Blog

Idrætspolitik skal favne hele idrætsbilledet

Dansk Skoleidræt fylder meget lidt i den analyse af idrættens struktur og økonomi, som Kulturministeriet netop har offentliggjort. Til gengæld fylder hovedidrætsorganisationerne meget i den næsten 200 sider lange rapport. Og måske er det meget symptomatisk for idrætsbilledet i dagens Danmark.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark har behov for en statslig idrætspolitik! Sådan lød det i et debatindlæg fra direktøren i Idrættens Analyseinstitut, Henrik Brandt, for kort tid siden. I indlægget harcelerer Henrik Brandt over, at hovedidrætsorganisationerne i høj grad har indtaget rollen som en slags stedfortræder for den fraværende statslige idrætspolitik. Men det er staten, der skal tage ansvaret på idrætsområdet og prioritere midlerne i forhold til, hvad der er samfundsmæssigt nødvendigt. Danskernes idrætsvaner rykker sig, og idrætten udvikler sig på mange forskellige områder i samfundet – tag fx skolereformen som eksempel. Idrætspolitikken skal kunne rumme alle disse facetter, og det tyder det heldigvis også på, at vores kulturminister er bevidst om – og klar til at handle på.

Skoleidrætten står helt centralt, når det handler om at bruge fysisk aktivitet og idræt målrettet som en fremmende faktor i forhold til sundhed, trivsel og læring. Dansk Skoleidræt har det som sit vigtigste mål at fremme læring, sundhed og trivsel gennem idræt, leg og bevægelse for alle elever i skolen. Det gøres ved at styrke skolens idrætsundervisning og skolernes muligheder for at tilbyde deres elever et bredt udvalg af bevægelsesaktiviteter. Et vigtigt velfærdspolitisk arbejde for staten at styrke, fordi skolen simpelthen er det eneste sted, hvor man har mulighed for at nå ALLE børn og give dem gode vaner for livet til gavn for både den fysiske og mentale sundhed. Staten skal tage det overordnede ansvar for denne velfærdspolitiske dimension af idrætten, og det kræver en idrætspolitik, der giver bedre rum til et bredere samspil mellem alle aktører på idrætsområdet.

Den netop offentliggjorte analyse fra Kulturministeriet skal danne grundlag for fordelingen af tips- og lottomidlerne. Fra min stol skal der lyde et lille opråb: Det er idrætspolitikkens hovedmål at styrke idrætsbevægelsen i hele dens mangfoldighed – herunder især børn og unges mulighed for at dyrke idræt og motion i alle sammenhænge. Derfor bør Dansk Skoleidræt og skoleidrætten i min optik i højere grad tilgodeses. Især nu hvor skolerne – bl.a. gennem et større samarbejde med foreningerne – skal sikre alle elever 45 minutters daglig motion og bevægelse. 

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræts overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. I samarbejde med landets skoler giver vi eleverne mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse. Det gør vi konkret ved at tilbyde aktiviteter i skolens forskellige arenaer, fx i undervisningen, i frikvartererne og efter skole.