Blog

Åben skole – hvad har det med mad for børn og unge at gøre?

Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden og det kan f.eks. være lokalsamfundet og erhvervslivet. Sådan hedder i tankerne om folkeskolereformen og uanset hvad man måtte have af holdning til reformen som sådan, er der nok næppe mange, der vil argumentere imod ideen om en skole i tæt og godt samspil med det omkringliggende samfund og dets mange artede aktører. Men hvad har det i grunden med maden på skolen at gøre? En hel del vil jeg argumentere for i dette indlæg

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De fleste vil nikke til argumentet om at længere skoledage øger behovet for en eller anden form for spisning og at det offentlige her har en eller anden form for ansvar. De fleste vil også købe ideen om at skolen har et ansvar for at spille læringsmæssigt ind i den del af dannelsen der omhandler mad, forbrug, spisning og ernæring. Det nye madkundskabsfag er godt bidrag hertil.  Hertil kommer at reformens tanker om understøttende undervisning i høj grad lægger op til en problem baseret lærings tilgang hvor dagliglivsproblem stillinger som f.eks. indkøb, menulægning, tilberedning og spisning gøres til genstand for induktiv læring. Med stigende udbredelse af madordninger der opfylder de gældende anbefalinger kan der ved at sætte mad på læringsagendaen skabes en god sammenhæng mellem den pædagogik og læring der udfoldes i skolen og så den form for madkultur der tilbydes og praktiseres i skolekantine eller skolebod.  Hermed vil folkeskolen kunne yde et vigtigt bidrag til såvel børn og unges sundhed som maddannelse – og dermed til en fremtidsorienteret mad og måltidspolitik på skolen. Med ideerne bag den åbne skole kan skolen gå et skridt videre og inddrage det lokale aspekt i sin mad og måltidspolitik. Skolen kan sammen med lokalsamfundet tage ansvar for sundhed og bæredygtighed med maden som omdrejningspunkt. Aalborg Universitets forskning i mad og måltider for børn og unge i skolen har kortlagt nogle af de mange nye udviklingsveje der tegner sig i folkeskolens brogede madlandskab. Nogle skoler er allerede i gang med havedyrkning i samarbejde med lokalsamfundet og foreningslivet. Andre skoler er gået i samarbejde med lokale landbrug for at skabe læring om landbrug og fødevareproduktion.  Og endnu andre skoler er i gang med at udvikle ideer om kort og lokale forsyningskæder i samarbejde med de lokale fødevare erhverv. Med den voksende interesse for den lokale mad ligger der store muligheder for at styrke lokale og cirkulære fødevareøkonomier gennem indkøbene til kantine eller skolebod. Og hvem siger at de lokale fødevareproducenter og avlere ikke kunne bidrage til den åbne skole ved en gæstelektion eller to? Aalborg Universitets fødevareforskning bidrager gerne til udviklingen af den åbne tankegang gennem sin projektportefølje inden for lokalt baserede forsynings- og læringsstrategier. Og vi kan i parentes bemærket trække på en solid tradition for at være et åbent universitet i tæt samspil med det omgivende samfund både med hensyn til de udfordringer og med hensyn til de muligheder der ligger heri.