Pædagogik på kanten

Læs litteratur. Læs hele bøger.

Tanker fra nogle få møder med dansklærere omkring litteraturlæsning

Om bloggen

’Pædagogik på kanten’ er en blog, der bringer indslag fra diverse pædagogiske forsknings- og udviklingsprojekter. Disse handler bredt om initiativer, der på den ene eller anden måde kan ses som ’på kanten af det normale, det almene/ almindelige af det, vi plejer at gøre’. Niels Larsen laver fx pædagogiske udvekslingsprojekter, hvor danske elever og lærere tager på ophold i Kenya på kenyanske skoler og omvendt. Frans Ørsted arbejder meget med projekter om ’danske unge på kanten’, herunder ’de nye både kompetente og sårbare unge’, der ofte er i mistrivsel og har diagnoselignende træk, men som samtidig også har mange ressourcer.

Debat: Vi bliver nødt til at vide, hvorfor elever synes læsning er ’røvkedeligt’

Hvis vi skal have flere elever til at læse af lyst, er vi nødt til at kigge på, hvad der skaber en ulyst til at læse hos børn og unge, skriver ph.d. og faglig konsulent Henriette Romme Lund.

21 millioner af årets bibliotekspulje skal gå til at fremme læseglæde på skoler

Sprog, der i al sin nøgenhed, klæder tanken på

En af ungdomslitteraturens største fylder 60 år i dag. Tillykke Janne Teller!

Skal der være en gruppeplads til alle elever?

Når eleverne bevæger sig mod prøverne, vil der i visse fag være mulighed for gruppedannelser. Hvordan håndterer vi udfordringen med elever, der af forskellige grunde har vanskeligt ved at finde en sammenhæng?

Der er noget sær(lig)t ved Hans Christian

Trods sine snart 220 år - der mangler et enkelt - har H.C. Andersen meget at sige moderne mennesker - måske mere end nogensinde.

Lektor: Kroppen skal med ind i danskundervisningen, og det kan teateret hjælpe med

Det er vigtigt at få et samarbejde op at stå med de lokale kulturinstitutioner, skriver Bodil Christensen. Det gælder både for læreruddannelserne og folkeskolen.

Sådan bruger Lisa visuel formidling i sin danskundervisning

Når Lisa Arendrup underviser i sin 8.-klasse, bruger hun ofte egne illustrationer for at støtte elevernes læring. "De husker indholdet bedre, end når jeg kun gennemgår det mundtligt", fortæller hun. Du kan finde hendes periodeplakater til download i artiklen.

Læseforskning: Tænk, hvis børn ikke var så afhængige af, hvilket postnummer de er født i, og om de møder en ildsjæl

Litteraturforsker Anna Skyggebjerg er ny leder for Nationalt Videncenter for Læsning. Hun nægter at bruge ordet læsekrise, for det fører til hurtige hovsaløsninger. Det, der er brug for, er langsigtede investeringer i skolebiblioteker, flere resurser og mere tid til lærerne ude i skolerne.

Spørgsmål og svar i forbindelse med prøveform B til den mundtlige prøve i dansk

Svar på tre spørgsmål om teksterne til den mundtlige prøve i dansk

De fleste dansklærere i 9. klasse er så småt ved at færdiggøre tekstopgivelser og fordybelsesområder til den mundtlige prøve i dansk. I den forbindelse opstår der ofte en del spørgsmål især til selve tekstopgivelserne. Jeg har udvalgt tre af de spørgsmål, som mange ofte er i tvivl om.

På jagt efter en snydekode

Jesper Wung-Sung pejler sin og alle børns snydekode i kampen mellem den enkelte og systemet

Debat: Pengene til CFU er et skridt i den rigtige retning, men det giver ikke eleverne flere grundbøger

De 540 millioner kroner til CFU’erne er godt for den skønlitterære læsning. Men det løser ikke, at skolerne efterspørger flere grundbøger som supplement til portalerne, mener Danske Undervisningsforlag.

Når det er svært at læse

En overvejelse over hvad vi skylder dem, der har svært ved at læse

Da jomfruen blev stempel, slog rambukken op

Tanker affødt af et møde ved LærFest

Den mentale grænsebom

Grænseforeningens stand på LærFest afdækkede i al stilhed en dansk grænsementalitet

Danskfagets nestor fylder 80 år

Tidligere formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Jens Raahauge fylder rundt.

Sådan har vi sat os fri af læsebogsystemerne og givet børnene læseglæde

Tidligere fulgte lærerne på Sanderumskolen stringent ’Den første læsning’. Men det fungerede ikke for eleverne. ”Nogle græd over, at det var for svært, mens andre tabte interessen, fordi de kedede sig. Vi har sadlet helt om, og nu elsker børnene at læse”, fortæller læsevejleder Tine Overballe Ludvigsen.