Den åbne skole – en mulighed eller et must?

Ishockey-skole, hvor eleverne kommer på besøg i skøjtehallen fire gange og får udfordringer med at bevæge sig rundt på skøjter og prøve en ikke så almindelig kendt sportsgren. Gymnastikskole med besøg i den lokale gymnastiksal, hvor eleverne bliver udfordret på grundmotoriske færdigheder og oplever gymnastikkens mange muligheder. Orienteringsløb i skoven arrangeret af den lokale O-løbs klub, hvor eleverne tre gange kommer ud i skoven og lærer at orientere sig ud fra kort.

Det er eksempler fra den åbne skole, der som bekendt er et element fra den seneste folkeskolereform, som indebærer, at skolerne skal inddrage fx lokale kulturinstitutioner og foreninger i undervisningen.

EVA har undersøgt, hvordan det går med implementeringen af åben skole, og den viser, at der er plads til forbedringer. Der er kun sket en lille fremgang af brugen af åben skole, og den er meget bundet op på ildsjæle - til trods for, at lærerne i samme undersøgelse siger, at åben skole fremmer kvaliteten i undervisningen, og at børnene synes, den er spændende. Skoleledelserne og forvaltninger er ifølge undersøgelsen kun i begrænset omfang inddraget i arbejdet med åben skole.

Idræt står dog som et af de fag, der bruger åben skole mest, da det også var noget mange skoler og kommuner arbejdede med før reformen.

Lav samarbejdsaftaler med aktørerne
Et bud på at øge implementeringen af åben skole yderlige og øge kvaliteten på området kunne være, at kommunerne - herunder politikerne og skolerne - skal have mere fokus på at lave samarbejdsaftale med de aktører, som er på banen.

Åben skole står på skuldrene af det lokale foreningsliv, så et samarbejde her er en nødvendighed. Det vil også kunne fremme, at flere børn måske forsætter med at være idrætsaktive hele livet, hvis åben skole samarbejdet er meningsfuldt og ikke kun aha-oplevelser. Det kræver en vis kvalitet, for at det skal lykkes, og derfor er det for sårbart, at det kun ”hænger på” de lokale ildsjæle. Når der laves åben skole-aktiviteter, er det vigtigt, at disse forløb tænkes ind i idrætsfagets kompetencemål. Det betyder, at der skal være tale om længerevarende forløb, så der er tid til fordybelse og kvalitet. At det er tydeligt for lærerne, hvad eleverne får ud af det rent fagligt. Og naturligvis er det også et tema for foreningerne, at de får vist sig frem for potentielt nye medlemmer.

Vi skal som samfund tage et fælles ansvar for at fremme den kropslige dannelse og give børn og unge lyst til bevægelse hele livet, og derfor kalder åben skole også på en politisk bevidsthed. Flere kommuner har sat det på den politiske dagsorden gennem forventninger til foreninger, skoleafdeling, kultur- og fritidsafdeling og ikke mindst skoleledelser.

God model fra Horsens
I Horsens Kommune har man fx politisk besluttet at lave en pulje med penge, som foreningerne skal søge – ikke skolerne – hvor åben skole-projektet er velbeskrevet ud fra en samarbejdsaftale mellem forening og skole. Det skal bl.a. sikre kvalitet i indholdet og at det er i begge parters interesse. Samarbejdsaftalen er udfyldt af skoleledelse/idrætslærere sammen med foreningen, inden den behandles og godkendes af kultur- og fritidsafdelingen.

Læs også her: https://tel.horsens.dk/Indsatser/Indsatser/SamskabendeLaeringsforlob

Det sætter krav til skoleledelsen, foreningerne og forvaltningen, da samarbejdet er bærende for det gode åben skole-forløb, så det er meningsgivende for både elever, idrætslærere og foreninger. Erfaringer fra Horsens Kommune er, at de bedste forløb, der er i åben skole-puljen, er dem på over fire uger, da eleverne når at afprøve og fordybe sig i aktiviteterne, og derved opnår et større kendskab til den forening, der er repræsenteret.

Så en klar anbefaling er at inddrage skoleledelse og forvaltning i forarbejdet til et samarbejde med det lokale foreningsliv ved at udfærdige en samarbejdsaftale, som er styrende for ansvars- og rollefordeling, ressourcer, mål, omfang, ansvar og lignende. En kommune og dens skoler kunne således udarbejde en åben skole-politik, hvori de beskriver mål samt implementeringsforslag på de forskellige alderstrin. Det initiativ kan sagtens komme fra skolerne.

Det er vigtigt med et stærkt samarbejde mellem idrætslæreren og idrætstræneren. Det er læreren, som har det overordnede didaktisk ansvar i forhold til Fælles Mål, og idrætstræneren det faglige ansvar - heri ligger der også et godt læringspotentiale for begge parter.

Det er centralt at slå fast, at der ligger både et motivations- og et læringspotentiale i åben skole, som kan udvide idrætsfaget i folkeskolen til at være mere end de traditionelle idrætsområder og være med til at udvide idrætsbegrebet. Eleverne kan møde de muligheder, det lokale foreningsliv rummer, så det gælder bare om at komme i gang.

Som inspiration arbejdet med åben skole har Dansk Skoleidræt, DGI og DIF hver især udfærdiget en masse brugbare materialer, som kan downloades på organisationernes respektive hjemmesider.