Nyt projekt hjælper elever med at sætte smag på overskuddet for at undgå madspild Alt for meget mad havner i skraldespanden, og det er både et problem for vores tegnebog og for vores klima. Ofte sker det, fordi vi oplever at mangle inspiration til- og viden om, hvordan råvarer, som ikke blev brugt i gårsdagens ret, kan bruges i morgendagens servering. Det vil et nyt undervisningsforløb til folkeskoleelever lave om på. Judith Kyst
Sådan bruger jeg den ekstra idrætslektion I dette skoleår har vi på vores skole prioriteret en ekstra lektion i idræt i 7.,8. og 9. klasse, men hvordan jonglerer jeg i denne lektion mellem ønsket om faglighed, temainddragelse, bevægelse og frisk luft – uden omklædning og bad efterfølgende? Trine Hemmer-Hansen
Fødevarestyrelsen vil have elever til at finde løsninger til fremtidens fødevareproduktion Nyt undervisningsmateriale fra Fødevarestyrelsen, Madkulturen og Gyldendal skal lære eleverne i folkeskolen om, hvordan den mad, vi spiser, påvirker sundhed og klima Anne Pøhl Enevoldsen
Madkulturen: Danmark har brug for en skole med håndværk og maddannelse Oplevelser med madglæde og håndværk i skolen er en vigtig del af løsningen for en trægt fødevarebranche – og for vores madkultur Judith Kyst
Bælgfrugter i Børnehøjde - starter den plantebaserede kostrevolution blandt de unge i skolen? Bent Egberg Mikkelsen
25.000 måltider og mundfølsomhed 25.000 måltider har et barn på 11½ år spist, hvis det følger de officielle anbefalinger med 6 måltider om dagen. Ca. 3600 måltider har et barn spist i skolen fra 0-5 klasse. 10-pause, frokost og senere eftermiddagsmad i SFO. Nogle har også spist morgenmad i SFO. Birgitte Flensholt
Bedre læring, næring, trivsel og dannelse gennem skolemadordninger Tips til skoleledelsen om madordninger Birgit Villebro
Tag den nye kostrådscirkel med i køkkenet Der skal ”syn for sagen” hos både lærere og elever, når de træder ind i madkundskabslokalet. Det er i hvert fald det ønske og håb, vi har i Fødevarestyrelsen med den nye Kostrådscirkel, som til januar kan bestilles som plakat. Den gør det nemlig nemmere for både lærere og elever at forstå og arbejde med kostrådene. Anne Pøhl Enevoldsen
Børn i køkkenet? Ja tak! Børn kommer i mindre og mindre grad med i køkkenet derhjemme. Vi skal ikke være overskudsmennesker og lave alt fra bunden sammen med vores børn hver dag. Måske der er hjælp at hente via convenience, øget fokus på madkundskabsundervisningen og aktiviteter som Madskoler. Line Munk Damsgaard
Børnene bliver glemt i en travl madkultur I 2022 er børnene endnu mindre med i køkkenet end før coronapandemien, viser en ny undersøgelse af danskernes madlavning. Det efterlader en endnu større opgave for skolen som en vigtig platform for maddannelse Judith Kyst
Giv planterne hovedrollen på tallerkenen Det plantebaserede køkken har potentialet til at blive det nye paradigme i gastronomien. Men der er behov for, at både fagfolk og vores børn og unge lærer at lave mad af planter helt fra barnsben, hjemme og i skolen. Anne-Birgitte Agger
Ideelle betingelser for skolemad? Skolemad er en oplagt mulighed for at skabe fællesskab, læring og danne elever i folkeskolen, men riget fattes penge. Hvilken mening giver det at skabe forudsætningerne for læring gennem mad, hvis kvaliteten af undervisningen forringes som følge af de kraftige besparelser på skoleområdet, som mange kommuner ser ind i? Line Rossen
