Jeg holder af den traditionelle motionsdag Traditionen med at afholde skolernes motionsdag dagen før efterårsferien ligger stadigvæk fast på rigtig mange skoler landet over. Indholdet er dog efterhånden meget forskelligt, og flere skoler er begyndt at gå væk fra de gode gamle løberuter til fordel for flere alternative former for idræt/bevægelse.
Idrætslærerens mange skridt Er du også en af de lærere, der kan mærke på kroppen, hvis du har haft flere idrætslektioner på en dag?
Fra Instagram til idrætshallen Da jeg i sidste uge så pigerne fra min idrætsklasse bringe indholdet fra nogle idrætslektioner med ud til pausen, blev jeg glad. Et opslag på sociale medier havde fundet vej fra min computer og ind i min undervisning, og omgående satte det sig spor. Trine Hemmer-Hansen
Sådan bruger jeg den ekstra idrætslektion I dette skoleår har vi på vores skole prioriteret en ekstra lektion i idræt i 7.,8. og 9. klasse, men hvordan jonglerer jeg i denne lektion mellem ønsket om faglighed, temainddragelse, bevægelse og frisk luft – uden omklædning og bad efterfølgende? Trine Hemmer-Hansen
Gør frikvartererne mobilfrie Der er mange gavnlige effekter ved at gøre frikvartererne til mobilfrie områder, hvor eleverne er fysisk aktive, sociale og nærværende sammen. Finn Kristensen
Udskolingselever: Disse udefaciliteter ønsker vi flere af Hvad skal der til for at få de ældste elever mere i bevægelse i pauserne? Jeg har spurgt en del udskolingselever, og her er deres svar: Trine Hemmer-Hansen
Mangfoldighed: Er du opmærksom på køn og identitet i idrætsfaget? Vi hverken kan eller skal putte eleverne i kasser, uanset om det gælder faglige kompetencer, kultur, identitet eller køn. Men vi skal være opmærksomme på hver enkelt elev - og helt lavpraktisk variere aktiviteter, som traditionelt set kan fremstå meget ”pigede” eller ”drengede”. Malene Tønder
Hvor er det fedt at være idrætslærer i folkeskolen! Som idrætslærer har man et særligt gen som igangsætter af aktiviteter. Det kan bruges i mange sammenhænge, og det giver masser af glæde blandt såvel elever som kolleger og forældre. Inge Dinis Jensen
Bevægelse med i ny læreruddannelse – vi idrætslærere skal gå forrest Det ligger naturligt for idrætslærere at tage bevægelse med ind i skolens øvrige fag - og inspirere kollegerne til det samme. Vi er rollemodeller, og vi skal ikke mindst tage godt imod de nyuddannede lærere, som med den nye læreruddannelse får meget mere bevægelse med i deres didaktiske rygsæk fremover. Malene Tønder Anebine Danielsen
Skolernes Motionsdag: Når kommende elever også løber med På fredag er der rigtig mange skoler landet over, som afholder Skolernes Motionsdag. Vores skole er ingen undtagelse. Vi har de sidste par år inviteret de ældste børnehavebørn fra byen med til dagen. På den måde får de en smagsprøve på skolen i en form, hvor de kan være aktive og selv styre tempoet i aktiviteten. Trine Hemmer-Hansen
Prøver de det umulige i 'skolen på heden'? På den nye grundskole, 'Guldminen', knyttet til FCM fodbold og HIH håndbold prøver de benhårdt at kombinere talentudvikling med breddeidræt, det boglige med det praktiske, læring med trivsel og målrettet idrætstræning med almindelig skole og almen dannelse. Men kan man det? Frans Ørsted Andersen
Differentierer vi i elevernes pauser? Især i indskolingen er det vigtigt for eleverne at få et frirum i frikvartererne. De faglige lektioner med de klare og faste strukturer er i pauserne byttet ud med leg, fantasi, bevægelse, kreativitet og ikke mindst frihed til selv at få lov til at bestemme. Skal der pilles ved det frirum, hvis enkelte i klassen ikke kan finde momentum i pauserne?
Et corona-udfordret idrætsfag Vi skal italesætte den situation, som faget står i. Vi skal tydeliggøre de udfordringer, vi står overfor efter en alt for lang periode med restriktioner i vores fag.
Virtuel undervisning: Der er vigtigere ting på spil end en årsplan Der er stor forskel på, hvordan den enkelte skole vælger at organisere online undervisning på. Nogle skoler kører med helt normalt skema, mens andre udelukkende prioriterer klasselærerens fag, generelt færre lektioner og fokus på bevægelsesdelen.
