Danske og polske unge laver en story om LGBTI+-rettigheder.
Zoom ind på fake news og LGBTI+ i Amnestys topaktuelle forløb om rettigheder under pres
Putins krig i Ukraine har sat menneskerettighederne under pres – særligt i Østeuropa. I det gratis undervisningsforløb ’Rettigheder under pres’ møder udskolingselever østeuropæiske unge og udforsker derigennem egne holdninger til rettigheder.
Ruslands
præsident Putin har flere gange sagt, at han er i gang med at befri Ukraine fra
et nynazistisk styre*. Det er selvfølgelig fake news, men hvis man følger
sociale medier i Moldova, kunne man måske fristes til at tro på denne usandhed.
Den tidligere sovjetrepublik er nemlig voldsomt påvirket af russisk fake news.
Undervisningsforløbet ’Rettigheder under pres’ zoomer ind på netop
russiskstyret fake news samt ytringsfrihed og LGBTI+ med udgangspunkt i Ukraine,
Belarus, Polen og Moldova.
I
forløbet er der en række videoer, hvor eleverne både møder unge, der kæmper for
rettighederne fra deres hjemlande og fra eksil. Ligesom eleverne møder danske
unge, der er taget til henholdsvis Polen og Moldova for at undersøge, hvordan
det egentlig er at bo i et land, hvor menneskerettighederne ikke er en
selvfølgelighed.
Danske og polske unge snakker LGBTI+-rettigheder i Polen.
”I
Amnesty har vi fokus på at gøre menneskerettigheder til noget, som vedkommer os
alle – noget, som vi alle kan forholde os til, og som vi tør have en mening om.
Vi ved også, at hvis man er 14 år, kan et møde med et ungt menneske, som man
kan spejle sig i, hjælpe en til at danne en holdning. Derfor er der i
materialet et stort fokus på ung-til-ung møder,” siger Kristina Søs Henriksen,
der leder Amnesty Danmarks internationale partnerskaber.
Virkeligheden
kommer tæt på
Forløbet
er tværfagligt, og du kan bruge fra fem til 22 lektioner. Lærervejledningen
klæder dig på, så du kan introducere menneskerettigheder for din klasse. Herefter
kan du zoome ind på enten LGBTI+, fake news eller ytringsfrihed.
Sponseret indhold: Amnesty International Danmark
Amnesty
International kæmper både den store kamp for frihed og for enkeltpersoner, der
har fået frataget deres rettigheder. Siden 1961 har vi arbejdet for at befri
dem, der er fængslet verden over for at udtrykke deres politiske holdninger
eller religiøse overbevisninger. I dag fortsætter vi denne kamp, både globalt
og herhjemme, for at beskytte menneskerettighederne.
I
forløbet er der også to digitale dilemmaspil. Her kan du sammen med dine elever
enten tage til Polen på studietur og
løse dilemmaer knyttet til LGBTI+-rettigheder eller tage på ferie i en virkelighed præget af fake news. Scenarierne er fiktive, men er baseret på
virkelige fortællinger.
Undervisningsforløbet
er bygget op, så det tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag, som de
spejler ind i de menneskerettighedskrænkelser, unge i Østeuropa møder og kæmper
mod.
”Invasionen
af Ukraine betyder, at de rettigheder, som vi tog for givet for os selv og for
mennesker i vores nabolande, ikke længere er en selvfølgelighed. I Amnesty
arbejder vi for international forståelse, retfærdighed og solidaritet. Det er
nødvendigt at stå sammen og kæmpe i fællesskab mod uretfærdighed. Hvis man er
14 år, kan første skridt være nysgerrighed, som vi håber at kunne skabe med et
forløb som ’Rettigheder under pres,” siger Kristina Søs Henriksen.
*Kilde:
BBC
Undervisningsmaterialet
’Rettigheder under pres’ er udviklet i samarbejde mellem Amnesty International,
Vendelbo Kommunikation og Serious Games Interactive. Det er støttet af Udenrigsministeriets
Oplysnings- og Engagementspulje, OpEn, og Østifterne. Forløbet tilgås her.