Blog

Temabaseret idrætsundervisning

Planlægningen af næste skoleårs idrætsundervisning står snart for døren. Dansk Skoleidræts Faglige Udvalg slår et slag for den temabaserede af slagsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skrevet af Inge Dinis Jensen og Malene Vissing Tønder fra Dansk Skoleidræts faglige udvalg.

Sommeren står for døren, og måske er der nogen idrætslærere derude, som så småt er begyndt at gøre sig tanker om det kommende skoleår og måske også den kommende idrætsundervisning enten alene eller sammen i skolens fagudvalg.

Afslutningen af et skoleår og opstarten af et nyt er en god mulighed for at evaluere sin egen praksis og gøre sig tanker om, hvad man kunne ønske at gøre anderledes i det kommende skoleår. I den forbindelse vil vi i Dansk Skoleidræts Faglige Udvalg gerne slå et slag for temabaseret idrætsundervisning.

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræts overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. I samarbejde med landets skoler giver vi eleverne mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse. Det gør vi konkret ved at tilbyde aktiviteter i skolens forskellige arenaer, fx i undervisningen, i frikvartererne og efter skole.

Nye muligheder

Som det står beskrevet i Undervisningsvejledningen for idræt (2019) er temabaseret idrætsundervisning én mulighed ud af flere undervisningsformer. Temabaseret idrætsundervisning handler i bund og grund om, at idrætsundervisningen tager udgangspunkt i et tema, i stedet for én eller flere aktiviteter. I vejledningen for idrætsfaget er det beskrevet, hvordan der er to tilgange til undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af temabaseret idrætsundervisning.

Man kan som lærer vælge at starte med et tema, som man knytter forskellige aktiviteter på. Således at temaet er omdrejningspunktet for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Derudover kan man vælge en tilgang, hvor man går fra aktivitet til tema. Her arbejder man ud fra et indholdsområde f.eks. boldspil og boldbasis og kobler et tema på, som man finder egnet f.eks. fairplay.

Ved at undervise ud fra et tema, opstår der mulighed for at brede undervisningen ud og dække flere indholdsområder. Et eksempel kunne være temaet idrætskultur, hvor man kan præsentere eleverne for kulturer inden for forskellige sportsgrene og institutioner, f.eks. hip hop-kultur, tenniskultur, gymnastikkultur, fitness, streetkultur osv. Dermed går man i undervisningen på tværs af flere indholdsområder.

Når der skabes en undervisning, som tager udgangspunkt i et tema, giver det således mulighed for at brede faget ud for eleverne. De får mulighed for at få et helhedsindtryk, som går på tværs af forskellige indholdsområder og dermed binder man faget sammen og sikrer variation i undervisningens indhold.

Temabaseret undervisning er ikke kun for udskolingen

Når eleverne kommer til prøven i idræt i 9. Klasse, skal temaet være en del af denne afsluttende prøve. Derfor er det for de fleste udskolingslærere ikke ukendt at arbejde teambaseret som en del af forberedelsen med prøven. Hvis vi skal skabe den røde tråd gennem faget, er det dog vigtigt, at vi som idrætslærere formår at binde faget sammen, så temabaseret undervisning ikke først præsenteres i udskolingen, men bliver en del af den naturlige undervisningsform under hele idrætsrejsen i folkeskolen fra 1. - 9. klasse.

Temabaseret undervisning skaber ikke alene mulighed for at brede faget ud over flere områder. Det giver også mulighed for at skabe reflekterende samtaler, hvor eleverne kan perspektivere til deres eget forhold til temaet. F.eks. kan et tema som idrætshistorie give god anledning til, at eleverne får kortlagt deres egen idrætshistorie og dermed reflekterer over, hvordan de selv forholder sig til aktivitet og bevægelse og evt. til en snak om, hvor de befinder sig pt.

Dermed får eleverne ikke alene mulighed for at reflektere over egen praksis, men også mulighed for at få et større kendskab til hinanden. De lærer således både sig selv og hinanden bedre at kende. Med andre ord vil en tematisk tilgang til undervisningen hjælpe eleverne til at få øje på deres egen bevægelsespraksis og dermed brede undervisningen ud, så den ikke alene kun berører idræt og bevægelse i skolen, men hele den bevægelsespraksis, som eleverne indgår i.

Et tema som Idræt i en international dimension vil kunne spænde vidt fra f.eks. OL til idrætskulturer, dans og udtryk eller forskellige boldspil. Her vil elevernes indhentede viden fra andre lande i den grad kunne bringes i spil. Hvorfor vi lige nøjagtig spiller cricket, irsk football, floorball som i Holland osv.  Dette kan løfte undervisningen i udskolingen såvel som i indskolingen, samt tydeliggøre at idræt ikke alene er et aktivitetsbaseret fag, men også spiller en væsentlig rolle i forhold til forståelsen af vores samfund og den kultur, som eleverne selv er en del af. 

At turde springe ud på dybt vand

Temabaseret undervisning har i sin spæde opstart som undervisningsform i idræt fået en del kritik, og for nogle idrætslærere er det/ har det været en udfordring at anskue undervisningen i idræt med nye briller. Det kan virke både diffust og langhåret at arbejde med temaer og den dertilhørende teori, hvis man er vant til at anskue idrætsfaget ud fra et mere aktivitetsbaseret perspektiv.

Hvis det skal lykkes at implementere nye undervisningsformer, er det derfor vigtigt, at det først og fremmest kommer af lysten til udvikling. Man skal turde at være nysgerrig og springe ud, hvor det på overfladen kan se dybt ud. Egne erfaringer er, at jo mere man arbejder med denne undervisningsform, desto mere vokser den på en, og pludselig skal man ikke træde vande - man står på fast grund.

Og endnu mere på dybt vand: Lad eleverne selv vælge et tema - det er fuldstændig lovligt.

Så hvad gør vi nu?

Står man nu og har lysten og modet til at kaste sig ud i temabaseret idrætsundervisning, men mangler inspiration og mere viden, vil man – helst sammen med sit fagteam - med få klik på det store internet finde ud af, at der er mange kloge hoveder, som har gjort sig tanker om tematikker i idræt samt lavet undervisning dertil. Her er nævnt et udpluk:

  • Dansk Skoleidræt tilbyder gerne både inspiration og materialer til idrætsundervisningen og har i forbindelse med temabaseret idrætsundervisning udarbejdet teori og konkret materiale til temaet Idræt og Sundhed.
  • I Undervisningsministeriets vejledning for idræt kan man fra side 19 finde en masse brugbar viden om, hvorfor og hvordan man arbejder med temaer i idræt. Her er cases, inspiration og refleksionsspørgsmål, som med stor fordel kan anvendes, når man skal arbejde ud fra en tematisk tilgang til undervisningen.
  • "(Be)greb om idræt" er et forholdsvist nyt materiale bestående af lærerhæfte og elevbøger fra 2019. Det er lavet af Annemari Munk Svendsen og Andreas Bolding Christensen. De har skabt et materiale, som introducerer en masse idrætsbegreber og dertilhørende tekster, som kan anvendes direkte i den temabaserede undervisning.
  • Kosmos har ligeledes arbejdet med temabaseret undervisning og har i den forbindelse skabt videoer, vejledninger og andet materiale til temaerne: Idræt og køn, Idræt og kultur samt Idræt og træning, som kan tilgås via deres hjemmeside.
  • Tilføj gerne selv flere links til gode materialer i kommentarfeltet herunder.