Blog
Mad i skolen – mere end undervisning – også noget eleverne spiser!
Skønt at opleve, at hele to ministre går sammen for at slå et slag for madkundskab i sidste uge i en artikel i Politiken ’Gør vores børn klogere gennem mad’. Det er der brug for – og tak for, at I vil sikre, at ”det en opgave for folkeskolen at gøre madlavning til en del af undervisningen… for uddannelse og mad hænger sammen.” Dog undrer det mig, at man kan tale om mad i skolen uden at nævne de måltider eleverne rent faktisk spiser, mens de er i skolen. Kommentaren er påfaldende renset for ordene skolemad, madpakker eller spisefrikvarter. Og at dette fokus er fraværende i den ellers alle tiders kronik er skuffende.
For skolemad skal der til. Både i timerne – som Christine Antorini og Dan Jørgensen advokerer for – OG i spisepauserne. Som Antorini og Jørgensen skriver i deres kronik, så har ”sunde og mætte børn ganske enkelt mere energi og koncentration til undervisningen og dermed bedre forudsætninger for at lære og trives. ” Som landet ligger nu, så er skolemad ikke en del af de fleste folkeskolers hverdag, og mange af de madordninger, der findes, har en alt for dårlig kvalitet.Skoleelever landet over er i bedste tilfælde afhængige af gode madpakker hjemmefra og i værste tilfælde må de stå en lang skoledag igennem uden noget særligt at spise. Sådan var det også i København indtil skolemadsordningen EAT blev lanceret i 2009. Konceptet var Københavns Madhus’ bud på, hvordan skoler uden produktionskøkkener kunne tilbyde deres elever måltider - lavet fra bunden af friske, sæsonbetonede, økologiske råvarer – der dagligt mætter og på sigt kan medvirke til både bedre folkesundhed og maddannelse. Københavns politikere så meningen med det, investerede i det og nu køber mellem 4500 og 5000 københavnske skoleelever dagligt EAT. Når det kan lade sig gøre i København, er det ikke utopisk tanke, at det ville kunne lade sig gøre andre steder i Danmark. Hvis viljen er til denne investering.Når jeg - på trods af mangel på fokus på selve skolemaden - er rigtig glad for ministrenes fælles madfokus, så er det naturligvis fordi, jeg også mener, at mad skal kunne mere end at mætte i skolen og at det potentielt er et fantastisk pædagogisk værktøj.Derfor glæder det mig også, at vi i Københavns Madhus’ efter sommerferien kan åbne Københavns Madskole for elever (og deres lærere) - hvor de som en del af deres skoletid kan gå til mad. I første omgang er det et tilbud om 24 madhold for skoleklasser i Københavns Kommune, som sammen med deres lærer kan kommer i madskole med emner som ’Vores restaurant’, ’Det magiske æg’ og ’Det går i fisk’.Det bliver undervisning i skoletiden, praktisk-kreative aktiviteter i køkkenet og det bliver med et knivskarpt fagligt fokus på madens håndværk og madens læringspotentiale. De københavnske politikere har gjort det gratis for skoleklasserne at deltage og undervisningen varetages af kokke og lærere med stor erfaring inden for mad og formidling. Kort sagt er det en virkeliggørelse af den opfordring, ministrene melder ud i deres kronik – og en hjælpende hånd til skoler og lærere, der gerne vil mere med mad.Den enkelte skole kan også gøres til en såkaldt madskole. I København er der syv af slagsen og fire mere er på vej. En madskole er en folkeskole, hvor der er et stort produktionskøkken, ansat kulinariske læremestre og hvor eleverne på skift er med til at lave maden til skolens elever. Og her er plads til alle kan spise med i en kantine. Maden er en integreret del af skolens hverdag, pædagogik og organisering. Madskolerne skaber optimale muligheder for dannelse af ny madkultur.På madskolerne er der et fælles rum til måltidet midt på dagen - et rum hvor eleverne får lov at møde ny mad, være nysgerrige og prøve sig frem og - allervigtigst - får dagens sunde nærende frokostmåltid. Der går omkring 3000 elever på hovedstadens madskoler, hvor omkring 2000 får daglige måltider fra madskolekøkkenerne. Madskolerne står for 30% af Københavns daglige skolemadsmåltider. Kokke og lærere samarbejder ofte om at varetage faget madkundskab på madskolerne og oprindeligt er skolerne er også tænkt som laboratorier, som resten af Københavns Kommunens skoler kan hente viden fra. Alle nye skoler i København bliver bygger og åbnet som madskoler.Langt de færreste skoler i Danmark har den samme holistiske tilgang til mad, skole og uddannelse, der er nødvendig for at skabe maddannelse blandt den opvoksende generation.Skolemaden i København med EAT og madskolerne er milevidt foran landstendensen. Og Madskolerne er noget helt særligt - de er skoler, der virkelig har formået at få mad, uddannelse og dannelse til at gå op i en højere enhed og det fortjener fejring og fremhævelse. Det gjorde vi i dag i København, hvor de 7 københavnske madskoler for første gang fejrede Madskolernes Dag. Dagen var en anledning til at åbne dørene for lokalsamfundet og andre interesserede, så de kan få et indblik i, hvad madskolerne er og hvordan de virker. Læs mere og se billeder fra Madskolernes Dag her. Jeg håber, at det øgede fokus på skolen i maden, såvel som maden i skolen, kan være med til at inspirere ikke kun forældre og lærere, men også skoler og kommuner i Danmark til at se muligheden og nødvendigheden i at følge madskolernes eksempel.I uge 41 afholder Københavns Madhus en Skolemadskonference, hvor der bliver stillet skarpt på Københavns erfaringer med skolemad – fra skolemadsordningen EAT til madskoler. Repræsentanter fra skoler og kommuner fra hele Danmark er velkomne.
