Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

En samtale om dannelse!

Her et lille indkig i 1. dag på Sorø-mødet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har lidt fornemmelsen af at skrive dagbog på lejrskolen, men efter en lang dag med mange rigtige gode oplæg om dannelse, er det på tide at komme til tasterne.

Jeg kørte til Sorø, og havde mange overvejelser om, hvad det her nu var for noget, men fik meldt min ankomst, og spurtede afsted til rundvisning på Sorø Akademi. Virkelig et flot sted, super historier om Absalon og Hvide-familien, og skønt at se og mærke et uddannelsessted af den kaliber som Sorø Akademi er. Her er virkelig pænt.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Så blev vi alle budt velkomne i en smuk sal af Undervisningsminister Merete Riisager, der talte om dannelse, og at vi alle var her i Sorø for at have en samtale om dannelse. Og at dannelse er at videregive det vigtigste til de kommende generationer, og de så kan arbejde videre med dannelsen som myndige og ansvarlige borgere. Og på den måde kan alting fortsætte. Merete Riisager sagde også, at ”Lærernes arbejde er vigtigt, men også meget svært. Det var rigtig rart at høre fra en undervisningsminister!

Derefter kom der en stribe oplæg om dannelse, hvor det blev understreget at dannelse er meget mere end at læse, skrive og regne, og at det er hårdt arbejde at tilegne sig dannelse. Man skal øve sig og være flittig, udvise livsduelighed, og dannelse er noget større end opdragelse, og man kan ikke danne et andet individ – det er noget, man selv gør sammen med omverdenen.

Der var også flere der talte om, at dannelsen har været omsorgssvigtet, og at det er godt og nødvendigt at vi taler om den -  ikke bare her i Sorø, men ude på alle uddannelsesinstitutionerne.

En fantastisk ung fyr på 16 år, mente (ganske klogt) at de voksne altid og til alle tider har ment, at de unge skulle have mere dannelse.

Jeg tænker, at dannelse er vigtig, og det er den cement, der binder vores samfund sammen, og gør det godt at være borger i Danmark. Men der er plads til forbedringer, og vi skal have børnene inddraget i diskussionerne om dannelsen. For hvad er dannelsen, og hvor hurtigt forandrer den sig, og skal den ikke forandre sig, som resten af samfundet?

Jeg ser frem til i morgen, og håber der  liver talt mere om det digitale og dannelsen...

Hvis i vil se mere, så kan man følge #soroe17 på Twitter