Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

Kandidat til HD foreningens bestyrelse

Jeg stiller mit kandidatur til håndværk og design foreningens hovedstyrelse

Publiceret Senest opdateret

Geografi

Ved en tilfældighed, så jeg på den faglige forening håndværk og design's hjemmeside, at der d. 21. maj er generalforsamling. Af ren nysgerrighed lokaliserede jeg den nuværende bestyrelse, hvor jeg forundret konstaterede, at der ingen sjællændere er, blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Ingen. Da jeg bor og arbejder på det Sydvestlige Sjælland undrede det mig en del.

Selvfølgelig skal bestyrelsesmedlemmerne vælges ind i bestyrelsen pga bl.a deres faglighed, visioner og mål, men jeg mener også, at en hovedstyrelse bør tilstræbe, at være geografisk repræsentativ. Denne tanke kom igen og igen til mig efter min opdagelse, hvorfor jeg til sidst kom til den konklusion, at det må jeg forsøge at lave om på.

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Det betyder selvfølgelig ikke, at det er den bærende grund til, at jeg søger om en plads i bestyrelsen. Det gør jeg også fordi jeg kan bidrage positivt til udviklingen af det fermragende arbejde, der allerede sker i den faglige forening. Jeg vil ydermere arbejde intenst for bedre vilkår til faget, så eks. store elevhold og manglende tid til opgaverne bliver ændret.

Jeg er meget optaget af vores fags muligheder for den enkelte elevs dannelse, hvilket har været det centrale emne, i min efteruddannelse på kandidatstudiet i materiel kultur didaktik på Århus Universitet. Mit afsluttende speciale havde overskriften ”Praktisk dannelse i en online tid - en kvalitativ undersøgelse af den online HD nødundervisnings muligheder”.

Foruden at undervise i håndværk og design faget følger jeg livligt med i den politiske debat om de praktisk musiske fag, som jeg jævnligt kommenterer på i min rolle som faglig rådgiver for håndværk og designfaget i folkeskolen.dk’s faglige netværk. Her skriver jeg alt fra fagpolitiske indlæg, til eksempler på undervisningsforløb og anbefalinger.

Om mig selv

Om mig selv kan jeg sige, at jeg er 40 somre og uddannet lærer med linjefagene dansk, materiel design og natur og teknologi i 2014. Jeg underviser til dagligt i håndværk og design i 4. og 5.klasse på Skælskør Skole, på det Sydvestlige Sjælland. Ud over at undervise og skrive om HD, underviser jeg i billedkunst i 4., 7., 8. og 9. klasse, og er koordinator for Slagelse Kommunes Kunsttalentklasser.

Du kan læse meget mere om generalforsamlingen lige her: https://xn--hndvrkogdesign-libt.dk/2022-generalforsamling/

Ses vi d. 21?