Debatten om mobilfri skoler er kommet i fokus med de nye anbefalinger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Debatten om mobilfri skoler er kommet i fokus med de nye anbefalinger fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Prioritering af mobilfrie frikvarterer – en nødvendig balance

Mobilfrie skoler og frikvarterer er til gavn for elevernes bevægelsesaktivitet, sociale trivsel og læring. Derfor er det på tide, at vi som skoleledere, lærere, forældre og elever tager ansvar og træffer de nødvendige beslutninger for at skabe et læringsmiljø, der fremmer fysisk og mental sundhed samt social interaktion og trivsel.

Publiceret Senest opdateret

Debatten om mobilfri skoler og begrænsning af skærmbrug i undervisningen er kommet i fokus med de nye anbefalinger fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). 

Disse anbefalinger til skolernes håndtering af skærme og mobiltelefoner har potentiale til at ændre dynamikken i klasseværelserne og i elevernes frikvarterer markant. 

Der er et voksende pres for at gøre skoler mobilfrie, hvilket afspejler en bredere bekymring over, hvordan skærmbrug påvirker elevernes trivsel, koncentration og fysiske aktivitet.

Mobiltelefoner og andre digitale enheder har i stigende grad indtaget vores klasseværelser og frikvarterer. Det er ikke usædvanligt at se elever sidde med næsen begravet i deres smartphones i stedet for at interagere med hinanden eller engagere sig i fysisk leg og aktivitet. 

Dette er ikke kun en udfordring for deres fysiske sundhed, men det påvirker også deres sociale færdigheder og evne til at samarbejde og kommunikere med andre.

En nødvendig forandring 

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræts overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. I samarbejde med landets skoler giver vi eleverne mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse. Det gør vi konkret ved at tilbyde aktiviteter i skolens forskellige arenaer, fx i undervisningen, i frikvartererne og efter skole.

På min skole har vi været mobilfri i mange år. Jeg husker det som en stor omvæltning dengang det trådte i kraft, men vi oplever dagligt glæden ved, at vores ledelse og skolebestyrelse tog ansvar og indførte en mobilpolitik, efter at vi i stigende grad oplevede, hvordan elevernes mobiltelefoner stjal deres tid med hinanden. 

Nu ser vi på daglig basis, hvordan de mobilfrie frikvarterer har en positiv påvirkning af elevernes fysiske aktivitet og sociale interaktion, hvilket tidligere forskning ligeledes har underbygget.

Dansk Skoleidræt havde for et halvt år siden fokus på emnet og udgav dengang et tema om mobilfri skole i magasinet ”Idræt i skolen”, hvor Charlotte Pawlowski, lektor i forskningsenheden Active Living på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU stod bag eksperimentet ”Mobil-frikvarter”. 

Her var der netop fokus på de mobilfrie frikvarterer. Hvor Charlotte Pawlowski påpegende, at der var fremgang i den generelle bevægelse i frikvartererne, når skolen var mobilfri.

Det er på tide, at vi genovervejer måden, hvorpå vi driver vores skoler, og mobilfri skoler med fokus på bevægelse og leg i frikvartererne er en nødvendig og positiv udvikling. 

I en tid, hvor teknologiens indflydelse er stadigt stigende, og hvor børn og unge i stigende grad er fanget i en digital verden, er det afgørende at sikre en balance mellem skærmtid og fysisk aktivitet. Det er dog vigtigt at erkende, at en mobilfri politik ikke nødvendigvis er en universalløsning. 

Frikvarteret er ikke kun en mulighed for at bevæge sig, men også for at slappe af og "resette" hjernen på forskellige måder. Derfor er det afgørende, at skolerne tager ansvar for elevernes aktiviteter i frikvartererne og skaber rammer, som underbygger en balance mellem at fremme bevægelse og social interaktion samt respektere elevernes individuelle behov for afslapning og fordybelse.

Frikvarter med fokus på leg, aktivitet og social interaktion 

På min skole arbejder vi aktivt med at skabe alternativer til mobilerne. Når man går gennem vores udskolingsområde i frikvarteret, oplever man derfor elever, som sidder og slænger sig i sofaen, mens de taler om stort og småt, elever som drøner rundt om et bordtennisbord, og elever som spiller bordfodbold. 

For ikke at nævne de elever, som går i gymnastiksalen og spiller bold. Eller dem, som trækker ind i biologilokalet, som i det store frikvarter er omdannet til spillebule. Her finder vi som regel elever fra 7., 8. og 9. klasse i færd med at bekæmpe monstre i Dungeons and Dragons.

Bevægelse og leg er ikke kun vigtigt for børns fysiske sundhed, men det har også afgørende indvirkning på deres mentale velvære og kognitive udvikling. Gennem leg udvikler børn deres kreativitet, problemløsningsfærdigheder og sociale kompetencer. Derudover har forskning vist, at fysisk aktivitet kan forbedre koncentrationsevnen og hjælpe med at reducere stress og angst hos børn og unge.

Et balanceret læringsmiljø 

Derfor bør alle skoler prioritere frikvartererne som en tid til at fremme bevægelse og leg. Ved at skabe rammer, der opfordrer til aktivitet og social interaktion, kan vi styrke elevernes trivsel og læring. 

Dette kan indebære at indføre flere udendørs legepladser, sportsfaciliteter og organisere aktiviteter som boldspil eller måske en spillebule.

Det er tydeligt, at mobilfrie skoler og frikvarterer kan være til gavn for elevernes bevægelsesaktivitet, sociale trivsel og læring. Derfor er det på tide, at vi som skoleledere, lærere, forældre og elever tager ansvar og træffer de nødvendige beslutninger for at skabe et læringsmiljø, der fremmer fysisk og mental sundhed samt social interaktion og trivsel. 

Lad os sammen arbejde for mobilfri skoler og frikvarterer, hvor leg og bevægelse får den plads, de fortjener, og hvor eleverne kan trives og udvikle sig på alle niveauer.

Powered by Labrador CMS