Folkeskolens idrætsrådgiver
Blog
Ingen idrætsprøve til sommer – ”Må vi så bare spille bold?”
Datoen plejer at være sidst i april, før vores leder offentliggør, hvorvidt vi skal op i idræt eller ej. I år er alt anderledes, for vi ved allerede, at eleverne ikke skal op i udtræksfagene. Elevernes højeste ønske er, at de får lov til at få et par timers frirum om ugen i idrætstimerne indtil sommerferien, hvor timerne ikke er så lærerstyret.
Foto: Pixabay.com
Efter mine elever i 9. klasse i mandags havde fremvist deres opvarmningsprogrammer vha. egne producerede videoer, talte vi om den specielle situation, vi alle er i ift. kommende afgangsprøver til sommer. Flere elever spurgte, om vi nu ikke ’bare’ kunne få lov til at spille de færdige boldspil… uden at stoppe op og reflektere over øvelser og evt. ændre i spillet?
Egentlig kan jeg sagtens forstå deres spørgsmål. Her er et lille håb om en åbning i et fag, hvor det konstante pres ikke hviler på samme måde på skuldrene, som ved de fag, de skal op i til sommer. Et fag hvor de bare én gang om ugen indtil sommerferien har et ønske om at få lov til at tænke på andet end prøver og karakterræs.
Samvær i fokus
Jeg ved selvfølgelig godt, at det hverken kommer til at ske eller skal ske, men når jeg kigger tilbage på elevernes skolegang både før sommerferien og nu her efter jul, så kan jeg i den grad godt forstå, at de efterspørger et frirum væk fra computere og den stringente hverdag med online check in og mikrofonen til og fra.
Hver for sig er ikke sammen, og mine elever trænger i høj grad til samvær. Glæden ved at mødes i skolen bliver stor, når der åbnes, og i virkeligheden er eleverne nok sultne efter blot at være sammen i en idrætslig, legende, konkurrerende sfære, hvor man igen kan svømme hen i basale menneskelige behov for samspil og fælles energier.
Træd varsomt på gaspedalen
Jeg forstår mine elever og deres håb for de kommende måneder. Hvordan jeg vælger at strukturere tingene, har jeg ikke taget stilling til endnu. Men jeg vil ganske sikkert tage hensyn til, at den situation vi har stået i hen over året, har været alvorlig for folkesindet.
Vi skal samle op på mennesket, der vender tilbage. Ikke blot elev-projektet med karakterer, præstationer og uddannelsesplaner.
Så vi, der har elever, der ikke skal til prøve til sommer, har muligheden for at give lidt luft til dem, som måske de seneste uger har snappet efter vejret i vandoverfladen.
Det betyder så ikke, at nu er der bare fri leg, for jeg tror på, at man også kan finde glæde i den udviklende undervisning, men måske vi skal overveje, hvor meget vi vælger at træde på gaspedalen til sidst.
Vi skal også kunne nyde at være frie i leg, konkurrence, spil og bevægelse sammen.