Blog
Sundhed er mere end bevægelse
Mad og madkundskab mangler samme fokus i folkeskolen, som f.eks. idræt og bevægelse har fået siden skolereformen. Større fokus på faget ”madkundskab” er nødvendigt, hvis vi skal tage vores ansvar for sundhedsfremme alvorligt.
Siden september 2018 har kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet, Caroline Moos, i forbindelse med et internship praktik i Det nationale videncenter KOSMOS ved UC Syd arbejdet med bud på en styrkelse af faget ”madkundskab”. I forbindelse med dette arbejdet er en række lærere blevet interviewet i efteråret 2018 og er bl.a. blevet spurgt om deres holdning til status og kompetencedannelse hos deres elever i faget ”madkundskab”.
Lærerne i undersøgelsen er enige i, at madkundskab er et fag, som eleverne er utrolig glade for.
Det er et fag, hvor det er oplagt at fremme tværfaglig læring i f.eks. kemi, biologi, matematik, dansk og så giver lærerne udtryk for, at det er et fag, som giver en unik mulighed for at arbejde med dannelse. Lærerne giver desuden udtryk for, hvordan faget giver en succesoplevelse til nogle andre typer af elever, som ikke altid er de bogligt stærke elever. Alle lærere er i undersøgelsen enige om, at fagets status vil kunne øges i forhold til elever, skoleledere, andre lærere og forældre, såfremt faget bliver udbudt som et eksamens- eller prøvefag i 9. klasse.
Selv om madkundskab kan tages som et frivilligt eksamensfag i 9. klasse, gav kun 59 skoler i Danmark i 2018 eleverne denne mulighed. Hvorfor er det, at så få skoler griber den mulighed? Hvorfor er muligheden for at gå frivilligt til eksamen i madkundskab ikke prioriteret højere i folkeskolen?
”Den store Bagedyst”, ”Madmagasinet”, ”Spise med Price”, ”Nak og Æd” osv. er alle programmer, som hylder praktiske kompetencer indenfor mad og ernæring. Disse programmer er velomtalte, trækker gode seertal og viser, at der er en stor interesse i befolkningen for kompetencer indenfor mad og sundhed. Så hvorfor er den interesse ikke reflekteret i det danske uddannelsessystem?
Hvis vi virkelig ønsker en generation af sunde, innovative og kreative mennesker, så er vi nødt til at indse, hvor vigtigt det er at prioritere fag, hvor elever kan øge disse kompetencer. Den manglende prioritering i folkeskolens overbygningen på praksisfaglige fag, kan måske også forklare den ringe interesse for faget på erhvervsuddannelserne. Prioritering af praksisfaglige fag på den politiske dagsorden er eftertragtet, men udspil såsom to milliarder kroner til mere positiv branding af erhvervsskolerne, vil højst sandsynligt ikke have den fornødne effekt, hvis vores unge ikke fornemmer at disse kompetencer er prioriteret i folkeskolen.
Regeringen har den 13. december 2018 fremsat et lovforslag, som vægter de praksisfaglige fag mere fra 2019. I dette lovforslag fremgår det, at der skal indføres obligatoriske prøver i praktisk musiske valgfag, men det er imidlertid op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke fag, som skal udbydes som prøvefag ….. Dog er det på forhånd bestemt, at håndværk og design skal udbydes som eksamensfag. Denne forfordeling af håndværk og design, vil dog formentlig fastholde madkundskab som et fortsat ”anden-rangsfag”, og kan være tvivlsomt om kommunerne vil opprioritere de andre fag, da det heller ikke følge et budget med.
Lovforslaget kan være et skridt i den rigtige retning, men lad os dog gøre det ordentligt fra starten af. Det handler om den mad vi spiser og vores kommende generationer!
