Blog
Pas på med at kalde børn kræsne
I løbet af sommeren offentliggjorde Landbrug & Fødevarer en ny analyse omkring børn og kræsenhed. I analysen stod det klart at mange børn har en oplevelse af, at deres forældre synes, de er mere kræsne, end de selv synes. Jeg vil med dette indlæg gerne opfordre til, at vi passer på med at kalde børnene for kræsne og i stedet har en mere positiv tilgang til maden og det børnene spiser samt smager på.
Børnene synes ikke selv, at de er kræsne – i samme grad som forældrene
I analysen, der er blevet gennemført af Analyse Danmark, har vi spurgt 170 børn i 4., 5. og 6. klasse, hvorvidt de ser sig selv som kræsne og hvorvidt de tror, at deres forældre oplever dem som kræsne. Kun 6 pct. svarer, at de selv synes, at de er meget kræsne. Anderledes ser det dog ud, når børnene skal svare på, om de tror deres forældre synes, de er kræsne. Her er det hele 18 pct. der svarer, at de tror, deres forældre synes, de er meget kræsne – altså en tredobling! Der er dermed en tydelig forskel på, hvor kræsne børnene vurderer sig selv i forhold til forældrenes vurdering.
Kræsenhed er ofte til stor bekymring for forældre
Jeg oplever ofte, at forældre er meget opmærksomme på, hvad deres børn spiser og ikke mindst, hvad de ikke spiser. Det er selvfølgelig rigtig positivt, at vi nærer omsorg for vores børn og kærer os for, at de får alt, hvad de har behov for. Men det er uhensigtsmæssigt, når bekymringerne bliver en stopklods for madmod og samtidig overdøver de mange positive ting, som maden giver os (hygge, socialt samvær osv.).
Børn vil gerne leve op til de forventninger, deres forældre har til dem. Så hvis forældrene tror, at børnene er kræsne – og de oven i købet også fortæller børnene, at de er kræsne, så er det min tese, at børnene ganske enkelt bliver mere kræsne.
Madmod skal hyldes og dyrkes
Jeg har aldrig forstået, hvorfor voksne fortæller børn på forhånd, at der er noget, de ikke kan lide. Sætningen ”ej, det kan du ikke lide” har jeg flere gange overhørt i fx supermarkedet eller ved buffeten på restauranten. Ofte bliver sætningen sagt, efter barnet har bedt om at smage på den pågældende mad. Og jeg synes det er trist. Hvorfor ødelægge madmodet og interessen? Det er meget muligt, at barnet siger, at han/hun ikke bryder sig om det, når der er smagt på maden. Men at lære at kunne lide mad, er lidt som at lære at cykle. Det lykkes sjældent første gang og det kræver tålmodighed og øvelse. Vi er født med præferencer for det søde og det fede, alle andre smagsnuancer skal vi vænne sig til – og det tager tid. Så når børnene udviser madmod og ytrer ønske om at smage på noget nyt, så bør modet i min optik hyldes og dyrkes.
Tag børnene med i køkkenet
En af de måder, hvorpå madmod kan dyrkes er ved at tage børnene med i køkkenet. Det gør vi bl.a. i forbindelse med projektet Madskoler, som afholdes af 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000. På Madskoler oplever vi ofte en stor villighed blandt børnene til at smage på maden. Dette skyldes først og fremmest, at børnene selv er med til at lave maden. De har set hvordan maden er blevet til, de har selv været med i hele processen og de har haft medbestemmelse i forhold ingredienser og mængder. Og når de så samtidig oplever andre børn, som tør smage, så øges motivationen til selv at prøve. Og nej, det er selvfølgelig ikke alt børnene kan lide på Madskoler, men så længe de smager, er vi allerede et skridt nærmere at få udvidet smagsbarometret.
