Dansk Skoleidræt

Blog

Bevægelsesjulekalender retter fokus på en vigtig opgave

Kalenderen opfylder ikke arbejdet med bevægelses-lovkravet i sig selv, men den skaber et udgangspunkt for, hvordan man kan gribe opgaven an didaktisk. Den velkendte og afprøvede struktur skaber kultur, tradition og forventningsglæde - og forhåbentlig inspiration til det videre arbejde med bevægelse i skolen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

December er mange steder lig med pebernødder og æbleskiver, men for de skoler, der har Dansk Skoleidræts bevægelsesjulekalender, betyder julemåneden også en forventningsglæde til aktive pauser i undervisningen. Og det er lige netop formålet med kalenderen; At have en anledning til at vedligeholde eller komme i gang med at få bevægelse ind som en fast del af en varieret skoledag.

Nogle lærere og pædagoger gør det allerede meget, men der er også dem, der har brug for inspiration til opgaven, og det er helt fair. Bevægelsesjulekalenderen er en let måde at få ekstra bevægelse ind i undervisningen, og den kan bidrage til en større forståelse af, hvad det egentlig giver lige at komme op at stå og få kroppen med i undervisningen. Det kan forhåbentlig også give smag for endnu mere aktivitet på den lange bane, hvilket er et centralt element for at skabe en varieret og motiverende skoledag.

(Jule)klokken ringer ind til 45 minutters bevægelse

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræts overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. I samarbejde med landets skoler giver vi eleverne mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse. Det gør vi konkret ved at tilbyde aktiviteter i skolens forskellige arenaer, fx i undervisningen, i frikvartererne og efter skole.

Det er vigtigt, at vi fortsat fokuserer på det lovbestemte krav om bevægelse i skoledagen, som KL for nylig ellers har foreslået at afskaffe.

Vi ved, at det er vigtigt at få italesat, hvad bevægelse i undervisningen er, når skolerne løbende skal finde på nye bevægelsesaktiviteter og motivationen skal holdes ved lige. Med bevægelsesjulekalenderen gives mulighed for at skabe et fælles sprog og opnå en nuanceret opfattelse af bevægelse, der tydeliggør, at bevægelse er andet og mere end høj puls og røde kinder. En vigtig erkendelse i det fortsatte arbejde med bevægelse i skolen - også i de øvrige måneder i skoleåret.

Bevægelsesjulekalenderen er siden 2014, hvor den udkom første gang, kun blevet en stadig større succes. Den er blevet en integreret del af juletraditionen på mange skoler (1500 skoler i 2021), og et fast element i arbejdet med de 45 minutters bevægelse. Elever og lærere åbner hver skoledag forventningsfuldt en ny låge for i fællesskab at udføre dagens aktive pause.

Derfor skal vi holde fast i de 45 minutter

Intentionen med gennemsnitlig 45 minutters daglig bevægelse i skolen har i lovteksten altid stået klart: Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag.

Ydermere har forskningen gennem årene understøttet og belyst værdien af mere bevægelse i skolen, og har givet os svaret på, hvorfor implementeringen af bevægelse i skolen er vigtig. Rationaler, der har læring, fremme af sundhed og motivation samt øget trivsel, som omdrejningspunkter.  

Lovkravet er dog aldrig blevet fulgt op af anvisninger eller vejledning i, hvordan bevægelsen skal gennemføres. Undervisere og skoler har gennem årene prøvet sig frem, gjort sig umage og til tider famlet med reformkravet – eller sagt på en anden og pænere måde: Der har været ”metodefrihed” til at komme i mål med at opfylde intentionerne omkring kravet.

Trods de manglende anvisninger har mange af landets skoler arbejdet grundigt og er lykkedes med at skabe en varieret skoledag med gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse. Men spørger vi til undervisernes motivation for at arbejde med bevægelse i skoledagen har svaret hos mere end 7 ud af 10 gennem de senere år været bevægelsens positive virkning på elevernes motivation og trivsel (Undersøgelse: Bevægelse i skoledagen 2020, foretaget af Dansk Skoleidræt).

En bevæggrund og tilgang, jeg i høj grad genkender fra min tid som folkeskolelærer. Det var ikke ideen om at opnå bevægelse fordelt over et kvantitativt mål, der drev mig. Min motivation for at integrere bevægelse i mine klasser var den tydelige positive virkning på elevernes engagement i undervisningen, samt den fremmende effekt på klassens undervisningsmiljø og sociale liv. Bevægelsen anvendte jeg som et didaktisk greb med den hensigt at give eleverne andre måder at tilegne sig faglig stof, skabe variation og bidrage til elevernes motivation.

Mine oplevelser med bevægelse i skolen bakket op af/suppleret med de overbevisende tilkendegivelser fra undervisere fra hele landet om at bevægelsen har til formål at fremme elevernes motivation og trivsel, indikerer, at det ikke er opfyldelsen af et kvantitativt lovkrav, som er motivationen. Men opretholdelsen af lovkravet skaber struktur og sætter ramme for et fælles og prioriteret fokus.

Afgørende bliver det, at bevægelsen skal give mening, både som didaktisk greb og som variation i undervisningen. Bevægelsesjulekalenderen har fra første år i høj grad bidraget til at opfylde ønsket om en varieret undervisning. Den har hvert år i december dannet ramme og tilbudt en fast struktur for bevægelse i undervisningen. En struktur som hverken børn eller voksne er i tvivl om, og hvor alle kender spillereglerne. Den opfylder ikke arbejdet med lovkravet i sig selv, men den skaber et udgangspunkt for, hvordan man kan gribe opgaven an didaktisk. Den velkendte og afprøvede struktur skaber kultur, tradition og forventningsglæde. At struktur skaber kultur bør være et fænomen som giver inspiration til det videre arbejde med bevægelse i skolen.      

I kan stadig være med i bevægelsesjulekalenderen – der er tilpasset hjemmeundervisning – klik her: https://skoleidraet.dk/bevaegelse-hele-skoledagen/projekter/bevaegelse-i-undervisningen/julekalender-2021/

Kilde: Bevægelse i skoledagen 2020. Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden September 2019

Powered by Labrador CMS