Blog
Verdens bedste nyhed om sundere mad til skolebørn? - Det virker!
Velfærdsamfundet har forsynet det moderne menneske med et utal af muligheder. Men det har osse efterladt politikmagere og beslutningstagere med eet stort problem. For hvad gør man ved usunde spisevaner, overvægt og fedme blandt børn, i en verden hvor vi traditionelt sætter individets frie valg og en dynamisk markedsøkonomi meget højt? Og hvor indgreb, forbud, restriktioner, skatter og afgifter ikke just ligger øverst i den almindelige politikers værktøjskasse over foretrukne politiske instrumenter? Man kigger til skolen!
Og den har over de seneste årtier tiltrukket sig stigende opmærksomhed som en arena for at fremme sunde kostvaner. For hvem synes ikke om ideen om unge skal vokse op med sunde spisevaner og at skolen skal yde sit bidrag? Og den gode nyhed er at interventioner, der vil fremme sundere mad til skolebørn, virker. Det er en af hovedpointerne i en ny videnskabelig artikel som jeg, sammen med to medforskere, netop har fået optaget i tidskriftet Nutrients.
Hvorfor er forskningslitteraturen fuld af skolemadsinterventioner? Som det altid er tilfældet, når et forskningsområde er i vækst, så kaster forskerne sig med jævne mellem rum ud i den øvelse, der består i at gennemgå og fortolke på resultaterne fra de mange artikler. Det sker i den forskningsdisciplin, der er blevet døbt systematiske reviews – altså kritiske gennemgange af hvad andre har lavet. Og det er ikke noget tilfælde at forskerne er interesserede i at se på, hvordan man kan fremme sundere spisevaner med udgangspunkt i skolen og dens infrastruktur. Blandt folkesundhedseksperter og blandt sundhedspolitikere, er der nemlig ikke den store tro på, at der særligt mange andre interventioner, der vil have de store chancer i indsatsen mod usunde spisevaner. I hvert fald hvis de samtidigt skal have en chance for at komme igennem rent politisk. Et EU forskningsprojekt satte sig, under navnet PorGrow (Policy Options for Responding to the Growing Challenge of Obesity), for en del år siden for, at finde frem til nogle bredt accepterede indsatser mod usunde spisevaner og overvægt/fedme. Ideen var at slå fast hvad et bredt udsnit af aktører inden for fødevareområdet, egentlig anså for at være effektive - og acceptable - politikinstrumenter.
Skolen som arena for interventioner – what’s not to like? Og ikke overraskende, så var der over hele spektret af interessenter stort set udelt enighed om at indsatser blandt skolebørn for at fremme gode spisevaner var en rigtigt god ide. Modsat mange andre indgreb som f.eks. beskatning, forbud, begrænsninger etc i forhold til specifikke fødevarer som jo i sagens natur altid vil gå over nogen - så viste undersøgelsen at der ikke rigtig var nogen, der kunne finde noget at udsætte på ideen om en særlig indsats i skolen. Det betyder osse, at der over de seneste årtier - og ikke mindst i den industrialiserede verden - er blevet gennemført adskillige hundrede videnskabelige skolemads forsøg – det som normalt omtales som interventioner. Det forskningsspørgsmål, som man prøver at besvare i den type af forskningsprojekter er groft sagt, om man ved at sørge for, at der udbydes sund mad rent faktisk kan øge indtaget af netop – sund mad.
Hvad gjorde vi i vores undersøgelse? Helt præcist har jeg sammen med mine medforfattere været igennem 43 forskellige interventioner som alle har haft til hensigt af fremme sundere spisning. Alle publiceret over de seneste årti. Netop fordi der gennemføres så stort et antal interventioner, er der god grund til at holde øje med resultaterne. For i den videnskabelige verden stoler man sjældent på et enkelt resultat. Der skal mange til. Og som i alle videnskabelige eksperimenter er effekten helt afhængig af hvordan der interveneres og af hvordan man måler effekterne.
