Blog

Skolemad og den plantebaserede måltidsrevolution - måske vi to skal samme vej?

Skolemaden og den plantebaserede måltidsrevolution er to store forandringsagendaer der banker på døren de kommende år. Så hvordan kan vi skabe bedst mulig synergi mellem de to? Skal vi overhovedet have skolemad og i så fald skal den bygge på traditionelle dansk spise mønstre eller er det netop anledningen til at begynde at opbygge en ny klima- og ungdomsvenlig madkultur. En kultur der i højere grad bygger på planteproteiner? Og en kultur der ikke bare indbefatter at vi spiser mere plantebaseret, men at vi lærer om hvorfor det er nødvendigt og dermed for skabt den nødvendige handlekompetence der skal være med til at fremtidssikre vores fødevaresystem? Følg med i denne blog der ridser de to udviklinger op og peger på felter hvor de to kan befrugte hinanden.

Publiceret Senest opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Mad på skolen er blevet en varm kartoffel

Debatten om maden på skolen er godt på vej op i gear. Det viser et kig på programmerne for sommerens mange debatarrangementer og folkemøder. Både professions- og sundhedsorganisationerne ser ud til at have taget stilling, kommunerne er så småt gået godt i gang med at eksperimentere og udvikle egne løsninger. Forældregenerationen vil gerne se handling på området. Faktisk tyder data på, at et markant flertal af dem – direkte adspurgt – går ind for skolemad. Og spørger man eleverne er der ingen tvivl. Gratis skolemad står øverst på ønskelisten i det nyligt gennemførte Skolevalg. Også på Christiansborg ser der ud til at være tegn på et politisk opbrud. Og på en erkendelse af at der er brug for en samlet national strategi på området. At det i længden ikke er holdbart, at have et nationalt regelsæt og lovgrundlag for frokostordningerne i dagtilbud – men ingenting på skole området. Den nylige debat om ændringer af folkeskoleloven med mulighed for at yde tilskud til kommuner til særligt udsatte grupper, har også skabt fornyet debat om skolemad. Denne tilføjelse jo i sagens natur kun er relevant, hvis der rent faktisk findes en kommunal skolemadsordning i en given kommune. Alt i alt ser det ud til at være ophobet en vis mængde af politisk utålmodighed som skubber på ønsket om at få skabt en samlet strategi.

Mad er ikke bare næring – men også læring

Samtidig er der kommet mere fokus på de pædagogiske aspekter. Og på det faktum at mad på skolen ikke bare er et spørgsmål om at servere mad, men også et spørgsmål om at lære og at skabe handlekompetence. Der er nemlig brug for at genskabe de lokale fødevaresystemer og skolemaden vil kunne spille en langt mere aktiv rolle i de fødevarepolitiske forandringsstrategier. F.eks. når det gælder kampen mod madspild. Det samme gælder muligheden for at lade skolemaden spille med i verdensmålsundervisningen på skolen. En undervisning som mange skoler jo allerede prioriterer højt. På nogle skoler har man vist at man særligt ved at anvende den Projekt Baserede Læring (PBL) kan lykkes med at få eleverne til at arbejde mere løsningsorienteret med innovation og nyskabelse. Og erfaringer fra bl.a. SESAM programmet har vist, at man kan komme langt hvis den fødevarerelaterede læring integreres i STEM undervisningen og de læringsaktiviteter, der finder sted i de nye makerspaces vokser frem på flere og flere skoler. Med andre ord er der oplagte muligheder for at lade skolemaden folde sig ud - ikke bare i kantine og køkken – men også i klasseværelset. Og sidst men ikke mindst, så er der oplagte muligheder for at lade en implementering af skolemad komme det omkringliggende lokalsamfund til gavn i form af tættere samarbejde med dets fødevareaktører.

Kan skolemad og plantemad kan gå hånd i hånd?

Netop udvikling og implementering af plantebaserede mad- & måltidsstrategier er et godt eksempel på hvordan skolemad og forandring kan spille sammen. Og hvordan denne forandring kan komme den lokale fødevare økonomi til gode. Skolemad kan blive en integreret del af den lokale fødevareøkonomi ved at invitere lokale landmænd til skolen og klasseværelset.

