Blog

Hæv ambitionerne på madområdet i skolen!

1. august 2014 træder den nye skolereform i kraft. Der er mange gode intentioner i reformen og det bliver spændende at følge, hvordan den enkelte kommune eller den enkelte skole vælger at bringe intentionerne i reformen ud i praksis til gavn for eleverne og deres læring.

Publiceret Senest opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af videncenterleder Børge Koch og lektor Agnete Hoffmeyer, begge Det nationale videncenter KOSMOS

Den kommende skolereform ligger bl.a. op til at fysisk aktivitet i højere grad implementeres i den danske folkeskole.

Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring er et spørgsmål, der med varierende styrke har været diskuteret de senere årtier både i folkeskolekredse, i idrættens verden, i forskningen og blandt politikere.

På en konference i Vejle i oktober 2011 diskuterede forskere fra Danmark og Sverige sammen med repræsentanter fra idrættens organisationer samt Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet forholdet mellem fysisk aktivitet og læring.

Det blev på baggrund af de fremlagte forskningsresultater og de efterfølgende diskussioner konkluderet, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder[i].

Den kommende reform bygger således på forskningsbaseret viden omkring fysisk aktivitet og læring.

Det er rigtig dejligt, at den kommende skolereform bygger på forskningsviden omkring bevægelse, men det kunne have været ønskeligt, at ambitionsniveauet omkring mad og måltider samtidig havde været på samme niveau – også lektionsmæssigt. Det er for ensidigt stort set kun at fokusere på fysisk aktivitet.

Der er studier, der fortæller, at også mad og måltider spiller en rolle i forhold til elevernes læring. Faktisk ved vi, at:

· I et canadiske studie fandtes en klar sammenhæng mellem en sund kost og gode læse- og skrivefærdigheder

· Det er sandsynligt, at en mild dehydrering hos børn medfører kognitive forstyrrelser. Om det er et problem, at børn i løbet af f.eks. en skoledag ikke får vand nok, er ikke undersøgt til bunds

· Erfaringsbaseret viden tyder på positive effekter af skolefrokostordninger med hensyn til læringsmiljøet og læring, MEN den videnskabelige litteratur er dog fortsat yderst begrænset på dette område. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om indførsel af f.eks. skolefrokostordninger kan forventes at øge elevernes læring

· En usund kost, dvs. en kost der afviger væsentligt fra de officielle kostråd, kan have en effekt på børns læring

· En sund morgenmad, og i nogen grad også mellemmåltider, ser ud til at have en positiv effekt på børns koncentration og korttidshukommelse og dermed indirekte deres læring

· Effekterne ser ud til at være størst hos de yngste skolebørn. Med hensyn til frokosten, er der for få studier til at kunne drage konklusioner

· Et højt indtag af tilsætningsstoffer ser ud til at kunne have en negativ effekt på børns adfærd med øget hyperaktivitet

· Børn, der får en meget ensidig kost, ser det ud til, at et vitamin og mineraltilskud kan have en positiv effekt på deres læring[ii].

Måske er det i ”mødet” mellem fysisk aktivitet og et sundt måltid at børns sundhed og læring kan forbedres…! Dette krydsfelt ved vi ganske enkelt ikke nok om endnu, så fremadrettet vil der være behov for at skabe forsknings- og udviklingsarbejder med fokus på forskellige faktorers betydning for børns sundhed, f.eks. sammenhængen mellem sundhed, kost og motion med inddragelse af psykosociale, kulturelle, socioøkonomiske og læringsmæssige aspekter.

Måske er det også i ”mødet” mellem temaet mad fra børn og unges hverdagsliv relateret til skolens øvrige emner, fag og rammer, at der kan hentes en ekstra god inspiration og motivation til læring for livet. Mad og måltider har i den grad at gøre med børn og unges hverdagsliv. Alle skal spise hver dag. Og alle er i mere eller mindre grad påvirket af familie, venner, skolekultur og mediernes eksponering af madkultur og forskellige former for sundhedsdyrkelse.

