Hold frikvartererne mobilfrie

”Læg nu lige den telefon væk!” Sådan lyder det måske lettere opgivende opråb fra forældre til børn i rigtig mange danske hjem i disse år.

De unges skærmforbrug er da også til at få øje på. Hver fjerde 15-årige pige er på de sociale medier mindst fire timer hver dag, og blandt de 13-årige drenge bruger hver tredje minimum fire timer på at spille hver eneste dag, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Samtidig mødes de unge mennesker mindre og mindre fysisk med deres venner. For eksempel er andelen af 11-årige drenge, der er fysisk sammen med deres venner flere gange om ugen, faldet fra 72 procent i 2009 til 40 procent i 2021, viser tal fra VIVE.

Børnene har med andre ord bevæget sig væk fra hulerne i skoven og ind foran skærmene. Det er naturligt, at børnene i dag er digitalt indfødte, og de kommer til at benytte det digitale univers meget mere, end deres forældre gjorde, da de var børn. 

Men børnene har stadig behov for de fysiske fællesskaber, så kan forældrene ikke bare kommandere børnene væk fra skærmen? Indføre skærmtid og arrangere legeaftaler uden skærm? Det er ikke helt så nemt.

Børnene kan let føle sig udenfor, hvis de ikke deltager aktivt i de digitale fællesskaber på for eksempel Snapchat, hvor der konstant popper notifikationer op fra vennerne. Og de millioner af mere eller mindre ligegyldige videoer på TikTok er en svær modstander i enhver forælders kamp for mere fysisk samvær og opmærksomhed.

Endelig er forældrene ofte selv til falds for den dopamin-belønning, de får ved at stikke næsen i skærmen, og vi er dermed ikke nødvendigvis de bedste eksempler for børnene.

Skab nærværende frikvarterer

Skolen er en superarena for at sikre børn mere bevægelse. Og mere specifikt er frikvartererne oplagte at se på i forhold til diskussionen om mindre skærm. For hvor der kan være velbegrundede didaktiske overvejelser bag brugen af skærme i undervisningen, så bør frikvartererne være mobilfrie områder, hvor eleverne er fysisk aktive, sociale og nærværende sammen.

Ifølge undersøgelser har eleverne alene i frikvartererne potentiale til at få opfyldt op mod 40 % af den daglige anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om 60 minutters fysisk aktivitet. Og i den sammenhæng kan mobilfrie frikvarterer gøre en forskel for bevægelsen. Det viste eksperimentet ”Mobil-frikvarter” fra SDU i efteråret 2020, som i al sin enkelthed gik ud på, at elever i 4.-7. klasse på seks danske skoler ikke havde adgang til deres mobiltelefoner og andre skærme i frikvartererne i en periode på fire uger. 

Kigger man på tværs af alle aldersgrupper, så er der en lille fremgang for bevægelsen, når man sammenlignede med deres mobilforbrug inden eksperimentet. 5 % flere bevægede sig i frikvartererne, når mobiltelefonerne blev fjernet. Fremgangen gør sig især gældende for 4.-6. klasse. Hertil kommer nogle kønsmæssige forskelle i resultaterne, som viser, at når man fjerner mobiltelefonerne, er det pigerne, som har den største effekt. 8 % flere piger bevægede sig i eksperimentet.

Resultaterne er naturligvis interessante i et bevægelsesperspektiv – men det er også vigtigt at se på de andre gavnlige effekter, som følger af aktive frikvarterer; man er mere læringsparat til den næste time ved at have brugt kroppen, og man styrker de sociale relationer til klassekammeraterne ved at gå en tur, spille fodbold, ståtrold, eller hvad der ellers kan være af mange gode frikvartersaktiviteter.

Dansk Skoleidræt har ikke et ærinde om at pege fingre ad skolernes retningslinjer eller manglende ditto for brugen af skærme, men vi vil opfordre elever, lærere, skoleledere og skolebestyrelser til at tage diskussionen lokalt - og på den baggrund træffe et oplyst valg om brugen af de digitale vidundere.

Det har vi alle en interesse i.

I den seneste udgave af magasinet Idræt i Skolen kan læses meget mere om temaet med mobiler i frikvartererne.