tom træls etwinning

Du kan kalde det opgradering eller aflysning. Netværk er blevet ryddet, og platformen er blevet så mega langsom at den risikerer at miste relevans.

Ingen blomster til den nye læreruddannelse

Med foråret kommer der nyt håb, og blomster er ofte forårsbebudere. På en tur rundt ved Vedersø fandt jeg også de første anemoner, der som amazoner bryder igennem og giver ”en evighed af håb”. Er der også håb for den nye læreruddannelsen, der træder i kraft til efteråret? Er der håb for børn og unge, som skal gå i skole?

Carlo Grevy

Kunsten at få elever til at bruge håndværk i deres fritid

- På min skole strikker eleverne frivilligt i deres pauser sammen med de voksne

Tania Desiree Juelsgaard Petersen

På virtuelt besøg i verdens største flygtningelejr

Et virtuelt besøg i Verdens største flygtningelejr. Med augmented reality, virtual reality, 360° billeder og autentiske optagelser tages I og jeres elever med om på den anden side af jorden og ind i en verden fjern og for mange glemt verden. Her skal I møde de mennesker, der bor under de skrøbelige tage og med farer lurende lige uden for døråbningen.

Den gennemsnitlige lærer

Inden du læser videre, så bare rolig. Overskriften har intet med kvaliteten af landets lærere at gøre.

Anders Peter Nielsen

Børn skal lære at være begrænsningsduelige

Vi står midt i en trivselskrise. Børn og unge er ensomme og angste og føler sig utilstrækkelige som aldrig før. Samtidig har forældregenerationen travlt med at eliminere ethvert ubehag i børnenes liv og fortælle dem, at ”alt er muligt.” ”Du kan, hvad du vil.” ”Du skal være den bedste udgave af dig selv.” ”Du kan selv beslutte dit køn.” Men børn skal lære at ”riste i ubehaget” og begrænsningerne og erfare, at det er en befrielse at kunne netop dét.

Mette Frederiksen

Enhver engelsklærers drøm – i hvert fald min

Danske og ugandiske skolelever sidder under mangotræerne foran klasseværelserne på Mukono Boarding School. Engagementet er tydeligt, det engelske sprog er værktøjet. Sproget drives frem af en mellemmenneskelig forpligtigelse, der er opstået i mødet mellem to meget forskellige kulturer. Målet for samarbejdet er for alle deltagere meningsfuldt – autentisk. Det må være en hver engelsklærers drøm. I hvert fald min.

Karin Keller Albrechtsen

Har du styr på opgivelserne?

Der er mange detaljer, der skal være på plads, inden eleverne trækker til prøven i kulturfagene.

Janne Skovbjerg

Videndelings-øer giver plads til elevernes stemme

Erfaringer med elevernes bud på, hvad der er god projektbaseret undervisning, fra Peers elevfestival i Høje-Taastrup. Gæsteskribent er Rebecca Scheel, konsulent, skoleafdelingen Høje-Taastrup kommune og Peers-Netværket

En helt særlig time har givet en virkelig god uge!

Kender I det, at man har en følelse af, at der alt for ofte ikke er tid til at snakke med de elever, der ikke har store udfordringer i den daglige undervisning? Sådan har jeg det desværre for ofte, men i mandags …

Morten Korsbakke

I anerkendelsens hellige navn

Efterlyses: en pædagogisk drøftelse om, hvorvidt en mere eksplicit skelen til forskelligartetheden i elevgruppers demokratiske DNA, kan afhjælpe spirende selvmarginalisering og drengeudfordringer i folkeskolen?

Kristina Malmer Rasmussen

Det kribler og krabler i billedkunst, del 2

Det kribler og krabler stadig i 3.klasses billedkunsttimer. Denne gang skulle både Poscaer, pensler, akrylmaling, lærreder og fluesmækkere i brug. For elever i 3.klasse, så er maling og lærreder ægte billedkunst.

Sarah Urgaard

Deltag i debatten om folkeskolen på Folkeskolen.dk

Vores fagblad har stor betydning i forhold til vores selvforståelse – brandingen – af vores erhverv. Både internt blandt medlemmerne og eksternt i offentligheden. Også din stemme er vigtig – så bland dig i debatten med kommentarer og indlæg.