Skolemad og den plantebaserede måltidsrevolution - måske vi to skal samme vej? Skolemaden og den plantebaserede måltidsrevolution er to store forandringsagendaer der banker på døren de kommende år. Så hvordan kan vi skabe bedst mulig synergi mellem de to? Skal vi overhovedet have skolemad og i så fald skal den bygge på traditionelle dansk spise mønstre eller er det netop anledningen til at begynde at opbygge en ny klima- og ungdomsvenlig madkultur. En kultur der i højere grad bygger på planteproteiner? Og en kultur der ikke bare indbefatter at vi spiser mere plantebaseret, men at vi lærer om hvorfor det er nødvendigt og dermed for skabt den nødvendige handlekompetence der skal være med til at fremtidssikre vores fødevaresystem? Følg med i denne blog der ridser de to udviklinger op og peger på felter hvor de to kan befrugte hinanden. Bent Egberg Mikkelsen
Hvor lang tid giver du dine elever til at spise madpakken? Gårdvagter, ekstra møder og den daglige frokostpause for lærerne kolliderer ofte med indskolingselevernes tid til at få spist deres madpakke. Trine Hemmer-Hansen
Gode madvaner er en fælles sag. Nyt undervisningsmateriale hjælper til at skabe dem Vores individuelle sundhed og livskvalitet afhænger af, hvad vi putter i munden. Men mad- og måltidsvaner skabes bedst i fællesskab. Det får 6.-klasserne nu hjælp til at gøre i det gratis undervisningsmateriale ”Fra kostråd til madkultur” Judith Kyst
Planlæg motiverende klima- og bæredygtigheds-undervisning med Åben Skole og Den Grønne Rygrad Der er mange gode argumenter for at inddrage Åben Skole i sin undervisning. Åben Skole understøtter elevernes læring og trivsel, giver variation i undervisningen og sætter det, der læres i skolen, i en praksisnær og autentisk kontekst. Nanna Meldgaard Stærk
De officielle Kostråd rykker ind i madkundskabsundervisningen Der skal i bogstavelig forstand andre boller på suppen, hvis fremtidens forbrugere skal spise sundt og klimavenligt. Derfor rykker De officielle Kostråd nu ind i madkundskabsundervisningen i landets klasselokaler. Anne Pøhl Enevoldsen
Skab sammenhængende og praksisnær klima- og bæredygtighedsundervisning med Den Grønne Rygrad På Den Grønne Rygrads hjemmeside bliver kommunens lokale grønne undervisningsaktiviteter kortlagt og samlet i et unikt overbliksværktøj, som alle lærere i landet kan få adgang til.
Licensfinansieret reklame for sukker og slik til børn? - eller er Juniorbagedysten skjult markedsføring? Dorte Ruge
Madkundskaben i skolen lider nød – og det er et samfundsproblem! Bedre tid, efteruddannelse og økonomi til undervisningen står højest på lærernes ønskeliste til et styrket madkundskabsfag. Nu skal løsningerne på bordet – for lærernes, børnenes og samfundets skyld Judith Kyst
Koordiner sociale og sundhedsfaglige indsatser i arbejdet mod social ulighed i sundhed At få socialt udsatte børn – og voksne – til at spise sundere kræver mere end at have fokus på kosten. Der skal en helhedstænkning til, hvor man forstår og arbejder med de grundlæggende faktorer for social ulighed i sundhed. Line Munk Damsgaard
Spørg jeres elever: Hvad f*ck er en bælgfrugt? Bælgfrugter er det nye sort i maduniverset. De har fået en central plads i De officielle Kostråd, som kobler klima og sund mad sammen. Og som fremtidens forbrugere er det vigtigt, at også jeres elever – den nye generation af børn og unge – lærer, hvad en bælgfrugt er. For det er en vigtig del af en mere klimavenlig kost. I Fødevarestyrelsen har vi derfor et ørehængende budskab til jeres elever. Anne Pøhl Enevoldsen
