God idrætsundervisning kræver forberedelse

Sammenligningen af den nødvendige forberedelsestid forud for en idrætstime i 1. klasse kontra en matematiktime for de ældste elever i afgangsklasserne har været fremme i debatten flere gange i den seneste tid. For hvor svært kan det være at smide en bold på banen eller sende eleverne på en løbetur rundt om skolen - det kræver vel ikke flere timers forberedelse hjemme foran skrivebordet? Og svaret må være nej; hvis det er sådan en idrætstime praktiseres, så kræver den ikke meget forberedelse.

Men virkeligheden er den, at faget idræt er - og skal være - andet og meget mere end et aktivitetsfag og en pause fra den mere stillesiddende undervisning. Idræt er et dannelses- og læringsfag forankret i Fælles Mål for idræt. Idrætsundervisningen er ikke kun ”kroppen og dens muligheder”. Der skal også sættes fokus på fagets teoretiske dimension ved at arbejde med henholdsvis ”idrættens kultur” og idrættens værdier”. Det betyder, at det ikke er et succeskriterium i sig selv, at eleverne ”bare” deltager i undervisningen og ”har det sjovt”, og at det så automatisk medfører en vis grad af idrætsfaglig læring. Ud over aktivitetsplaner skal der også udformes læreplaner, som sikrer opfyldelse af fagets forskellige trinmål, og der skal formuleres konkrete målsætninger og læringsmål for den enkelte elev, så de bliver bevidste om, hvad de skal lære og hvorfor.

Når der i den offentlige debat overhovedet stilles spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at forberede idrætsundervisningen, så hænger det måske sammen med, at idrætsfaget stadig er udfordret af en lav status. Det på trods af, at idræt er skolen tredjestørste fag, og at forskning utvetydigt viser, at det giver store gevinster på både sundheds-, trivsels- og læringskontoen, når man (op)prioriterer fysisk aktivitet i skolen.

For Dansk Skoleidræt handler det også om, at alle med interesse for idræt, børn og bevægelse sætter fokus på den berettigelse som den fagligt forankrede idrætsundervisning har i skolen. Her spiller ikke mindst idrætslærerne en vigtig rolle, hvis idrætsfagets status skal styrkes og tiden til forberedelse skal prioriteres. Det er idrætslærerne, der hver eneste dag er i kontakt med elever, forældre og kolleger. Så de kan med deres faglige viden, erfaring og gode eksempel være med til at gå forrest og vise nødvendigheden og betydningen af daglig bevægelse og en idrætsundervisning af høj kvalitet.

Øget kvalitet og bedre vilkår for idrætsfaget kræver også, at en del af de midler, som regeringen har afsat til efteruddannelse, går til, at skolerne konkret får mulighed for at give idrætslærerne et kompetenceløft. Det skal sikre en differentieret og teoretisk forankring af undervisningen, som både motiverer og engagerer eleverne.

Dansk Skoleidræt ønsker med dette indlæg ikke at blande sig i den verserende konflikt om lærernes arbejdstid, men ønsker blot at sende et signal om, at kvalitet og forberedelse hænger sammen - i alle skolens fag.