Idrætslærer: Dans og udtryk må ikke forsvinde, selvom prøven gør det

Forleden afholdt vi vores årlige ”dans og udtryksdag” i Ikast-Brande Kommune for cirka 350 9.-klasseselever. De skal potentielt op til prøven i idræt til sommer, og derfor øver vi os på dette indholdsområde - ligesom vi gør med de øvrige af slagsen.

Jeg må indrømme, at jeg har en forkærlighed for 'dans og udtryk', og jeg gik helt høj fra arrangementet. Vi havde i den grad en fest hele dagen. Hver årgang havde kreeret en dans eller et dansestykke hjemmefra, som de skulle undervise de andre skoler i.

Mange af skolerne har brugt den didaktiske model koreografitrappen fra dansedugen til at undervise og øve fagbegreberne efter.

Hos os har vi slavisk fulgt koreografitrappen, hvor vi startede med at kopiere og genskabe, og derefter har vi gradvist danset os op ad trappetrinnene. Det sidste trin på modellen hedder 'Fremvise og udtrykke'. Vi har dog tilladt os at sætte et ekstra trin på: at undervise i egen dans. Og det er det, der foregår på vores 'dans og udtryksdag'.

Det er altid med lidt sommerfugle i maven, at vi tager afsted til denne idrætsdag. 'Dans og udtryk' har ry for at være et svært indholdsområde, og at danse foran mange andre kan føles grænseoverskridende, når man går i 9. klasse.

Men alle andre skal også gøre det. Og når vi som lærere har guleroden, at ”I må jo bruge jeres dans til eksamen, hvis I trækker idræt”, så lykkes det alligevel altid at engagere eleverne.

Dans og udtryk i idrætstimerne 

Vi starter med en times opvarmning, hvor vi kommer gennem ”danserammen”,  eller hvad nogle kalder Labans bevægelsesteori. Vi arbejder klassevis, parvis, enkeltvis og får os bevæget i hele rummet, i alle planer og i forskellige tempi. 

Derefter er der lavet en turneringsplan, så eleverne både får mulighed for at undervise og blive undervist af en anden skole. Vi slutter dagen af med at vise vores egen dans for hele forsamlingen.

Jeg overhørte et par bemærkninger, blandt andet fra en dreng, der i forvejen syntes, det var lidt akavet. Jeg lagde dog mærke til, at hans udstråling og glæde blev større og større, jo bedre han blev til dansen. Det var så fantastisk en udvikling at holde øje med. Til selve dagen lyste han op på gulvet og dansede på livet løs. Han sagde til en anden elev: "Engang kunne jeg heller ikke lide at danse, men da jeg først fik det rigtig prøvet, så var det bare fedt".

Det fortæller mig, at det er yderst vigtigt, at vi fortsat lærer vores elever, at 'dans og udtryk' er en vigtig del af idrætsfaget. Prøve eller ej. For i dans og udtryk styrkes fællesskabet, og her bliver eleverne bevidste om glæden ved at dyrke idræt sammen.

'Dans og udtryk' skal have en central plads i idrætstimerne i folkeskolen. For nylig havde vi ballet på skoleskemaet til vores repræsentantskabsmøde i Dansk Skoleidræt Kreds Midt- og Vestjylland. De idrætslærere, der deltog, var meget optaget af at få kurset med hjem til deres egen skole. Det vakte i den grad begejstring. Men hvor tit prioriterer man sammen med sine idrætskolleger et balletkursus? Det var et sjovt, godt og lærerigt kursus. Et to timers kursus med en kongelig balletdanser som underviser. Undervisningsmaterialerne er lette at tilgå og kurset bliver bestemt udbudt i vores kreds igen næste år.

'Dans og udtryk' må ikke forsvinde, selvom prøven gør det.