Jan Thrane

KL og demokrati

Der er gang i forberedelserne af overenskomstforhandlingerne til 2024 på arbejdstagersiden, såvel som på arbejdsgiversiden. I den forbindelse er der vedtaget et interessant forslag i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, hvor man vil styrke den demokratiske proces på arbejdsgiversiden.

Katrine Fylking

'Dragetræf' på Billedkunstens dag

Traditionen tro afholdte vi BILLEDKUNSTENS DAG på Sct. Jørgens Skole - se alle billederne nedenfor

Hanne Bindslev Gregersen

På den anden side. Hvad har vi gang i?

En genlæsning af Annette Herzogs erindringsbog om at vokse op i DDR har givet mig panderynker over vores mange registreringer af vores elever.

Jens Raahauge

"Hvad med ham der, hvor hans mor smed benet i søen?!"

Måske er det min fortid som lærer på en friskole, der spiller ind, men jeg bliver mere og mere opsat på at integrere fortællingen som en fast del af danskundervisningen. Fortællingen og det levende ord kan noget. Det kan skabe nærvær, vække nysgerrighed, afføde gode samtaler og så kan det tjene til at åbne eleverne for verden og verden for eleverne. Nu prøver jeg det af i 6. klasse. Så ser vi, hvad der sker....

Kristina Malmer Rasmussen

Hvorfor skal jeg lære tysk?

For et par dage siden blev jeg af en elev i 4. klasse spurgt: ”Næste år skal vi vælge enten tysk eller fransk. Kan du fortælle mig, hvorfor jeg skal vælge tysk?”

Flemming Nygaard

Når eleverne vælger emnet Terrorism - valg og fravalg

Før jul valgte mine eleverne deres sidste to emner til eksamen, og valget faldt bl.a. på Terrorism. Det er nogle år siden, jeg sidst underviste i emnet, så det krævede en opdatering og dermed også nogle valg og fravalg. I introduktionen til temaet, spurgte eleverne til mit fravalg af at vise Muhammed-tegningerne.

Karin Keller Albrechtsen

Endnu en rytmeleg

...men denne gang en personlig favorit!

Arne Widding Nielsen

Brobygning

Dorthe Rasmussen

Hvad mener DLF egentlig om køn?

I Danmarks Lærerforenings idekatalog om kønsbevidsthed i folkeskolen bruges vendingen ”at være tildelt kønnet ’dreng’ eller ’pige’ ved fødslen” - et udtryk, der indebærer forståelsen af, at det enkelte menneske blot kan beslutte sig om, hvad angår eget køn. Har DLF taget aktivt stilling til, at dét er foreningens grundforståelse af køn? Og mener man virkelig, at lærerne skal opfordre alle elever i folkeskolen til at overveje, hvilket køn man vil være?

Mette Frederiksen

»Hvad er der blevet af lærerne?«

En betragtning over en kritikerkulturs undergang

Fokusér på formålsparagraffen i stedet for på frihedsgraderne

Der er både grund til at glædes og bekymres over den politiske aftale om at forlænge corona-frihedsgraderne i folkeskolen.

Lykke Mose

Bælgfrugter i Børnehøjde - starter den plantebaserede kostrevolution blandt de unge i skolen?

Idrætsprøven er fortsat usikker grund for en del lærere

At så mange lærere ikke ønsker den udtrukket til prøven er måske mere et udtryk for, at en del mangler erfaringer med prøven.

Trine Hemmer-Hansen

“Jamen, det lærte jeg da i 1. klasse!”

Sagt af elev i 6. klasse. Om undervisning i håndskrift.

Ija Line Wesnæs Jørgensen

Tørre test - hvad en elev har brug for?

En refleksion efter en samtale om fornyelse af test til grundskolen

Jens Raahauge

Hvordan ser det ud med feedback i skolen?

I denne artikel i serien om Lærerundersøgelsen er vi nået til spørgsmålene om feedback. I artiklen kan du derfor blive klogere på, hvor ofte og hvordan lærerne rundt om på landets skoler indsamler feedback.

