Blog

Foto fra gymnastiske øvelser ved Idrætslærernes Forum 2019.

Skal en idrætslærer kunne stå på hænder?

Gode idrætstimer kan give eleverne lyst til mere fysisk udfoldelse og et aktivt liv. Men den ambition kræver uddannede idrætslærere, der kan give eleverne gode fællesskabsfremmende oplevelser og som kan navigere i alt fra komplekse idrætsfaglige modeller til sjove fantasifulde lege.

Publiceret

Fagfordelingen er på plads, skemaerne er sendt ud og vi står på tærsklen til et nyt spændende år med idrætsundervisning.

Men hvem er det, der varetager idrætsundervisningen? Jo højere op, vi kommer i grundskoleforløbet, jo flere uddannede idrætslærere ser vi varetage undervisningen. Desværre er der fortsat den misforståelse blandt ledelse (og kolleger?), at idrætsundervisningen i indskolingen ”bare” er et ”legefag”, og at det kan alle varetage.

Vi vil fra Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg gerne slå fast med syvtommersøm, at idrætsundervisningen gennem hele skoleforløbet skal varetages af uddannede idrætslærere.

Idræt er et særligt fag. Der er rammer - men de er langt fra så stramme og firkantede, som man kan se det i den almindelig klasseundervisning. Der er fysisk udfoldelse, som kan være noget af en mundfuld for elever og for lærere at holde styr på. En uddannet idrætslærer har naturligvis styr på sin idrætsfaglighed, sin idrætsdidaktik og sin idrætspædagogik.

Den uddannede idrætslærer ved, hvad det vil sige, når en elev skal lære at stå på hænder, når eleven skal lære at jonglere med tre bolde, og når eleven skal have styr på begreberne fra spilhjulet. Eleverne skal allerede fra indskolingen præsenteres for forskellige begreber, der alle har relevans for deres idrætsfaglige læring gennem grundskoleforløbet. Mon ikke det er de færreste ikke-uddannede idrætslærere, der har styr på Labans BESS eller på kaosspil, net-og vægspil, slagspil og træfspil eller på det store og lille kredsløb i en idrætsfaglig kontekst.

Give eleverne lyst til livslang fysisk udfoldelse
Vi skal som uddannede idrætslærere have styr på, hvordan vi hjælper eleverne til at have lyst til livslang fysisk udfoldelse. Det kan vi fx gøre gennem ropeskipping - single- eller buetov. Vi kan vise eller forklare dem, hvordan de gør og måske ligefrem inspirere eleverne til at tage et tov med ud i frikvarteret og selv sjippe - bare fordi det er sjovt. Leg er ikke bare leg. Der er både regler, strukturer, fantasi og fællesskab involveret. Det kan vi uddannede idrætslærere hjælpe eleverne med.

Den uddannede idrætslærer kender sit værd og ved, hvordan man bedst bidrager til den åbne skole. Hvordan er det, man kan forene foreningsliv og idrætsundervisning? Vi ved, at børn er forskellige og skal præsenteres for mange forskellige aspekter af idræt. Ikke kun de klassiske sportsgrene, man kan gå til i hver en lille flække rundt om i landet, men også inddrage idrætsforeninger og sportsgrene, eleverne normalt ikke præsenteres for. Gennem vores uddannelse har vi lært, hvordan man planlægger turneringer både lokalt og kommunalt. Vi har opnået kompetencer, der gør os i stand til at have mange bolde i luften og samtidig holde hovedet koldt.

Man er sjældent alene om sin idrætsundervisning. Ofte er der to eller tre klasser sammen, og det lægger op til et tæt samarbejde idrætslærerne imellem. Selvom alle er uddannede idrætslærere, vil der altid være indholdsområder, man som idrætslærer er stærkere indenfor end andre. Hvordan kompetencerne bruges bedst, er op til teamet. Det kræver åbenhed, ærlighed og gode sociale kompetencer at være i stand til at præsentere den bedst mulige idrætsundervisning for eleverne.

Så: Skal en idrætslærer kunne stå på hænder? Nej - vi kan så meget andet, men det er jo meget sjovt at kunne alligevel.

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræts overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. I samarbejde med landets skoler giver vi eleverne mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse. Det gør vi konkret ved at tilbyde aktiviteter i skolens forskellige arenaer, fx i undervisningen, i frikvartererne og efter skole.