Blog

En flot passus

Den nye læreruddannelse vil gøre det muligt for lærerstuderende at læse til fransklærer i hele landet. Men det er slet ikke nok til at redde det lille fag. Det kan kun gøres ved at ændre på lovgivningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Publiceret Senest opdateret

Så kom den nye læreruddannelseslov og endda med en passus om fokus på fransk og tysk i læreruddannelsen: https://www.folkeskolen.dk/citat-fransk-tysk/ny-aftale-det-skal-vaere-muligt-at-laese-til-tysk-og-fransklaerer-i-hele-landet/4674843

”I dag er tysk og særlig fransk udfordrede som undervisningsfag, fordi de ikke udbydes og oprettes hvert år i hele landet”.

Det skriver partierne bag aftalen om en fornyelse af læreruddannelsen, der netop er faldet på plads. Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, SF, Konservative, Enhedslisten og Alternativet. I aftalen står der, at aftalepartierne ønsker at styrke fremmedsprogene.

Franskbloggen

På Franskbloggen blogger på skift medlemmer af Fransk Fagudvalg i Sproglærerforeningen og folkeskolefraktionen af Fransklærerforeningen.

”Professionshøjskolerne skal derfor koordinere udbuddet af disse fag med henblik på at give reel mulighed for at vælge fagene – også for studerende på små uddannelsessteder”.

Men – denne flotte passus får ingen betydning for franskfaget i læreruddannelsen, hvis ikke der ændres på lovgivningen i grundskolen og ungdomsuddannelserne, især stx. UC’erne kan godt udbyde fransk fremover, men hvis ikke der er studerende til at vælge faget, så kan det jo ikke oprettes.

En tom gestus?

I dag oprettes fransk alene på VIA og på KP. Og lad mig ikke lægge skjul på, at det er KP, der uddanner majoriteten af fransklærere og sådan har det været i flere år. Det er en sørgelig fortælling om, hvordan politiske kongstanker om, at fusioner skaber større og faglige miljøer, blev gjort til skamme for et sprog- og kulturfag som fransk. Da jeg startede som adjunkt på Haslev Seminarium i 2000, var der fransk på 14 ud af 18 seminarier. Seminarierne blev fusioneret ind i CVU’er i 2000 og i 2007 blev professionshøjskolerne/University Colleges oprettet. I dag oprettes som nævnt fransk på to UC’er. Hvorfor er det gået sådan for faget i læreruddannelsesregi? Jeg har to svar: 1) Sparehensyn i relation til den evige salami-metode, der har været kendetegnende for uddannelsessystemet gennem de mange år, jeg har været underviser og 2) manglende respekt og forståelse i det uddannelsespolitiske system for værdien af et fag som fransk. Som eksempel kan jeg berette om en rektor på et seminarium, der ansatte en adjunkt i fransk med det formål at nedlægge faget. Det lyder absurd, men min kollega blev ansat til at lukke faget!

Denne sørgelige udvikling i Danmark for et stort sprog, der tales kloden rundt og er hovedsprog sammen med engelsk i internationale organisationer, er der dokumentation for i to undersøgelser: Franskfagets udvikling gennem de sidste 10 år: https://ncff.dk/fileadmin/NCFF/Dokumenter/Sprog-i-DK/Statusrapport_for_fransk.pdf og Følgegruppens statusrapport for Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet 2021: Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet 2021

Begge rapporter understøtter mine udsagn om, at mulighederne for at vælge fransk i grundskolen og på læreruddannelsen uden for de større byer er begrænset. Der er samtidig mærkbart store regionale forskelle i udbredelsen af fransk i grundskolen, hvor fransk er mere udbredt i Region Hovedstaden end i landets øvrige regioner. I Region Hovedstaden er der tale om en stigende fremgang i andelen af grundskolelever med fransk. Samlet set er der over de sidste 10 år sket en markant geografisk forskydning i fransk i grundskolen, hvor faget er gået frem i Region Hovedstaden og tilbage stort set alle andre steder i landet.

Hvorfor er det gået sådan? Her har jeg følgende forklaring: Den manglende lovgivningsmæssige ligestilling mellem tysk og fransk som 2. obligatoriske fremmedsprog. Tysk skal tilbydes, mens fransk må nøjes med at være et kan oprettes tilbud. Når et sprog- og kulturfag som fransk har så ringe en uddannelsespolitisk vægt i Danmark, så bruger politikere, regioner, KL og skoleledere ikke deres energi og økonomi på at ligestille de to fag, for det vil uvægerligt kræve både organisatorisk og økonomisk handlen.