Interventioner virker - på den ene eller anden måde. Betragter man alle de analyserede studier, så får man generelt et godt udbytte af indsatserne. Men hvad vil det sige at en interventioner virker? Dette spørgsmål er ikke entydigt at svare på. Er det at børn spiser mere sundt? Og hvad vil det i øvrigt sige? Eller er det nok at barnet ved hvad det vil sige at spise sundt? Eller er det nok at barnet udtrykker interesse i at spise sundere. Eller skal man kunne vise at forekomsten af fedme og overvægt blandt børnene falder? Og hvor lang tid skal man i så fald intervenere for at man kan forvente at se en effekt. Skolemadsinterventionsforskningen er fuld af metodiske udfordringer. Men i modsætning til mange andre typer af interventioner, så er den gode – og måske lidt oversete nyhed – at der generelt set er stor effekt af mad interventioner i skolen – på den ene eller anden måde. Når man ser på hele materialet, kan man ses at interventionerne har effekt enten på viden, intentioner, spisevaner og / eller på antroprometrien. Med andre ord var det i vores studie svært at finde undersøgelser, der ikke havde nogen effekt. Det viser altså at interventioner er et velegnet og effektivt politisk værktøj, når det kommer til at fremme sundere spisning blandt unge.
Støtte fra familien øger effekten. Kan man involvere familien i indsatserne påvirker det båder den sundere spiseadfærd og holdninger. Ud af alle de inkluderede studier fokuserede ni studier på familiestøtte som en interventionskomponent. Men ud af dem viste vores analyse, at familiens engagement var med til at øge effekten når det drejer sig om at fremme sundere madvalg. Forældre, der optrådte som rollemodeller i familien syntes i disse undersøgelser at være med til at påvirke børnenes kostvaner. Undersøgelser, der involverede deltagernes forældre i interventionen og hvor fokus lå på at give ernæringsmæssig viden og sunde madlavningsfærdigheder syntes at være med til at øge børns intentioner om at spise mere frugt og grønt. Intentioner der så til sidst resulterede øget indtag af sunde fødevarer. Dette syntes viste sig imidlertid overraskende nok primært at være tilfældet blandt de yngste børn
Jo tidligere indsats – jo bedre. Resultaterne viste generelt, at jo yngre forsøgsdeltagerne var, jo mere indflydelse havde interventioner på holdninger og intentioner til at spise sundt. Man får altså højere effekt når børn er i indskolingsalderen. Og vi fandt samtidig at denne effekt øgedes, når der samtidig var tale om involvering af familien i interventionerne.
Hvad kan man bruge resultaterne til? Kritikere påstår ofte at den type af forskning, jo ikke er den store raketvidenskab. At man ved at øge udbuddet også øger indtaget. Hvor overraskende – hedder det - er det i grunden? På den anden side er folkesundhedsforskningen jo fuld at eksempler på hvor interventioner ikke har den store effekt. Og under alle omstændigheder viser forskningen med al mulig tydelighed hvor stor en betydning fødevare omgivelserne har på vores indtag. Og sammenlignet med andre interventioner, så er skolen ud fra en almindelig værdipolitisk betragtning, ret velegnet sted at sætte ind. Folkeskolen favner bredt og når ud til alle. Over 600.000 unge nærmere bestemt på tværs af sociale og etniske grupper. Og folkeskolen er jo ikke bare børn. Det er en infrastruktur. En institution. Så indirekte når man jo langt bredere ud. Lærere, skolepersonale, familiemedlemmer for at nævne nogle få. Skolen betragtes af de fleste som et særligt sted – et ”beskyttet rum” hvor bestemte regler og standarder bør gælde. Skolen er en velorganiseret infrastruktur med et veluddannet personale og hvor politikker med offentlig prioritet relativt nemt kan implementeres. Skolen er et professionelt rum, hvor læring og dannelse er kernen i aktiviteterne og hvor den sociale og kollektive læring giver et godt afsæt for at fremme sunde spisevaner. Med andre ord vores review peger sammen med langt den overvejende andel af de mange hundrede interventions undersøgelser omkring skolemad kun i én retning. Nemlig at der er al mulig grund til at gå i gang.
Læs mere. Artiklen har titlen Promoting Healthy Eating among Young People—A Review of the Evidence of the Impact of School-Based Interventions og er udarbejdet af undertegnede sammen med mine forskerkollegaer Abina Chaudhary og František Sudzina. Den er trykt I tidsskriftet Nutrients. 2020 Sep; 12(9): 2894. Hele artiklen kan ses på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7551272/