Anders Peter Nielsen

Sig nu ordet, Pernille Rosenkrantz-Theil: folkeskolereform

Den professionelle lærer eller økonomen?

Hvordan er vejen for et undervisningsmiddel? Hvordan er processen? Hvem bestemmer? Hvad betyder mest? Hvorfor kan lærere ikke trække lærerkortet?

Lis Zacho

Indrøm det, Rosenkrantz-Theil. Det var din reform, der skabte den folkeskole, du nu kritiserer

I en kronik i Kristeligt Dagblad 7. marts efterlyste social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) et bredere dannelsesideal i folkeskolen, men glemte at nævne, at hendes eget parti er arkitekten bag den folkeskole, vi ser i dag. Jeg skrev nedenstående kommentar, som blev bragt 11. marts.

Er din leder også afgørende for arbejdsglæden?

Der er blevet ansat en ny skoleleder. Jeg ved, at det kan blive afgørende for både arbejdsglæden og arbejdsmiljøet, hvilken ledertype der træder ind ad døren den 1. april.

Karin Keller Albrechtsen

Teori vs. praksisfaglighed i madkundskab

Skal vi ikke starte med at slå fast, at teori aldrig må blive teori for teorien skyld eller som en spareøvelse?

Christian Svane

Hvad er signifikant i et lærervirke?

Hvilke parametre er væsentligst for at eleverne lære og trives? Er der parametre, som går igen uanset fag, klasse og alder? Er dette ens for alle lærere, eller ser vi forskelligt på, hvad der skal være fokus på i en klasse?

Mette Mellerup

Sidste "time" i denne uge.

Dorthe Rasmussen

En nuanceret debat, tak!

En nuanceret debat, tak!

BiteSize Science

Videnskabsaar22 bider stadig fra sig! I 2022 fejrede vi 100 året for Niels Bohr Nobelpris. Ingen tvivl om at god naturfagsuddannelse på alle niveauer er det vigtigste demokratiske redskab for at højne flere menneskers forståelse og deltagelse i udvikling af naturvidenskab. Derfor har projekt ”Videnskabsaar 22” nu fornyet sin undervisningsside, blandt andet med en godtepose af undervisningsvideoer. Se selv med!

Trine Elisabeth Hyllested

Skoven i Skolen lancerer ny hjemmeside

Den 15. marts går Skoven i Skolen i luften med en splinterny hjemmeside og det fejrer vi med et webinar fra klokken 15-16. Kom og vær med!

Nynne Sørgaard

Fortællingen er stadigvæk et suverænt redskab

Fortællingen er skolens essens, men den har ingen plads i konkurrencestatsskolen. Det er en nærmest ufattelig kulturel forarmelse.

Niels Chr. Sauer

Hemmelige identiteter

Nej, det er ikke kønsidentitet, jeg taler om, men noget endnu mere fundamentalt!

Tidsånden til debat. Hvordan bremses ensretningen?

”Verden er digitaliseret” siges det, men når jeg i det spirende forår hører fuglesangen i skoven må jeg spørge: er det digitaliserede arbejdssamfund og arbejdspædagogikken i skolen udtryk for tidsåndens snævre dannelsestænkning, der undsiger demokrati og pluralitet ? Jeg håber på gode samtaler med folk fra Christiansborg, DPU og VIA om dette i foråret og sommeren 2023

Lærke Grandjean

Det kribler og krabler i billedkunst, del 1

Vi nåede en hel masse i 3.klasses dobbeltlektion i denne uge. Vi talte blandt andet om spejling, som et ord vi også møder i matematik. Insekters krop og detaljer kan nemlig ofte spejles i en akse ned gennem midten. Vi brugte en dobbeltcirkel til at give feedback inden elevene selv skulle få det til at krible og krable på deres kardus.

Sarah Urgaard

Billedkunstens dag 2023

Billedkunstens dag er en landsdækkende begivenhed

Hanne Bindslev Gregersen

Hvordan reguleres tjenestemandspensionen?

I disse tider, hvor der aftales overenskomster på det private arbejdsmarked, får jeg spørgsmål om, hvordan Danmarks Lærerforening vil sikre, at tjenestemandspensionerne reguleres, så købekraften sikres.