Bevægelsesjulekalender retter fokus på en vigtig opgave Kalenderen opfylder ikke arbejdet med bevægelses-lovkravet i sig selv, men den skaber et udgangspunkt for, hvordan man kan gribe opgaven an didaktisk. Den velkendte og afprøvede struktur skaber kultur, tradition og forventningsglæde - og forhåbentlig inspiration til det videre arbejde med bevægelse i skolen.
Hvad er elevernes ønsker til den virtuelle undervisning? Om et par dage sidder de fleste elever atter hjemme bag skærmen klar til at modtage virtuel undervisning, men hvad er elevernes ønsker, nu hvor vi igen skal sidde hjemme bag skærmen?
Hvad er elevernes ønsker til den virtuelle undervisning? Om et par dage sidder de fleste elever atter hjemme bag skærmen klar til at modtage virtuel undervisning, men hvad er elevernes ønsker, nu hvor vi igen er sat på standby?
Shamanisme i Skolen Efter ca. 10.000 års slummer er shamanismen på vej tilbage. Det har været en glidende proces gennem det 20. årh., hvor et kollektivt opgør med de store religioner og den traditionelle kunst skubbede folk i retning af en mere individuel søgen. Modernismens interesse for oprindelige folk, for alternativ spiritualitet og for underbevidstheden banede efterhånden vejen til den shamanistiske renæssance, vi ser i dag. Og nu er turen så kommet til børnene. Martin Spang Olsen
Nordens første digitale tysklærerdage Det vrimler med interessante tilbud og spændende viden rundt omkring i tysk-universet. Goethe-instituttet inviterede i samarbejde med de nordiske tysklærerforeninger på seriøs forskning, træls sprogpolitik, fjollen rundt, gode ideer zum mitnehmen og lækker musik. Du skulle have været der. Ann-Kristin Henriksen
Nordens første digitale tysklærerdage Det vrimler med interessante tilbud og spændende viden rundt omkring i tysk-universet. Goethe-instituttet inviterede i samarbejde med de nordiske tysklærerforeninger. Fredag - lørdag kunne man høre om træls sprogpolitik, om seriøs forskning, fjolle rundt, få ideer zum mitnehmen og høre lækker musik. Du skulle have været der. Ann-Kristin Henriksen
En efterårsdag med guldgravning på heden 'Guldminen' er den ambitiøse titel på en ny grundskole på heden, der arbejder både med bredde- og talentudvikling i fodbold og håndbold Frans Ørsted Andersen
Udskolingselever: “Vi keder os i frikvartererne” Jeg oplever i dagligdagen flere og flere konflikter i frikvartererne, nu hvor vejret bliver koldere. Eleverne i udskolingen trækker mere indenfor, og det giver udfordringer i pauserne. For hvilke tilbud er der til de elever, som ikke er gamle nok til udgangstilladelse, men som alligevel er blevet for store til fangeleg i skoven?
Når kroppen mangler sin faste dagsrytme Den sidste uge har jeg observeret flere elever, som i den grad har haft svært ved at komme tilbage til den almindelige døgnrytme med skolegang fra 8-15. De er ekstra trætte og har svært ved at holde koncentrationen - specielt i de sene ydertimer.
Slip bagsædebørnene fri Bagsædebarnet som begreb er gennem et par årtier blevet brugt som et billede på børn, der transporteres rundt i bil af deres forældre til og fra skole og fritidsaktiviteter, og problemstillingen har hidtil fokuseret på børnenes manglende motion og understimulerede trafikale habitus. Allan Jørgensen
Skolernes motionsdag er forbundet med tradition På fredag er der mange skoler, som traditionen tro afholder motionsdag. Dagen er betydningsfuld for mange elever og løber af stablen på et utal af måder.
Er måden, vi forstår mental sundhed på, forkert? Antallet af børn og unge i Danmark, der mistrives, er stigende. Griber vi problemet an på den rigtige måde? Ny forskning peger på, at vores forståelse af mentale helbredsproblemer som et individuelt og biologisk fænomen kan stå i vejen for sundhedsfremmende indsatser, der virkelig kan gøre en forskel for skolebørns trivsel.
Legegrupper i frikvartererne – go eller no go? Vi lærere har fra omverdenen en indbygget forventning til struktur i vores undervisning. Men hvordan forholder vi professionelle os til, når struktur, aftaler og organisering også gør sit indtog i pauserne?
Svømning på bekostning af idrætsundervisning? På vores skole får 4. og 5. klasses eleverne svømning på skemaet. Det betyder dog, at idrætsundervisningen bliver sat på standby imens. Jeg ville ønske, at prioriteringerne var anderledes.
Idræt med hele årgangen udvider klassefælleskaber Restriktionerne er nu i skoleregi heldigvis lempet over hele landet, og det mærker vi især i idræt, som har været hårdt ramt af Covid-19. Nu må vi heldigvis mødes og have undervisning på tværs af årgangen, hvilket i mine øjne er med til at udvikle vigtige kompetencer.
