget fokus på trivsel, men undersøgelser viser, at børn i stigende grad oplever stress og angst. Jeg er sikker på, at Christian Lollike med sin nysgerrighed og åbenhed over for lærernes input, er den rette til at skabe en relevant og tankevækkende forestilling om den danske folkeskole."

Sådan deltager du

Ansatte på alle landets skoler – offentlige som private - kan deltage. Skriv også, om vi må kontakte dig efterfølgende for evt. uddybning. Giv tanker, refleksioner eller frustrationer frit løb. Beskriv dine oplevelser uden selvcensur og spekulér ikke på, at de skal kunne fungere på en scene. Alle historier bliver anonymiseret og behandlet fortroligt.

Beskrivelsen skal minimum fylde en halv side (ca. 1.500 tegn) og max 4 sider og de skal sendes til input@aarhusteater.dk eller via www.aarhusteater.dk/input
Deadline mandag den 3. oktober 2022

Sponseret blog

Aarhus Teater er Danmarks næststørste teater. Vi præsenterer originale, udfordrende, relevante og folkelige forestillinger til publikum i Aarhus, regionen og resten af landet.

Powered by Labrador CMS