Blog
Sikkerhed i idrætsundervisningen – skal den prioriteres?
I Danmark har vi alt for mange ikke-uddannede i idrætsfaget. Det medfører, at mange elementer i faget ikke undervises kvalificeret. I det følgende har jeg valgt at tage fat i blot et enkelt område – sikkerhed - for at eksemplificere betydningen af denne nedprioritering af faget.
Der findes flere aspekter af sikkerhed indenfor idrætsundervisningen.
Der er det åbenlyse aspekt at eleverne skal opleve en fysisk sikkerhed i timerne fx i forhold til modtagning i redskabsaktiviteter, så de er trygge i udførelsen og interesseret i at skubbe deres grænser. Men der er også en psykisk sikkerhed i faget, der skal være fokus på. Eleverne skal kunne mærke, at læreren varetager deres sociale og mentale sikkerhed, så de stadig bliver udfordret på deres kropslige kompetencer på en kvalificeret måde, men uden at de bliver udstillet negativt. Og så er der sikkerheden i, at selve undervisningen i idræt lever op til læseplanen og fælles mål.
Alt dette kræver, at læreren er uddannet i idræt og har en grundlæggende viden om faget og de forskellige indholdsområder. At læreren sikrer, at eleverne efter 10 års idrætsundervisning er kommet igennem alle aspekter af faget, og timerne er planlagt i en sådan grad, at både den fysiske og psykiske sikkerhed er gennemtænkt og overvejet. På den måde kan man som idrætslærer være på forkant med evt. ”faldgruber” for at undgå skader på krop og sjæl.
Hvordan kan skolerne leve op til det?
Skolen skal både sikre, at fagets kompetencer bliver synlige for eleverne, men også sikre at elevernes tryghed i alle facetter i timerne er tilgodeset. For mig er der kun én vej, og det er, at det udelukkende er uddannede idrætslærere, der varetager idrætsundervisningen fra 0.klasse til 9.klasse. Jeg oplever desværre ofte, at lærere med andre linjefag end idræt varetager undervisningen i idræt for at skolen kan leve op til få-lærer ordninger i indskolingen. Jeg har også oplevet, at idræt bliver brugt som et ”kit-fag” for at få skemaet til at gå op.
Vil man sætte en fysiklærer ned og varetage læseindlæringen for at få skemaet til at gå op? Aldrig.... Men en god motorikundervisning helt fra skolestart, der er med til at sikre, at alle børn har en god postural kontrol er stadig ikke på lige fod med læseindlæringen. Er barnets evne til at holde sig oppe mod tyngden og stabilisere sig i forhold til omgivelsernes og opgavens krav ikke også vigtigt? Jeg undrer mig over at idræt stadig, på trods af at det nu er et prøvefag, kan nedgraderes til tesen: ”Det kan alle da undervise i. Hvem kan ikke lige huske en leg fra barndommen eller spille en omgang rundbold?”
I fagets formål stk. 3 står der, ”at eleverne skal udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv” (Fælles mål, UVM, 2019), men hvordan kan de lære dette, hvis skolen ikke viser, at der tages ansvar for eleverne i faget. Skolen skal sikre en faglig kompetent undervisning, samt en fysisk og psykisk sikkerhed gennem uddannede idrætslærere.
Så svaret til mit spørgsmål på øverste linje, er et klart og tydeligt JA. Sikkerheden SKAL prioriteres i form af uddannede idrætslærere helt fra skolestart til 9. klasse.