Er den gamle gartner ved at gå på pension? Er fødevaresektoren ved at blive grå frem for grøn? Og er det slut med at plante smil og plante solskin? Bent Egberg Mikkelsen
Mærk fisken Hvordan vælger man den rigtige fisk i køledisken, når man ved, at valget både kan have betydning for egen sundhed og for fremtidens havmiljø? Det første valg man træffer, kan måske være, at gå efter de mærkningsordninger som kan hjælpe på rette vej. Trine Vase Bendtsen
Har du madlavningskompetencer (nok)? Er du god (nok) til at lave mad? Og hvad egentlig med den næste generation - lærer vi vores børn at lave mad? Line Rossen
Spis din skolemad – og grin hele vejen ned i banken Noget i den stil er budskabet i den satsning på skolemad som OECD har kastet sig ud for at skabe opmærksomhed omkring værdien af gode og tværfagligt orienterede politikker for mad på skolen. Bent Egberg Mikkelsen
Vær med til at kortlægge madkundskabsfaget Madkulturen vil gerne understøtte den fortsatte udvikling af madkundskabsfaget. Derfor beder vi alle, der underviser i madkundskab, om at besvare et spørgeskema om fagets status og fremtid. Judith Kyst
Nye Kostråd til Måltider i skolen – godt for sundhed og klima Hver dag svinges gryder og pander, når en del af landets skoleelever står klar med glubende appetit i frokostpausen. Nu er der en god nyhed til skolelever med hang til sund mad og som gerne vil gøre en forskel for klimaet. Anne Pøhl Enevoldsen
Nervepirrende deadline for erhvervsskolerne venter lige om hjørnet Inden 1. marts skal afgangseleverne beslutte, hvad de vil bruge sig selv på, når de forlader folkeskolen. For os på erhvervsskolerne er det en årlig deadline, vi ser på med spænding. Vi ser frem til, at flere elever vælger håndværksvejen og vores skoler. Men vi frygter også, at de fortsat fravælger de kreative madhåndværksfag til fordel for gymnasiet. Anne-Birgitte Agger
Nyt undervisningsmateriale om hygiejne Mange børn og unge er kommet på fornavn med virus og bakterier gennem de seneste år. Line Damsgaard
Positive langtidseffekter af sund skolemad i Sverige - medens danske børn har rekord i ugentligt indtag af slik.. Dorte Ruge
Positive langtidseffekter af sund skolemad i Sverige - - medens danske børn har rekord i ugentligt indtag af slik.. Dorte Ruge
Sådan får vi gode måltider ind i skoledagen Det fælles måltid er en vigtig institution i vores madkultur – og en arena for at gøre en samfundsforskel til hverdag. I folkeskolen kan en stærk kultur om måltidet tænkes ind, ikke kun gennem undervisningen i madkundskab, men også i spisepauserne. Som lærer er der især tre ingredienser i det gode måltid at være opmærksom på. Judith Kyst
Nye materialer om maddannelse, miljø og klima fra LOMA-skolerne i Svendborg Savner du materiale til en emneuge om madvaner og klimaaftryk i 7. eller 8. klasse? Mangler du en aktivitet om gode fødevarer til 1. klasse? Eller vil du gerne arbejde maddannelse på mellemtrinnet? Dorte Ruge
Har vi retningslinjer nok i kampen mod smittetryk? Covid-19 kommer i øjeblikket buldrende på skolerne med så voldsom en kraft, at stederne næsten ikke kan følge med. Skolelederne er i den grad sat på ekstra arbejde ift. flere og flere henvendelser vedr. retningslinjer, bekymrede forældre samt smittede. Hvilke tiltag gøres der på din skole, så både medarbejdere og elever kan føle sig trygge i skolens rammer?
