Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

Udtræk og prøveoplæg

I næste uge ved du, om du er trukket ud til afgangsprøve. Laver du selv dine prøveoplæg?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så nærmer den med længsel ventede udtræksdato sig. Datoen hvor elever og lærere endelig kan få at vide hvilke fag, der er trukket ud til afgangsprøve og dermed også hvilke prøveoplæg, man skal til at producere.

Hvorfor lave sine egne prøveoplæg? Kan man ikke bare bruge de forlagsproducerede? De er jo lavet af fagfolk og er gode!

Ovennævnte tankegang findes forståeligt nok hos mange lærere. De skriftlige prøver og det deraf følgende rette-arbejde står for, og der er flere bundne mundtlige prøver i vente. Derfor er det fristende at vælge den nemme løsning og kopiere oplæg, andre har lavet.

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Men det er ikke altid den bedste løsning. Det gode prøveoplæg skal afspejle den undervisning, der har fundet sted i såvel kildetyper, formuleringer og vinkling. Det er nok svært at finde lærere, der er uenige i dette, så derfor kan det undre, at de beskikkede censorer stadig ser så få lærerproducerede oplæg.

Forklaringen er formentlig, at medmindre man er faglærer, er kristendomskundskab stadig så forholdsvis et nyt prøvefag, at de overbygningslærere, der fast kører 7.-9.klasse, kun har haft 9. klasse to gange i perioden, og chancen for udtræk af kristendomskundskab kun har været tyve procent hver gang. Man kan derfor stadig møde lærere, der aldrig har ført til prøve i faget.

En anden forklaring er nok også, at det tager tid at lave sine egne oplæg. Rigtig lang tid. Som linjeuddannet faglærer og beskikket censor i faget kan jeg ikke påberåbe mig manglende erfaring med prøven. Ikke desto mindre tog det mig sidste år 30 timer at lave 15 nye prøveoplæg. Man kunne naturligvis med fordel lave oplæggene i løbet af året, men underviser man også i historie og samfundsfag på årgangen, er det pludselig 90 timers arbejde, der skal laves. Mange timer ud af en årsnorm på 1680 timer på noget, der måske ikke skal bruges.

En løsning på problematikken kunne være, at lærerene fik meddelt udtræk samme tid som ledelsen på skolen. Argumentationen imod dette har lydt, at lærerne så ville undervise på en sådan måde i de ikke-udtrukne fag, at eleverne ville opdage, hvad de skulle op i før tid. Jeg vil tillade mig at stille mig tvivlende herom. Hvilken lærer ønsker sig en flok umotiverede elever i flere måneder?

At lave sine egne oplæg

Hvordan kommer man i gang? Først og fremmest skal man iagttage formalia. Et oplæg består af 1-3 dansksprogede kilder og optimalt tre spørgsmål, der følger taksonomien: et beskrivende spørgsmål, et analyserende spørgsmål og et vurderende/perspektiverende spørgsmål. Kildetyperne skal være kendte for eleven. Det vil sige, at man kun kan anvende kildetyper, der også er at finde i opgivelserne. Ligeledes skal man have arbejdet med emnet i undervisningen.

Herudover kan oplægget med fordel dække over to af fagets områder, så eleven har mulighed for at demonstrere sin viden på flere felter. Kilderne må ikke være for lange. Eleverne skal kunne nå at læse/se dem flere gange. Der skal i kilderne være eksempler på andet end tekst. Det være sig reklamer, filmklip, kunstbilleder, tv-debat osv.

Nedenfor er to eksempler på prøveoplæg, som er lavet efter grundlæggende undervisning i jødedom, islam og kristendom. Efterfølgende havde vi diskussioner på tværs. Eleverne var meget optaget af forholdet mellem religiøs tolerance og misforstået religiøs tolerance. Det blev derfor yderst relevant at lave nogle prøveoplæg, der lagde an til at diskutere emnet.

Religion i Danmark i dag

1.      Hvilken betydning har religion for danskerne i dag ifølge kilderne?

2.      Hvilke udfordringer kan det give et samfund, at mange religioner skal leve side om side?

3.      Vurder om kristendommen fortsat skal have særlige rettigheder i det danske samfund i forhold til andre religioner.

Kilder

”Krigen om den danske jul” TV avisen 19/12 2011

”Som jøde i Danmark må man i dag skjule sin identitet” Den korte avis 13/2 2013

”Danmark er verdens mindst religiøse land” JP 24/9 2010 

Ritualer

1.      Hvilke ritualer beskriver kilderne?

2.      Hvilken betydning har ritualer for religionerne?

3.      Skal religiøse mindretal skal have ret til at udføre deres ritualer i Danmark?

Kilder:

”Faste i Ramadanen” uddrag af pjece udgivet af Aarhus Kommune

”Se hvorfor Sigurd Barrett har valgt at døbe sine børn” Folkekirken.dk

”Den jødiske påske handler om erindring” Religion.dk

 I begge oplægskilder optræder tre store hovedreligioner. Der er mulighed for at komme ind på forkyndelse, religion og samfund, religiøs tolerance, symboler og troens betydning for menneskets ageren. Dette er en fordel for den elev, der ikke er lige stærk i alle fagets afkroge. De får en mulighed for at dykke ned i noget, de kan og der er rig mulighed for at bruge fagets terminologi.   Det tager tid at lave egne oplæg, men den er givet godt ud. Som lærer har man stoffet inde under huden og det gør det nemmere under eksaminationen. God arbejdslyst derude og god prøve. 

Powered by Labrador CMS