Supervision, Folkeskolens oversete personalepleje.

Supervision, Folkeskolens oversete personalepleje…………

- Én af måderne til at udvikle/ videreudvikle empati.

Af Anne Mette Holstein.

I skrivende stund er det 30. januar 2018, næstesidste dag i årets første måned.

Supervision er stadigvæk en manglevare rundt om på de danske Folkeskoler. Det findes, bevares, men det findes hovedsalig dér, hvor ledelsen synes om ideen, fordi ledelsen selv tør at gøre indrømmelser, blive klogere gennem gensidig læring og lytten, og derved ser det som personalepleje, at gruppen vokser som mennesker og fagpersoner gennem reelt samspil med kolleger, ledelse og forældrekreds og børn.

Det er og bliver min påstand.

Personalepleje.

Det har i rigtig mange år undret mig, at SUPERVISION i Folkeskolen ikke hører med til den daglige, mulige praksis. At det ikke hører naturligt med ind under personalepleje, til gavn for elevernes trivsel, interaktionen mellem lærerne og skolehjemsamarbejdet.

Supervision er også en af de måder, hvor man, på den lange bane, kan udvikle/videreudvikle empati.

Tid til at mindes.

Når jeg læser dagspressen, ser nyheder og læser Folkeskolen på nettet, er disse medier fyldt af statistikker, artikler og cases med lærere, der enten, efter endt uddannelse, eller kort tids ansættelse i Folkeskolen er smuttet ud til andre erhverv, på grund af pres, stress og magtesløshed over mange børns adfærd, og de vilkår, der bydes de ansatte i Folkeskolen. Skolens faglige værdigrundlag, hvor måling, præstationer og test fylder rummet, gør skolen syg. Hvor er ”Det flerstemmige klasserum”, med tid til fordybelse og undren. Udtrykket har jeg taget fra den norske forsker Olga Dysthe’s glimrende bogtitel. Bogen udkom på dansk på forlaget Klim i 1997.

Som ny blogger her på Folkeskolen, synes jeg, det er -tid til at mindes -, tid til at reflektere over, hvad er dét, der gør, at vi ikke praktiserer dét, vi godt ved fungerer, herunder supervision.

I de følgende 2-3 blogs vil jeg uddybe supervision:

Hvad er det? hvordan kan det fungere? Og hvordan kan det struktureres.

Endvidere vil jeg omtale kollegavejledning / kollegial response.

Jeg vil tydeliggøre problemer, muligheder og begrænsninger ved brugen af supervision og forsøge at skabe klarhed omkring anvendelsen i praksis.