Brostrøm – ikke meget at grine af og alligevel Nu skal vi til det igen. – Coronapas, vacciner x 3 og/eller test, test, test + mundbind Jan Thrane
Madhistorier Mad, sport, vejret og folkeskolen forbeholder de fleste sig ret til at have en mening om. Det samme gælder kræsenhed, som kan opfattes som et spørgsmål om opdragelse, men spisning og madmod er en udviklingsproces over tid. Der kan gemme sig vigtige historier bag. Birgitte Flensholt
Da fredagsslik blev til hverdagsslik I foråret 2020 meldte corona sin ankomst, og danskerne blev i stort omfang sendt hjem. Pludselig skulle børn og mange voksne passe henholdsvis skole og arbejde hjemmefra. Hverdag og weekend smeltede sammen, og en undersøgelse af voksne danskernes kostvaner under nedlukningen har vist, at forbruget af slik, kager og andre søde sager steg voldsomt under nedlukningen. Det er nærliggende at tro, at også børn og unge har spist og drukket mere, da forældre næppe kun købte ind til sig selv. Nye officielle maksimumsgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke kan (muligvis) få os tilbage på sporet. Astrid Marie Lauridsen
Idrætsundervisning uden en hal Hvordan laver vi den optimale idrætsundervisning med tre klasser samtidig uden en hal indtil 1. december? Spørgsmålet ligger på alle idrætslærernes læber på min skole, da der endnu engang er kommet udsættelse af kommende hal.
Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild? Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug, har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb. Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel, hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om. Sammen med forskere har Kina og Brasilien, har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 igennem et godt stykke tid, været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild. Bent Egberg Mikkelsen
Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild? Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb. Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om. Sammen med forskere har Kina og Brasilien har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 i igennem et godt stykke tid været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild. Bent Egberg Mikkelsen
Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild? Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb. Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om. Sammen med forskere har Kina og Brasilien har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 i igennem et godt stykke tid været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild. Og med et godt øje til hvordan teknologi og digitalitet kan spille med. Bent Egberg Mikkelsen
Er måden, vi forstår mental sundhed på, forkert? Antallet af børn og unge i Danmark, der mistrives, er stigende. Griber vi problemet an på den rigtige måde? Ny forskning peger på, at vores forståelse af mentale helbredsproblemer som et individuelt og biologisk fænomen kan stå i vejen for sundhedsfremmende indsatser, der virkelig kan gøre en forskel for skolebørns trivsel.
Influenzasæson – bliv hjemme hvis du er syg. Ikke kun for din egen skyld men også for dine kollegers og elevers skyld. Jan Thrane
Sæt frugt, grønt og bæredygtighed på skoleskemaet! Danmark er som medlem af FN forpligtet til at opnå resultater indenfor bæredygtig udvikling, som er beskrevet i FN’s 17 verdensmål . Børge Koch
Man bliver lidt rundere indeni, når man får løbet en tur Københavns Kommune har uden forklaring sparet BUFs deltagelse væk ved DHL stafetten. Det er en dårlig beslutning. Jeg var personligt aldrig kommet i gang med at løbe, hvis ikke en kollega havde meldt mig til stafetten - uden at spørge mig først. I dag ikke undvære mine ugentlige løbeture rundt i byen. Søs Prehn
’Coronaen har fået skovlen under Aalborgs skoleboder’… Kost- og Ernæringsforbundet kritiserer lukningen. Dorte Ruge
Spisepausen: Mere end bare madpakker En god spisepause i skolen er så meget mere end det, der ligger i madpakken. I Fødevarestyrelsen har vi derfor brugt coronapausen til at ”nørde” i, hvad der skal til for at skabe gode rammer om måltiderne i skolen. Med vores nye guide ”Rammer om det gode måltid” til skoler kan I finde inspiration til, hvordan I som skole kan sætte fokus på måltidet – ikke kun for madens skyld men fordi måltidet også kan styrke trivsel og fællesskab og skabe fundament for udvikling af sunde mad- og måltidsvaner. Anne Pøhl Enevoldsen
Social ulighed på skoleskemaet Den sociale ulighed er vokset i Danmark de sidste 30 år. Nyt undervisningsmateriale til skolelærere stiller skarpt på ulighed i sundhed og giver lærere og elever kompetencerne til at skabe forandring.