Danmark har som bekendt en lang tradition for kødproduktionen og forskning og viden om dette er godt kendt på den internationale scene. Ikke desto mindre er det et faktum, at der både forskningsmæssigt og fødevarepolitisk har været satset omfattende på at omstille landbrugsproduktionen til en mere plante baseret version. Store bevillinger til forskning og udvikling er over de seneste par år givet til satsninger, der skal bringe Danmark helt i front på plantebaserede proteiner og plantebaseret kost.

Men et er teknologi, forskning og politiske strategier. Noget andet er om forbrugeren rent faktisk er klar til en omstilling. Her ser det ud til at de unge af dem som er gået forrest når det gælder om at spise plantebaseret. Hvor tallet er 3 pct for befolkningen så er det næsten det dobbelt så stort blandt unge mellem 18 og 34 år. Det svarer godt til vores viden om at den unge generation også at dem der har læst klimarapporterne mest intenst og er villige til at handle på dem.

Samskabelse og Living Labs i den plantebaserede revolution?

Men hvad betyder omstilling så i praksis i forhold til skolemad? Skal plante afgrøderne ud i skolekøkkenerne kræver det en satsning for at kunne imødegå de praktiske udfordringer. De rigtige afgrøder skal være til stede i det rigtige mængder, i de rigtige forarbejdnings grader og på de rigtige tidspunkter. Her er lokalsamfundet et rigtig godt afsæt. Her kan forbrug møde efterspørgsel og et rigtigt godt eksempel på det er Bornholm. Her har 15 landmand i løbet af de seneste par år nemlig omlagt omkring 3000 hektar under paraplyorganisationen Bornholm Foods. Og her har man haft held til at udvikle en stabil afsætning for de mange nye afgrøder bl.a. til det lokale storkøkken. På Paradisbakken Skole i Nexø har man f.eks. i pilot skala taget ideen til sig og testet hvordan de nye afgrøder kan komme ind i skolemadskøkkenet og på menuen. Og her er man nået op på at dække 50% af de 600 elever og har høstet nyttige erfaringer omkring hvilke typer af bælgfrugter der har størst succes.

Og en sådan tilgang vil kunne anvendes i mange forskellige lokalsamfund. Og der vil også være brug for ikke bare at målrette produktionen til skolerne, men naturligvis også til dagtilbud madservice til de ældre, hospitaler, kantiner, detail, restauranter og direkte salg. Og for mange kommuner der har nået deres målsætninger, når det gælder økologi og en indsats mod madspild, er det godt nyt. For hvad gør den fremsynede kommune der gerne vil videre i den grønne omstilling? Den kaster sig over de plantebaserede mad og måltidsstrategier. Grønne madordninger kan nemlig være med til at profilere både borgmester og kommune, når bælgfrugter erstatter hakkebøffer.

På Københavns Universitet er vi gået i gang med at udvikle og teste nogle mere konkrete forandrings- og læringsstrategier. Det sker som en del af det såkaldte Green Solutions Centre (GSC) hvor et ambitiøst Living Lab initiativ er sat i gang. Det skal være med til at åbne op for samskabelsen af de plantebaserede måltidsstrategier. Et vigtigt element herunder er studenterprojekter, der skal undersøge netop mulighederne for at få planterproteiner på tallerkenen i de nye skolemadsinitiativer. Og Living Lab ideen kan vise sig at blive en god mulighed for at kunne organisere læring og forandring i tætte samspil med lokalsamfundet – herunder forældre, vidensaktører som kan agere som mentorer og selvfølgelig også for lokale mulige leverandører.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om skolemad som forandringsagenda herunder hvordan de plantebaserede måltider kan spille ind så er der en god mulighed den 21. september på Læringshuset i Hedehusene. Her har en række organisationer med Ingeniørforeningen, Københavns og Lunds Universitet, Greater Copenhagen og Crossing Borders nemlig slået sig sammen om at diskutere fremtidens måltidskultur for de unge under overskriften Skolemad 2030. Læs mere på:

https://www.folkeskolen.dk/madkundskab/skolemad-2030-vaer-med-til-at-samskabe-fremtidens-maltidskultur/4672366

Powered by Labrador CMS