Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

I stedet for lektiehjælp

Den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse fungerer stadig ikke efter hensigten ifølge undervisningsminister Merete Riisager

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så enig! For elevernes skyld skal vi da bare afskaffe lektiehjælpen ASAP.

Hvad kunne vi så bruge elevernes tid på, hvis det ikke var lektiehjælp, og vi rigtig gerne ville give dem en rigtig dejlig skoletid og et fantastisk børneliv?

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Min første tanke var at så kunne vi bruge tiden fra lektiehjælp til at lave et nyt IT-fag, og en ekstra matematiktime kunne altid være fantastisk. Men ved nærmere eftertanke, tror jeg at det ville være bedst at give eleverne tiden tilbage, så de kunne holde fri og dyrke deres selvvalgte fritidsinteresser.

Jeg er sikker på at vi vil få gladere og friskere elever. Når vi så er i gang med oprydningen kunne vi så afskaffe understøttende undervisning og veksle de timer til en ekstra matematiktime, så man kunne arbejde endnu mere med matematik og teknologi – lave forsøg og eksperimenter, have tid til at implementere CAS på alle klassetrin og i det hele taget folde matematikfaget ud med teknologi.

Der kunne så sikkert også blive plads til et IT-fag på skemaet, hvor eleverne fik nogle hardcore IT-kompetencer, som de kunne anvende i alle de andre fag, de har i skolen. Men også et fag, hvor der var plads til IT-kreativitet, innovation, leg og aktiviteter, der ville gøre det endnu federe og relevant at gå i skole for eleverne og deres liv, videre uddannelse og fremtid.

Eleverne i Folkeskolen har brug for undervisning i IT!