Madkulturen i dag – og i fremtiden? Et stærkt samfund kræver en stærk madkultur. Derfor er det afgørende, at vi som befolkning kan finde ud af at lave velsmagende, sund og bæredygtig mad til os selv. Judith Kyst
Hun kommer igen til sommer. St. Bededagsferie, Kristi himmelfartsferie, Pinseferie og om et par måneder: sommerferie. Ja tak! Jan Thrane
Hvordan kan en folkesundhedslov styrke folkeskolen? Børn og unge mistrives i højere og højere grad og uligheden i sundhed vokser. Kan en folkesundhedslov være en af løsningerne og hvordan kan arbejdet i folkeskolen bidrage? Regitze Siggaard
Hvordan kan en folkesundhedslov styrke folkeskolen? Børn og unges sundhed i Danmark halter og der er stor ulighed i sundhed. Kan en samlet folkesundhedslov være en af løsningerne og hvilke bidrag har Folkeskolen til dette? Regitze Siggaard
Udeskole – sådan gør man i Nordmakedonien Udeskolen er blevet en del af hverdagen i folkeskoler både herhjemme og i udlandet. Hvordan griber man udfordringen an i andre lande? I Nordmakedonien skaber eleverne selv rammerne for deres udendørs klasseværelse.
3 gode tilbud???? Jeg løfter ikke pegefinger, men øjenbryn. Jeg undrer mig. Disse tilbud skriger til himlen. Hvad skal til de til for? Og er vi tjent med dem? Birgitte Flensholt
Fællesskabsfølelsen kan genskabes gennem deltagelse i Skole OL I år er det store Skole OL finalestævne virtuelt. Det ændrer dog ikke på, at jeg især i år mener, at mine elever i den grad har brug for den fællesskabsfølelse, som denne begivenhed blandt andet kan give.
Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre Bent Egberg Mikkelsen
Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre. Bent Egberg Mikkelsen
Elevinddragelse styrker uddannelse i klima og bæredygtighed Erfaring viser, at når elever bliver inddraget i undervisningen, styrker det deres engagement, ejerskab og handlekompetence. Det går godt i spænd med projektbaseret klima- og bæredygtighedsundervisning i grundskolen. I Den Grønne Rygrad har vi fulgt med på sidelinjen af konkrete undervisningsinitiativer, hvor elever inddrages. Gennem observationer og interviews med eleverne har vi fået et kig ind i sammenhængen mellem motivation, læring og elevinddragelse.
10. klasse – et år med masser af mad og mod på livet Man behøver ikke tage på efterskole for at blive klog på sig selv. Et år hos os samler, med synergien fra vores maduddannelser, mange af de 9. klasses-elever op, som trænger til succeser og håb for fremtiden. Anne-Birgitte Agger
United we stand, divided we fall Jeg har den største og dybeste respekt for vores elever og deres måde at takle denne svære corona-tid på. De har virkelig vist sig fra deres mest seje og omstillingsparate side, og de har været gode til at takle de udfordringer, som er kommet hen ad vejen - uden at pive! Nu står vi voksne overfor endnu en vigtig overgang, som forhåbentlig bliver løst og klaret på en fornuftig måde. Jeanette Kjærgaard Christiansen
Ingen idrætsprøve til sommer – ”Må vi så bare spille bold?” Datoen plejer at være sidst i april, før vores leder offentliggør, hvorvidt vi skal op i idræt eller ej. I år er alt anderledes, for vi ved allerede, at eleverne ikke skal op i udtræksfagene. Elevernes højeste ønske er, at de får lov til at få et par timers frirum om ugen i idrætstimerne indtil sommerferien, hvor timerne ikke er så lærerstyret.
