Blog
Positive langtidseffekter af sund skolemad i Sverige -
medens danske børn har rekord i ugentligt indtag af slik..
På årets sidste dag er det relevant med et tilbageblik på et par væsentlige overskrifter fra 2021 i forhold til ernæring og sundhed blandt skolebørn. Jeg har her valgt to forskellige: En der handler om resultaterne af svenske økonomers analyse af langtidseffekter af skolemads reform - og en der handler om danske børn som rekordindehavere i ugentligt indtag af slik i norden (DTU).
Den første overskrift refererer til opmuntrende, nye resultater af en skolemads reform, som de svenske forskere, har været så venlige at dele med alle (vedhæftet). De positive effekter trak overskrifter i danske medier: Reduktion af social ulighed og bedre personlig uddannelse, økonomi og helbred i et livslangt perspektiv.
Flere journalister stillede spørgsmålet: 'Ville man mon kunne få de samme effekter i Danmark af en skolemads reform' ? Jeg har selv svaret ja til det spørgsmål et par gange, dog med forbehold for at vi lever i et andet land, en anden tid og at vi har et andet samfund i dag. Når det så er sagt, så vidner den fastlåste ulighed og udbredte mistrivsel blandt skolebørn om at vi ikke i tilstrækkelig grad støtter skolebørn i forhold til deres grundlæggende behov. Med de svenske økonomers undersøgelse som inspiration vil jeg derfor foreslå et offentligt betalt, dagligt, varmt måltid mad til alle danske børn i dagtilbud og skole som en måde til at kick-starte en anden og positiv udvikling.
Den engelske økonom, Mariana Mazzucato (2021) fremhæver også den svenske skolemads reform i sin bog om, hvordan en offentlig 'Mission-Economy' kan føre til øget sundhed og bæredygtig udvikling. I Danmark kan en national skolemadsreform, der ikke er markedsbaseret, blive en driver for grøn omstilling og både bidrage til øget sundhed og bæredygtig produktion, kombineret med andre indsatser i overensstemmelse med FN's Verdensmål.
Den anden overskrift omkring danske børns mesterskab i slik indtag er trist og forstemmende. For butikkerne er det selvfølgelig en indtægtskilde når sultne elever fra udskoling ankommer i grupper, der køber 'bland-selv-slik' i spisefrikvarteret og skyller ned med kager og sodavand. Men langtidseffekterne af denne adfærd fører næppe til reduceret ulighed i sundhed og uddannelse blandt børn og unge - eller til bæredygtig udvikling.
Måske skulle politikerne gå sammen om at vælge en anden og mere visionær vej, hvis man virkelig gerne vil gøre noget godt for de danske skolebørn? Både på kort, mellem og længere sigt. TV kunne hjælpe til ved at udfase programmer i prime-time, der fremmer kage- og sukker indtag og i stedet indfase faste public service programmer, hvor børn, unge og voksne lærer at lave sund, grøn og velsmagende mad til fælles måltider.
Det var bare mine nytårsønsker - Godt Nytår :)
