Bevægelse med i ny læreruddannelse – vi idrætslærere skal gå forrest

Det var en glædens dag, da indholdet i den nye reform af læreruddannelse blev præsenteret for nylig. Den indeholder nemlig et krav om, at bevægelse skal prioriteres i alle undervisningsfag. Det er vi glade for i Dansk Skoleidræt, for det vil alt andet lige give bevægelsen en øget opmærksomhed ude på læreruddannelserne, når de kommende lærere får mere erfaring med området - og det vil i sidste ende kunne mærkes på elevernes krop.

Dansk Skoleidræt har længe arbejdet for, at bevægelseselementet skulle fylde mere på læreruddannelsen. Der har været et stort forarbejde sammen med blandt andet UC’erne i forhold til at udarbejde et fornuftigt forslag til politikerne. Det arbejde har inddraget bl.a. de nationale fagråd, studerende og eksperter, og er mundet ud i et forslag, som politikerne nikkede ja til stort set i sin fulde udformning. At politikerne har vedtaget bevægelseselementet skyldes helt sikkert også Dansk Skoleidræts mangeårige arbejde for sagen. Herunder samarbejdet med centrale politikere, som også gerne ser, at lærernes kompetencer til at undervise med bevægelse er noget, de har med direkte fra uddannelsen.

Det er ekstremt positivt, at bevægelse er udmøntet så konkret i den politiske aftaletekst – også selvom det er ét punkt ud af mange. Perspektiverne for bevægelse i skolen er alt andet lige vokset. Men intet kommer af sig selv, og hvis vores kommende kolleger skal lykkes med at få bevægelsen integreret i deres didaktik, er det ikke mindst nødvendigt, at vi erfarne udi disciplinen står klar med råd og opbakning.

Et didaktisk greb for alle lærere

Bevægelse i undervisningen skal være et didaktisk greb for alle lærere. Udover at skabe variation i de forskellige måder at lære på, ved vi også af erfaring, hvor værdifuldt bevægelseselementet kan være i forhold til motivation og trivsel. Ved at være aktive med kroppen, inddrages eleverne i undervisningen på en meget konkret måde. Det bliver mere oplagt at samarbejde og hjælpe hinanden, når kroppen er med. Fx er man helt afhængig af sin gruppe, når man skal gennemføre en digterstafet i dansk eller et sudokuløb i matematik.

Der er ingen tvivl om, at det i praksis tit er os idrætslærere, der bliver kigget mod, når kollegerne søger inspiration til at få meningsfulde bevægelsesaktiviteter med ind i alt lige fra tyske verber til aktiv historieundervisning. Og det kan vi. For udover at tænke bevægelse ind som det mest naturlige i verden, så er mange af os også uddannet bevægelsesvejledere.

Idrætslærerne er dermed rollemodeller for bevægelse i alle fag, og den funktion bliver ikke mindre vigtig, når der fremover kommer endnu flere kolleger, som har bevægelse med i deres didaktiske rygsæk allerede fra uddannelsen. Helt generelt skal vi ikke som idrætslærere være bange for at være åbne og nysgerrige, når vi har kollegaer, som henvender sig med spørgsmål om bevægelse. De elementer, vi tager for givet i forhold til arbejdet med bevægelse og kropslighed, kan være en stor mundfuld for andre. Derfor er det vigtigt, at vi rækker en hjælpende hånd til de kollegaer, som måtte have brug for det.

Bevægelseskulturen på en skole kan fremmes på mange måder blandt både kolleger og ledelse. Et helt lavpraktisk tip er fx, at vi idrætslærere er garante for en brain break til personalemøderne. Det kan medvirke til at gøre bevægelse til en naturlig vane, og det er samtidig en mulighed for at præsentere de andre kollegaer for en ny øvelse, hver gang man mødes.