BLOG

BLOG

Empty article - Subtitle

Skolens formål. En påmindelse.

Om skolen, kærligheden, kulturen og mennesket.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er helt uoverkommeligt at holde skole. Det er umuligt, men alligevel helt nødvendigt, hvis et samfunds borgere vil udtrykke en kærlighed til hinanden og den kultur, de har overtaget, påvirker, og skal overdrage til den næste generation. For hvad består denne kultur af? Hvordan indfanger vi noget, der kan afgrænses og formidles til andre? Hvordan præciserer vi bestræbelsen? Det er der givet mange gode bud på, men ingen kan påberåbe sig en evidens, der ikke kan betvivles i en grad, der gør den ubrugelig. Kulturen og det menneskelige fællesskab kan kun udtrykkes som en virkelig, åndfuld, sanselig og levende fortælling. I praksis er det altså helt uoverkommeligt at holde skole på en fuldstændigt forskningsbaseret eller evident måde, og derfor må et samfunds skolebestræbelser altid stole og bygge på mennesket og dets kærlighed til hverandre og den kultur, denne udspiller sig i.

Det er helt uoverkommeligt at holde skole. Det er umuligt, men alligevel helt nødvendigt, hvis et samfunds borgere vil udtrykke en kærlighed til den menneskehed, også de er en ubrydelig del af. Hvis det enkelte menneske uden positiv begrundelse skal betragtes som mål i sig selv, må det samme gælde for alle mennesker – uanset nationalitet, kompetencer og observerbare forhold. Alene det, at man er til, bevirker en absolut forbundenhed med menneskeheden som sådan. Det kræver altså ikke noget udførligt at blive en del af menneskeheden – blot at man er til. En kærlighed til menneskeheden er en kærlighed til den enkelte, der ikke skyldes den enkeltes bedrifter, udseende, rigdom eller herkomst, men blot den enkeltes eksistens. En sådan kærlighed er ubetinget og ubrydelig, og kan ikke begrundes på nogen som helst måde.

Det er helt uoverkommeligt at holde skole. Det er umuligt, men alligevel helt nødvendigt, hvis et samfunds borgere skal udtrykke en kærlighed til den enkelte, kulturen og menneskeheden. Hvis skolens virke skal relateres til begrebets græske oprindelse, nemlig friheden til at tænke og udvide sin åndelige horisont, må menneskets og menneskehedens væren og ubestemte potentiale i sig selv være noget, der er værdifuldt. Denne værdi er ikke materiel, men åndelig. Den er ikke et resultat af fortolkninger af ydre forhold, men af ren eksistens. Den bunder i en absolut og ikke-relativiserbar kærlighed til begrebet menneske og hver enkelt manifestation heraf. Den henfører til dem, der kom før os, dem vi er, og dem, der skal komme. Denne kærlighed er helt konkret og nærværende. Den taler til og om virkeligheden, ikke abstraktioner eller teoretiske konstruktioner. Den forpligter os på at drage omsorg for hinanden, kulturen, historien og verden.

Det er helt uoverkommeligt at holde skole. Men også helt nødvendigt. Kære lærere! Tak fordi I på ny påtager jer ansvaret. Jeg håber, at elever, forældre, politikere og debattører vil påskønne jeres indsats. Som samfund kan vi ikke på nogen rimelig måde betale jer for den, takke jer nok eller på anden måde honorere jeres heroiske forsøg på at udsige det nødvendige og uoverkommelige. Det eneste, vi andre kan gøre er at prøve at forstå det, og ydmygt sige jer tak.

Litteratur og inspiration:

Grundtvig, N.F.S: Statsmæssig oplysning. Kbh: Selskabet for dansk skolehistorie, 1983

Kierkegaard, Søren: Kjerlighedens Gjerninger, 3. udg. Kbh: Gyldendal, 2008

Løgstrup, K. E.: Solidaritet og kærlighed. Kbh: Gyldendal, 1987

www.briandegnmaartensson.dk

Powered by Labrador CMS