Dansk Skoleidræt

Blog

Der skal være mål og retning med bevægelsen

Aktiviteterne i den nye og længere skoledag skal bedst muligt understøtte det overordnede mål om at løfte det faglige niveau og styrke elevernes trivsel - også når det kommer til aktiviteter med bevægelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da det ringede ind til time efter sommerferien, stod landets lærere midt i den største forandring af folkeskolen, siden den landsdækkende skolelov så dagens lys for 200 år siden. Nogle forventningsfulde, andre forvirrede og nogle ligefrem fortvivlede.

De fleste kan blive enige om, at der er masser af gode intentioner i den nye folkeskolelov, men kritikerne stiller spørgsmålstegn ved, om den er forenelig med det virkelige liv. Kan børnene klare de lange skoledage, hvordan bliver kvaliteten i undervisningen, når forberedelsestiden er reduceret, og kan kravet om 45 minutters daglig bevægelse overhovedet imødekommes? Svarene er ikke givet - endnu. For de færreste af os har erfaringer med den nye måde at lave skole på.

En ting er dog sikkert: Hvis det skal lykkes, kræver det forandringsparathed. Vi skal ikke bare gøre, som vi plejer og presse den nye skole ned i de gamle rammer.

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræts overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. I samarbejde med landets skoler giver vi eleverne mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse. Det gør vi konkret ved at tilbyde aktiviteter i skolens forskellige arenaer, fx i undervisningen, i frikvartererne og efter skole.

Drop de hovedløse løbeture

Vi skal sørge for, at alle aktiviteterne i skolen bedst muligt understøtter et overordnet mål om at løfte det faglige niveau. Det betyder bl.a., at når vi snakker fysisk aktivitet, så kan vi ikke bare tilfældigt strø 45 minutters bevægelse ud over hver skoledag. Det skal gøres velovervejet, så vi sikrer, at bevægelsen understøtter læringen bedst muligt. Der skal være mål og retning med bevægelsen, og vi skal have flest muligt med.

Hvis de 45 minutter reduceres til kun at handle om kapløb omkring skolen, taber vi fortsat de elever, der både har motoriske og indlæringsmæssige vanskeligheder. Og det ville være ærgerligt.

Få kroppen med i læringen

Der er mange måder at imødekomme kravet om daglig bevægelse på. Idrætsundervisningen er givet på forhånd, men hvis eleverne skal bevæge sig 45 minutter dagligt, er det ikke nok.

Bevægelsesbånd er en mulighed, men hvis vi skal skabe en varieret og motiverende undervisning for eleverne, er det også en god ide at skabe læringssituationer, der appellerer til både krop og hoved. Både fordi det er videnskabeligt bevist, at vi får flere hjerneceller, når vi bevæger os, men også fordi det grundlæggende er den mest naturlige måde for børn at lære på. Børns bevidsthed og viden om ting kommer i kraft af de oplevelser, de får gennem sanserne og kroppen.

Konkret inspiration til god praksis

Dansk Skoleidræt har i dag udsendt et nyt nummer af magasinet Idræt i skolen, der sætter spot på bevægelse i de boglige fag. Her kan man læse om, hvad aktiv undervisning er, hvorfor det er relevant at bruge, hvad fordelene er, og allervigtigst - hvordan man gør i praksis. 

For vi ved, at det kan være en stor udfordring at tænke kroppen ind i undervisningen. Især hvis man ikke har erfaring med det. Derfor præsenterer magasinet også en lang række konkrete øvelser til alle fag og alle klassetrin, så det er lige til at gå i gang. 

Magasinet er udsendt til alle skoler, kommuner og seminarer, men det kan også downloades i elektronisk form

Powered by Labrador CMS