Men handlen skal der til. Ellers er den flotte passus blot en tom gestus!

Udvikling sker nedefra!

Projekt ”Tidlig sprogstart – fransk i 3. og 4. klasse” er et innovativt projekt i franskfaget, der løb over to år fra 2020-2022 og har involveret ni grundskoler i hele landet for at modgå den skæve geografiske udvikling i faget. Målet med projektet har været at give eleverne lyst og sprogmod til at tilegne sig et sprog-og kulturfag som fransk via en legende og musisk-kreativ tilgang. Det har været et delmål at gøre forældre og andre meningsdannere opmærksomme på, at franskprojektet skaber sprogpædagogisk innovativ udvikling af undervisning i tidlig fransklæring. Men udfordringen er at få fortalt dette nyere narrativ i et bredere samfundsperspektiv.

Projektet formål har således været to-fold:

1) at udvikle en sprogpædagogisk praksis for en tidlig sprogstart på 3. klassetrin med afsæt i et projekt på 5. klassetrin, som vi allerede har en solid viden og praksis om,

2) at skabe uddannelsespolitisk grobund for at flytte 2. obligatoriske fremmedsprog til 3. klassetrin med henvisning til den sprogpædagogiske udvikling af nye undervisningspraksisser for elever, der er 9 år gamle

Målet for den enkelte elevs læring blev formuleret i enighed for alle ni deltagende skoler: Eleven kan efter forløbet forstå og producere mundtligt sprog gennem en legende og musisk tilgang med fokus på leg, imitation, gentagelse og narration/fortælling. Eleven er sprogligt aktiv og har mod på at bruge sproget. Eleven får et indblik i jævnaldrende fransktalende børns hverdagsliv gennem sange, videoklip og fortællinger og udvikler sproglig og kulturel nysgerrighed i forhold til den frankofone verden.

Lille budget, mangfoldigt projekt, stor effekt

Projektet har vist, at de deltagende lærere lykkes med at give eleverne en positiv oplevelse af, at det er let og sjovt at lære fransk, når læreren arbejder med afsæt i principper for legende læring i en kobling mellem sprog, bevægelse og sanse-motorik. Eleverne siger, at det er sjovt at lære fransk! Læs mere her: https://www.fransksprog.dk/da/if-news/tidlig-sprogstart-fransk-i-3-og-4-klasse og her: https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/leg-og-bevaegelse-giver-elever-mod-paa-fremmedsprog-i-skolen

De positive erfaringer har betydet, at flere af skolerne har besluttet at fortsætte forsøget med at tilbyde fransk tidligere i skolen. Og det gælder flere steder også tysk, som nogle af skolerne valgte at tage med i forbindelse med projektet i fransk. En ting er, at flertallet af skolerne fortsætter med at give deres elever et indblik i både fransk og tyskfaget for at styrke deres sprogmod og glæde ved de to sprog. En anden ting er, at formålet også er at kvalificere elevernes valg af 2. obligatoriske fremmedsprog på 5. klassetrin.

Har projektet ud over at få dette boost på 3. og 4. klassetrin givet eleverne nogle sproglige færdigheder som grundlag for at udvikle mere sprogmod? Her følger et udsagn fra en lærer i 5. klasse, der har startet et franskhold her i august måned med elever, der har været med i projektet:

"Jeg har haft en rigtig god start med det nye franskhold. Det var tydeligt at mærke, at de var godt klædt på. De har haft en høj grad af entusiasme og lyst til at lære. Jeg kunne konstatere, at de allerede havde et lille ordforråd inden for nogle områder (tal, hilse på hinanden mv.) Derudover har jeg også lagt mærke til, at de fra begyndelsen har haft en fornemmelse af "den franske lyd" Så det er bestemt et godt fundament at bygge videre på."

Nu mangler vi ’bare’ at få ligestillet tysk og fransk som 2. obligatoriske fremmedsprog i folkeskolen. Hvis ikke der er elever nok med en ungdomsuddannelse i fransk – så kan vi jo heller ikke oprette faget i læreruddannelsen. Så for at det ikke bare skal blive en smuk gestus fra folketinget, kræver det politisk handling med de to fags ligestilling som 2. fremmedsprog samt et politisk fokus på en ændring i stx-regi, så flere elever vælger fransk og tysk som højniveaufag i gymnasiet – så skal vi nok tage godt imod dem i læreruddannelsen.

Powered by Labrador CMS