Idræt med hele årgangen udvider klassefælleskaber Restriktionerne er nu i skoleregi heldigvis lempet over hele landet – og det mærker vi især i idræt, som har været hårdt ramt af Covid-19. Nu må vi heldigvis mødes og have undervisning på tværs af årgangen, hvilket i mine øjne er med til at udvikle vigtige kompetencer.
Hvorfor er det nu lige, at eleverne har idræt i skolen? Ja, man skulle nærmest tro, at der er en del i skoleverdenen, der har glemt det. For på mange skoler modtager eleverne stadig ikke idrætsundervisning, selvom de nu har været fysisk til stede i et stykke tid.
”Tak for lyden af glade elever og nærværende lærere” I sidste uge var jeg tre dage på lejrtur med min 8. klasse. Det var en fantastisk aktiv tur, hvor strålende vejr og elevernes enorme hjælpsomhed toppede med en besked fra en fastligger på campingpladsen, hvor vi overnattede.
Ekstra midler sætter fokus på trivsel I Aarhus kommune er der givet midler til, at den enkelte skole får mulighed for at sætte fokus på trivsel gennem alternativ undervisning. Hvordan midlerne genererer trivsel, har skolerne forskellige bud på…
Social ulighed på skoleskemaet Den sociale ulighed er vokset i Danmark de sidste 30 år. Nyt undervisningsmateriale til skolelærere stiller skarpt på ulighed i sundhed og giver lærere og elever kompetencerne til at skabe forandring.
Idrætsundervisning – uden hal, omklædning og bad Fra i dag vender vi tilbage til normalt skema på vores skole. Det betyder, at idræt er tilbage på skemaet i de uger, hvor vi må være fysisk tilbage på skolen. Alligevel bliver undervisningen noget amputeret, da vi hverken har adgang til hal, må klæde om eller bade efter endt undervisning.
Hvordan kan en folkesundhedslov styrke folkeskolen? Børn og unge mistrives i højere og højere grad og uligheden i sundhed vokser. Kan en folkesundhedslov være en af løsningerne og hvordan kan arbejdet i folkeskolen bidrage? Regitze Siggaard
Hvordan kan en folkesundhedslov styrke folkeskolen? Børn og unges sundhed i Danmark halter og der er stor ulighed i sundhed. Kan en samlet folkesundhedslov være en af løsningerne og hvilke bidrag har Folkeskolen til dette? Regitze Siggaard
De virtuelle pauserum er også afgørende for trivsel I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at være tilbage på skolen med mine to klasser. Eleverne havde specielt savnet hinandens samvær i pauserne.
Udeskole – sådan gør man i Nordmakedonien Udeskolen er blevet en del af hverdagen i folkeskoler både herhjemme og i udlandet. Hvordan griber man udfordringen an i andre lande? I Nordmakedonien skaber eleverne selv rammerne for deres udendørs klasseværelse.
Fællesskabsfølelsen kan genskabes gennem deltagelse i Skole OL I år er det store Skole OL finalestævne virtuelt. Det ændrer dog ikke på, at jeg især i år mener, at mine elever i den grad har brug for den fællesskabsfølelse, som denne begivenhed blandt andet kan give.
Kære vejrguder: ”Lad solen skinne de næste 14 dage” På tirsdag skal jeg møde min 8. klasse og på onsdag min 6. klasse efter nedlukningen. Det er snart tre måneder siden, at vi har været samlet som klasse. Det er dog med blandede følelser, at jeg kigger på næste uges program. For al undervisning SKAL foregå udenfor…
Kroppen buler og pandemien kradser Hvad gør det, at cowboybukserne strammer, når man alligevel har pyjamas og joggingbukser på? En forståelig tanke på mange teenagerværelser i det ganske land. Men deller og buler er alligevel en tanke værd. Og selvværdet styrker de ikke.
Unges inaktivitet er et fælles ansvar Sidste uge spurgte jeg min 6. klasse, hvor mange der havde været ude i deres store pause. Det kunne tælles på en hånd – og det er bekymrende.
Ingen idrætsprøve til sommer – ”Må vi så bare spille bold?” Datoen plejer at være sidst i april, før vores leder offentliggør, hvorvidt vi skal op i idræt eller ej. I år er alt anderledes, for vi ved allerede, at eleverne ikke skal op i udtræksfagene. Elevernes højeste ønske er, at de får lov til at få et par timers frirum om ugen i idrætstimerne indtil sommerferien, hvor timerne ikke er så lærerstyret.
