Læs mere fra bloggen: Ernæringskommentaren
Blog
Madkundskaben i skolen lider nød – og det er et samfundsproblem!
Bedre tid, efteruddannelse og økonomi til undervisningen står højest på lærernes ønskeliste til et styrket madkundskabsfag. Nu skal løsningerne på bordet – for lærernes, børnenes og samfundets skyld
Publiceret
Senest opdateret
”Husgerning”, ”hjemkundskab” eller ”madkundskab” har i mere end 100 år har været en del af skolegangen i Danmark. Gennem tiden har faget ikke kun skiftet navn, men også formål og fokus, så det afspejler udviklingen i samfundet og vores madkultur. Senest i 2019, hvor det for første gang blev udbudt som valgfag med eksamen på mange skoler.
Læser man målene for det lille fag, er de i dag tårnhøje: Eleverne skal lære at lave mad, træffe bæredygtige og sunde madvalg, arbejde tværfagligt med mad og opleve, hvad det vil sige at udøve et praktisk fag. Undervejs skal madkundskaben desuden fremme trivslen i skolen, skabe sammenhæng til andre fag og bygge bro til erhvervsuddannelserne.
Det er meget for en lærer at nå med 120 anbefalede timer gennem en hel skoletid – og det kan man faktisk heller ikke i praksis. Det viser en ny undersøgelse fra Madkulturen, hvor vi har taget temperaturen på madkundskaben med svar fra 369 lærere fra hele landet.
Vigtigt fag med lav prioritet
I undersøgelsen mener kun hver syvende lærer, at antallet af undervisningsgange er tilstrækkeligt til at nå de videns- og færdighedsmål, er er sat op for faget. Samtidig mener syv ud af ti lærere, at der er for få timer, og seks ud af ti, at der er for lidt forberedelsestid til faget.
Som om det ikke var nok, mangler der ofte penge, faciliteter og redskaber til madkundskaben. Det gælder især på folkeskolerne, hvor den gennemsnitlige lærer har under 13 kroner til rådighed til hver undervisningsgang.
Endelig viser undersøgelsen, at fire ud af ti madkundskabslærere mangler uddannelse i linjefaget madkundskab, mens kun en tredjedel har været på efteruddannelse – selv om det er et stort ønske.
Disse basale problemer med rammerne for madkundskab står i skærende kontrast til den rolle, både lovgiverne og den almindelige dansker tilskriver faget. I en ny rundspørge, hvor Madkulturen har spurgt 1.000 danskere, svarer ni ud af 10 således, at madkundskabsfaget er vigtigt for børnenes almene dannelse. Det mener jeg faktisk også!
Madkulturen i næste generation er på spil
Den danske madkultur står på mange måder i et vadested. Det hjemmelavede måltid er i frit fald, og tiden, vi bruger på at lave aftensmad, er nu nede på 28 minutter i gennemsnit. Det går selvfølgelig også ud over børnene.
Som resten af danskerne får de stadig oftere aftensmad med takeaway eller convenience – og stadig færre oplever at være med i køkkenet derhjemme. Det sidste fremgår af en ny undersøgelse, Arla Fonden præsenterede i sidste uge. Faktum er også, at langt fra alle børn har gode forbilleder for en sundere og mere klimavenlig madkultur derhjemme.
Til gengæld bruger alle børn i Danmark ca. 2.000 dage i grundskolen gennem deres ti års skolegang. Hvis hver af de dage byder på bare én lærerig madoplevelse, vil det gøre en kæmpe forskel for madkulturen i næste generation.
Et stærkt samfund har brug for madglade børn
Børnenes maddannelse har ikke kun betydning for børnenes egen sundhed, trivsel, sociale muligheder og madglæde gennem livet. Den har også betydning for en række af de udfordringer, vi bakser allermest med i vores samfund.
Det gælder klimakrise, ulighed i sundhed, ensomhed, fødevaresikkerhed og meget mere. Derfor er de daglige måltider også en vigtig arena for hver enkelt af os for at gøre en forskel i vores samfund.
Men for at vi kan tage magten over maden, kræver det viden om mad, interesse for mad og basale færdigheder i et køkken. Derfor ser jeg det som et samfundsanliggende af højeste prioritet, at vi lytter til det nødråb, madkundskabslærernes har udsendt i den nye undersøgelse.
Nu skal løsningerne på bordet
Vi skal i gang med det samme med at finde og iværksætte konkrete løsninger til at styrke madkundskabsfaget og madens rolle i skolen!
For mig har det første skridt været at samle 25 praktikere og eksperter, som arbejder for og med mad i skolen, om det samme bord. De har sagt ja til at deltage i tænketanken Madtanken, som mødes første gang senere i dag.
Over de næste måneder skal vi sammen finde ud af, hvad der skal til for at løfte madkundskabsfaget, måltiderne i skolen og den brobygning, som også kan tænde interessen for mad som en levevej.
Som input til det arbejde vil jeg også meget gerne høre fra dig, der har ideer til, hvordan vi giver maden den centrale rolle i skolen, som madkundskabslærerne, børnene og samfundet har brug for, at den har.