Religionssproglærer

Alle fag har et særligt fagsprog. Et sprog der adskiller sig fra dagligsproget og fra andre fags sprog. Det er en samling ord og begreber, vi gerne vil have eleverne til at bruge. Men hvordan kan vi arbejde med fagsproget, så det bliver en del af elevernes naturlige udtryksform?

Janne Skovbjerg

Chat bot kinesersnot - eller hvis snot det nu er

Tag lige og snyd næsen, inden du overgiver dig til de udødeliges chatbottere.

Jens Raahauge

Metaltræt læreruddannelse..

Er metal på vej ud af læreruddannelsen - og dernæst skolerne?

Niels Lyngbo

Frihed i fagfordelingen?

På vores skole har fordelingen af kommende skoleårs fagfordeling altid forløbet visuelt, så alle har kunne se hinandens ønsker. Den metode bliver ændret i år.

Trine Hemmer-Hansen

God undervisning kræver forberedelse

Overskriften her kommer næppe som en overraskelse for dig.

Anders Peter Nielsen

Køn og identitet i idrætsfaget

Risiko for wokeisme..?

Kirstine Boel Lillelund

Umage er den bedste modgift til gift i sproget

Når man først er sporet ind på dårligdomme, er det let at få øje på flere

Jens Raahauge

Hannah Arendt: indebærer intellektuel dannelse moral?

Hvad er retfærdigt? Det er til alle tider blevet diskuteret. Hvad nu hvis magten teknokratiseres og centraliseres: Hvad sker der ved ensretning? Hannah Arendt: ”Min tidlige intellektuelle dannelse fandt sted i en atmosfære, hvor ingen var særlig opmærksomme på moralske spørgsmål - som retfærdighed”

Lærke Grandjean

Skal læreruddannelsen bestemme fagindholdet i folkeskolen?

Udgangspunktet må være folkeskolens fagformål

Opdragelse - er det mit job?

Når noget går galt i skolen, og børn og unges opførsel ikke er, som vi ønsker, hvis ansvar er det så? Er det forældrene, der ikke har gjort deres job med opdragelsen godt nok, eller er det skolen, der skal påtage sig noget mere? Og har vi retten til at gøre det?

Morten Korsbakke

Med rummet som ramme

På ESAs gratis kursus i Belgien mødte jeg lærere fra mange andre lande, og sammen arbejdede vi med teknologi og programmering for de yngste.

Elzebeth Wøhlk

Hvorfor glæde sig?

Lærerne har spæde projektideer og har alle skrevet lidt om sig selv.

Tine Lund

Det er sjovt, men også vildt anstrengende at være i praktik

Praktik på læreruddannelsen i Aalborgs første årgang afsluttes i disse dage med den obligatoriske praktikprøve. Det kan siges kort: De studerende er meget, meget bedre til at reflektere over egen praksis (og medstuderendes praksis) end vi var på min seminarieårgang i forrige århundrede. Jeg spurgte (som altid): Og hvad har du så særligt lært af denne praktik.

Hvordan følger du udviklingen i idrætsfaget?

Det er efterhånden en del år siden, at jeg blev uddannet idrætslærer i Aarhus. Siden hen er der sket meget med udviklingen af faget, men hvad med mig som lærer - hvordan følger jeg med?

Trine Hemmer-Hansen

Mine valg af undervisningsmaterialer er muligvis skæve

Hvilke muligheder giver jeg mine elever for at spejle sig i mine valg af undervisningsmaterialer i tyskundervisningen?

Bjarne Czeloth

Er de praktiske valgfag blevet bogliggjort med den nye prøve?

Ja, og prøverne i de praktiske valgfag bør revurderes.

Katrine Diduch

Er græsset grønnere på den anden side?

Efter 15 år på samme skole, er det blevet tid til forandring.

Christian Svane

Fem fremragende fortællinger om uskyld, 2023

Det er en serie "kortromaner", der forhåbentlig får mange læsere. Det er komplekse problemstillinger, der er ingen nemme løsninger, der er et fravær af ydre vold, overgreb og misbrug, det er hovedsageligt i det indre, der sker et uskyldstab. Og så har novellerne alle hovedkarakterer, man kan spejle sig i som en ung læser.

Bodil Christensen