Sponseret indhold

Femern A/S

Sponseret indhold

Sponseret indhold: Aktiver dine elevers hænder og hjerner i et gratis tværfagligt forløb om Danmarks største byggeprojekt

TunnelTalenter er et gratis, tværfagligt og praksisfagligt forløb til 6. og 7. klasse med udgangspunkt i Femern Bælt-tunnelen. Eleverne researcher, idéudvikler og bygger – alle klassens hænder og hjerner samles om at bygge en lokal forbindelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Gaffatape, pap og piperensere. Og glimmer og et par ekstra gode idéer. De 6.- og 7. klasser, der har har været med til udvikle undervisningsforløbet TunnelTalenter, har kastet sig ud i projektet med begejstring, kreativitet og ud-af-boksen-løsninger.

I TunnelTalenter lærer eleverne om Femern Bælt-tunnelen, som er Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt. Tilgangen er praksisfaglig og legende. Eleverne researcher, idéudvkler og bygger deres egne lokale forbindelser – en bro, en tunnel eller noget helt tredje.

Forløbet er bl.a. blevet testet på Kokkedal skole. Her har eleverne skabt idérige lokale forbindelser: En gangbro, der også er et mødested, et magnetisk hurtigtog under skolen og app’en ALT, som kan alt, hvad andre sociale medier kan – men som handler om at få nye venner.

Praksisfagligt og legende

Forløbet er tværfagligt, projektbaseret og praksisfagligt. Du kan bruge 12 lektioner og nemt udvide til 24 lektioner eller meget mere – alt efter, hvor lang tid du har til rådighed. Lærervejledningen klæder dig på til at arbejde projektbaseret – uanset om metoden er ny for dig, eller du er erfaren.

Sponseret indhold: Femern A/S

Femern A/S er en del af Sund & Bælt Holding A/S, som ejes 100 pct. af det danske Transportministerium.

Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse over Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland, herunder koblingspunkterne til de danske landanlæg.

Selve forbindelsen er et dansk ejet anlæg, 100 pct. finansieret af den danske stat, mens Danmark og Tyskland hver især står for at finansiere og udbygge de respektive trafikanlæg på land.

Femern A/S har hovedkvarter i København.

Der er udviklet et digitalt, multimodalt elevunivers og en række læringsspil, som binder forløbet sammen og på en legende måde tager eleverne igennem autentiske dilemmaer forbundet med byggeri.

På Lolland har Søllested Landsbyordning prøvet forløbet. Her fortæller klassens lærer Sture Bengtsson:

”Vi har afprøvet dele af forløbet, og det har været en kæmpe succes. Eleverne har været meget engagerede og optaget af at arbejde med materialet. Det er både spændende viden og noget, hvor eleverne kan bruge deres hænder og være aktive. Vi har oplevet, at det virkelig fik engageret faktisk alle vores elever – også dem, der måske ikke altid er så aktivt deltagende.”

Flere hænder

I Tunneltalenter bliver eleverne inviteret inden for i Femern Bælt-projektets maskinrum. Her er der samlet tusindvis af mennesker, som er begejstret for byggeri. Og der er plads til mange flere.

”Vi har brug for, at markant flere unge søger ind på en erhvervsuddannelse, hvis vi skal imødekomme efterspørgslen efter faglært arbejdskraft i byggebranchen. Som statsejet selskab og én af de største bygherreorganisationer i Danmark, føler vi en særlig forpligtelse til at gøre unge opmærksomme på, hvor mange spændende karrieremuligheder branchen byder på,” siger Oliver Sellner Vonsild, som leder afdelingen for arbejdsmarkedsforhold og bæredygtighedsstrategi i Femern A/S.

Undervisningsmaterialet ”TunnelTalenter” er udviklet i samarbejde mellem Femern A/S, Autens ApS, Vendelbo Kommunikation og Serious Games Interactive. Forløbet tilgås på tunneltalenter.dk og vil være klar ved skolestart i august 2024.