Blog
Det vi sætter fokus på får vi mere af – et nedslag på unges mentale sundhed
De unges mentale sundhed har det overvejende rigtig fint, men alligevel fylder snakken om stress og mistrivsel meget. Måske skal vi udfordre vores undervisningsfaglighed og turde gå nye veje, for at styrke den samlede mentale sundhed?
Når snakken går om de ældste elever i Folkeskolen, er der mange opfattelser og meninger i forhold til hvordan de trives. ”Aldrig har de unge været så stressede som nu” eller ”de unge er kan lige hvad de vil”, er blot nogen af de holdninger, som jeg møder, når vi drøfter hvilke udfordringer, der er omkring de unges mentale sundhed.
I denne uge kom den længe ventede rapport omkring Unges mentale sundhed udgivet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.
Den viser at mere end 7 ud af 10 af de unge mænd, og mere end 5 ud af 10 af de unge kvinder på gymnasier og erhvervsuddannelser har et meget høj grad af mental sundhed. Det vil sige, at de har en høj livstilfredshed og høj grad af tiltro til at de kan klare det som de gerne vil. Så det må da vist siges at være meget positivt eller måske ikke – det kommer vel helt an på hvad man forventer?
Der er ingen tvivl om at besvarelser fra mere end 75.000 unge må siges at give et meget godt indblik i hvordan det forholder sig- og det er jo bare super positivt. På trods af det nok ikke ser helt så skidt ud endda fylder opfattelsen af at unge har en meget dårlig og stresset hverdag meget i skoledagen, blandt forældre og i medierne.
Er vi med til at fastholde negative mønstre?
Måske er det, fordi vi mennesker har en tendens til at kigge efter alt det som ikke virker, fordi vi fra evolutionens tid har lært at holde øje med ”det farlige” for at beskytte os. Undersøgelser bekræfter at vores beskyttelsesmekanisme mod forandringer – altså at sige nej – fylder væsentligt mere – end de centre i hjernen som aktiverer et ja! Så når vi f.eks. går med på de unges egne opfattelser af at de har det hårdt – mon ikke det kan være med til at fastholde et negativt mønster?
Det er slet ikke for at forklejne, at der naturligvis findes unge, som kva deres baggrund og vilkår i livet ikke oplever at kunne mestre livet ”på den grønne gren”. Undersøgelsen viste at 3-4% af drengene og 9-10% af pigerne har så lav mental sundhed at alle lamper bør lyse op og med det samme udløse aktive handlinger for at hjælpe dem på vej. Denne gruppe oplever stor grad af ensomhed, lavt selvværd, nervøsitet, og følelsen af at være for tyk. Det er blot min erfaring at det sjældent er den gruppe som gør væsen af sig og giver udtryk for deres behov eller kræver at få den berettigede opmærksomhed!
En afbalanceret tilgang
Så hvordan sikrer vi en afbalanceret tilbage til at styrke den mentale sundhed, så den på én og samme tid respekterer at der bestemt er nogen unge som har det svært, og på den anden side er med til at skabe en styrke blandt de unge, så de oplever fortsat at blive udfordret og opleve at de i fællesskab kan skabe succes?
I undervisningen kan vi måske bruge nye metoder og inddrage nye facetter af vores faglighed – og ved selv at turde kaste os ud i grænselandet, hvor vi ikke nødvendigvis har kontrol og facit klar. Når vi gør det, kan vi møde de unge på andre vilkår end vi plejer, og der få øjnene op for hvad der rummer sig af potentialer i eleverne.
Skøn skole kan styrke den mentale sundhed
Et eksempel på dette er undervisningsprogrammet fra Skøn Skole. Her skal en klasse på én uge planlægge og forskønne og udvikle rammerne for deres skoledag og selv være med til at male, hamre og save og fx udregne materialer og dokumentere det hele. Erfaringerne med dette program er at eleverne oplever at de kan være med til at skabe succes og lærerne får helt nye indsigter i elevernes skjulte styrker! Samtidig er de forandringer, som skabes ikke kun at eleverne får et nyt og spændende klasseværelse – men også at der er skabes forandringer indeni, som de unge kan tage videre med sig i livet.
Kigger vi det rette sted?
Måske kender du vittigheden om manden som går rundt og rundt om en gadelygte. En forbipassende standser op og spørger hvad manden laver. Han svarer at han leder efter sine nøgler og den forbipassende spørger om han da har tabt dem der, hvortil manden svarer ”Nej, men det er her der er lys”.
Så når vi i hverdagen gerne vil arbejde med at styrke de unges mentale sundhed, skal vi måske blive bedre til at være bevidste om hvad det er vi kigger efter og ikke mindst, hvordan vi gennem kommunikation og handlinger understøtter de unges oplevelse af at kunne, fremfor udelukkende at fokusere problemerne og lytte til de som ”råber” højest.
Læs rapporten 'Mental sundhed blandt unge - Resultater fra Ungdomsprofilen 2014'