At navigere i madjunglen og det enorme udbud af fødevarer kræver kompetencer. At kunne fremstille mad, herunder også sund og velsmagende mad kræver både viden, færdigheder, kompetencer og udvikling af smagspræferencer og holdninger. Viden er således en nødvendig faktor i relation til udvikling af maddannelse – men også utilstrækkelig – hvis det står alene. Udvikling af konkrete praksisfærdigheder ift. madlavning, samt arbejdet med æstetiske læreprocesser relateret til smag, lugt, syn etc. i forhold til maden er også nødvendig og væsentlig i denne sammenhæng. Men viden kan netop ikke stå alene – for netop maden er dybt forbundet med det æstetiske og herunder også med det kulturelle, det psykosociale, det individuelle og kropslige – dvs. med sociale, psykiske og fysiske forhold – som er betinget af de fællesskaber, som børn og unge indgår i – eller netop ikke indgår i.

Maden og måltidet er et mødested. At arbejde med dette område i en skolekontekst kan således, hvis det gribes an på en god måde – åbne op for:

- understøttelse af maddannelse og madkundskab

- understøttelse af læring i mange af skolens obligatoriske fag og emner; natur og teknik, sundhed, samfundsfag, idræt, bevægelse, dansk, engelsk, almen udvikling – gennem arbejdet med madpraksis og viden relateret til ernæring, mad, fødevarer og samfundsudvikling o.a..

- understøttelse og udvikling af de sociale fællesskaber i skolekonteksten – f.eks. gennem arbejdet med måltidssituationen, som kan betyde at børnenes mentale sundhed styrkes, der kan have betydning for deres læring, som i mindre grad vil blive forstyrret af psykosociale faktorer, der kan give modstand og barrierer mod læring

- understøttelse af udvikling af handlekompetencer relateret til sundhed, - selvfølgelig forstået ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb, der inkluderer det fysiske, sociale, psykiske/emotionelle/mentale relateret til mad, livsstil og levevilkår

- social inklusion af nogle af de børn og unge, der fungerer bedst med praksislæring – og dermed får styrket selvværd og selvtillid gennem arbejdet med mad og måltider i en konkret skolekontekst.

Hvorfor fylder mad og måltids delen så ikke mere i den kommende skolereform end den gør? Selv om det nuværende fag ”hjemkundskab” afløses af ”madkundskab” med tilhørende nye fælles mål, så er det nok begrænset, hvad man kan nå omkring maddannelse i skoleforløbet forhold til det afsatte timetal for området, - med mindre denne del fremadrettet skal eller vil blive placeret i de understøttende undervisningstimer.

Som det fremgår af aftaleteksten for den kommende skolereform, så skal både håndarbejde, sløjd og madkundskab fremadrettet til sammen deles om hhv. 3 ugentlige lektioner på 4. klassetrin, 4 ugentlige lektioner på hhv. 5.- og 6 klassetrin og 2 ugentlige lektioner på 7. klassetrin. Tre fag, der for år tilbage havde tilsammen 6 ugentlige lektioner på udvalgte klassetrin!

Børnene skal desuden være længere tid i skole. På mange fritidshjem, SFO’er og fritidsklubber har der hidtil været et vist fokus på mad og måltider, da børnene har tilbragt en del tid efter skole her – og har haft brug for noget ekstra at spise og drikke. Hvad sker der nu under folkeskolereformen og en længere skoledag med børnenes muligheder for at få tilstrækkeligt med mad og drikke til at kunne holde koncentrationen og energien oppe? Det bliver, uanset hvad, en nødvendighed at have mere tid til måltider og mad, så hvorfor ikke i højere grad gøre det til et læringsrum og fokusområde?

En del af den understøttende undervisning kunne relateres til mad og måltider og på frugtbar vis befordre en styrket læring på mange fronter og i relation til mange af de målsætninger, som også ligger i folkeskolereformen.

Det vil dog kræve fokus på tværfagligt samarbejde, kompetenceudvikling og/eller et øget tværprofessionelt samarbejde med andre relevante faggrupper, der kunne byde ind med deres kompetencer til den understøttende undervisning i folkeskolen relateret til arbejdet med mad og måltider, som kropsligt, socialt og fagligt læringsrum på alle klassetrin. 

[i] Kunststyrelsen (2011) Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference.

[ii] Udredningsopgave for Fødevarestyrelsen gennemført af det biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet 2009 – find rapporten på: www.altomkost.dk