Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Kreativitet i matematikundervisningen!

Hvis vi skal løse nogle af de store udfordringer, vi har i vores verden lige nu, så skal der kreativitet til!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi står over for mange udfordringer, der kræver kreative løsninger!

  • Klimaforandringer, der udfordrer os alle
  • Den stigende globalisering, der  skaber større konkurrence
  • Den stadig bedre informations- og kommunikationsteknologi betyder hurtigere produktionsprocesser
  • Jobs der ikke kræver kreativitet bliver automatiseret eller flyttet til lande, hvor lønnen er lav
  • Vi har hele tiden brug for nye produkter fra en kreativ industri

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

Og her er det så oplagt at plædere for mere kreativitet i matematikundervisningen.

Men hvordan? For matematikundervisningen er ofte kreativ i sig selv. Kreativitet kræver at man har en viden, gerne vil løse en opgave, og derfor bruger den viden man har til at udvikle og nytænke løsningsmodeller eller faktiske produkter. Kreativitet kan defineres som menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset.

Åbne opgaver kræver kreativitet, når man selv skal finde ud af at bruge de redskaber man som elev har i sin matematiske værktøjskasse.

Problemløsningsopgaver kræver også kreativ tænkning, når man skal forstå teksten og sætte handlinger i gang, der fører til et resultat.

Når vi undersøger og eksperimenterer med figurer og funktioner, er der også brug for at kunne tænke kreativt og se nye løsninger og muligheder.

Når vi leger i matematiktimerne, og har brug for nye spilleregler i legen, fordi der er dukket nye muligheder op, så tager vi også fat i kreativiteten.

Når vi laver matematik ud af virkeligheden, bruger vi også vores kreativitet

Når vi er mundlige i matematikundervisningen, arbejder i grupper og skal fremlægge skal vi også have fat i kreativiteten for at få resultater og budskaber formidlet.

Integration af digitale redskaber i undervisningen kræver også, at vi arbejder kreativt, og får re-tænkt det gode gamle kladdehæfte

Vi har brug for at eleverne lærer at arbejde og tænke kreativt, så de kan udvikle evner til problemløsning og løsning af de udfordringer, vi står over for i hele verdenen.

Jeg kan dog være lidt i tvivl om, der er kreative elementer i nationale test!