”Giv mig 15 minutters mor-tid” Jeg begynder at kunne mærke på min krop, at jeg sidder meget foran en computer hver dag. Det er jeg ikke vant til i mit job som lærer. Men det kræver koordinering at få tid til mig selv, når jeg er alene hjemme med mine to små skolebørn. Derfor har jeg indført den såkaldte ’mor-tid’ hver dag.
Idræt og bevægelse skaber motivation i en monoton nødundervisning Dansk Skoleidræt og Danske Skoleelever slår et slag for at opprioritere idræt og bevægelse hjemme bag skærmene. Det vil bidrage med øget motivation, variation og trivsel.
Medinddragelse vigtigt for sundhed Hvordan kan børn og unge bedst muligt inddrages, så det gør en positiv forskel for dem og deres omgivelser? Det giver en ny, gratis bog flere bud på.
Idræt: Brug yoga i nødundervisningen De sidste to uger har vi haft yoga på programmet i idræt i min 6. klasse. En aktivitet som kan laves hjemmefra, ude, inde, alene eller sammen med resten af familien…
Sundhedsfremmende skoler Hvad er særligt ved en sundhedsfremmende skole? For alle skoler arbejder vel med sundhed i en eller anden udstrækning.....?
”Idræt i ørerne” – brug podcast i fjernundervisningen Idræt er ét af de fag, som kan være vanskelig at tilgå virtuelt. En måde at kombinere bevægelse og idrætsfaglig viden kan være brugen af podcast.
Kroppen kan fortælle historier Tak til de gæve folk i Aarhus som sætter ny fokus på kroppen i forhold til læring. De tager eleverne med i dansesalen og inddrager kroppen i visualiseringen af en læst roman. Eleverne genfortæller centrale temaer i romanen kropsligt og får værdifulde erfaringer til deres egne personlige fortællinger.
Skal vi slække på reglerne? Corona-restriktionerne er ved at gå ud over relationen mellem elever og lærere. Skal vi begynde at slække på reglerne, for at genvinde den vigtige interaktion – eller skal vi fastholde de stramme rammer?
Corona-frikvartererne fremkalder frustrationer ”I må enten være i jeres egen klasse eller på det tildelte udeområde sammen med hele årgangen”. Ordene er blevet sagt rigtig mange gange i min 8. klasse her efter sommerferien - alligevel skal vi dagligt agere politibetjente, da eleverne ikke overholder reglerne.
Pisa-test: Idioti er at gøre det samme og forvente et nyt resultat Jeg er overbevist om, at lærere og pædagoger kunne gøre det bedre. Også i de forhadte nationale tests med alle de mange metodiske fejl, som de desværre indeholder. Det kræver dog, at de kommer fri af skolereformen og sættes fri til faktisk at forbedre mulighederne for eleverne.
Når kroppen udviser faglig styrke Idræt kan være et fag, hvor elever kan blive set på en anden måde. De kropslige fag kan være åndehuller for elever og kan være med til at give et mere nuanceret billede af et barns udviklingspotentiale.
Sæt fokus på kultur og motivation i idrætsundervisningen En præstationskultur motiverer måske en del af børnene, men demotiverer andre. Som lærer gør man klogt i at rode rundt i den didaktiske værktøjskasse og være meget bevidst om de forskellige motivationsformer i idrætstimerne.
Naturen og teknologien Selvom naturen for mange institutioner og skolers vedkommende (desværre) ikke altid er det mest udbredte sted at udfolde sig i, er her alligevel et bud på, hvordan vi kan inddrage den og koble den sammen med teknologien. Atle Winther
Skolegårdes tilgængelighed uden for skoletid. Som tilflytter byder hovedstaden på mange overraskelser – ikke mindst arkitektonisk også på skoleområdet. Jan Thrane
Kan udsatte klasser miste flow ved implementeringen af bevægelse? Undervisningsministeren har igen ekstra fokus på de 45 minutters bevægelse. Men hvad gør man som lærer, hvis man føler, at bevægelse og variation i timerne fører til mere uro i klassen?
Coronabriller giver nyt syn på idrætsundervisningen "Det er ikke nødvendigvis negativt at få nye briller og dermed et nyt syn på egen praksis. Der er mange kreative og dygtige idrætslærere, som stoler på deres sunde fornuft, og helt sikkert allerede tænker i løsninger og muligheder, og dermed er med til at videreudvikle faget," lyder et af budskaberne i dette indlæg fra Dansk Skoleidræts faglige udvalg.
Coronaen udfordrer især min idrætsundervisning Som skole er der mange restriktioner at tage hensyn til her i denne tid. Der skal sprittes af, vaskes hænder mange gange i løbet af dagen, tænkes over afstand og ingen undervisning på tværs af årgangen. Især det sidste punkt udfordrer min idrætsundervisning.
