Blog
"Må vi godt be´ om noget ro - værsgo´"
I børnehaven lærer børn, at kalde til ro, inden de spiser. Når alle børn sidder ved bordet, siger ét barn: ”Må vi godt be´ om noget ro – værsgo”. Så spises der. De må rejse sig, når alle er færdige. At spise = ro og hygge. Hvordan ser det ud i skolen?
Der er skoler med en klar og tydelig kostpolitik – både omkring madkvalitet, pauser og spisefrikvarter. Desværre er der mange, der ikke har det. Jeg møder skolebørn, der ikke har madpakke med. Børn der er optaget af at nå på biblioteket for at nå computeren i stedet for at spise. Børn der bliver sat til at rydde op i spisefrikvarteret. Børn der bliver sendt på legepladsen med en mad i hånden. Når den er tabt i sandet, er klasselokalet blevet aflåst, så det ikke er muligt at hente en ny mad. Det kan gøres bedre.
Mad, ro og rammer.
Skolebørn har brug for både mad, ro og struktur, når de skal spise. De har brug for tydelig markering af, hvornår der er spisepause og de har brug enten en velfungerende madordning eller for tilstrækkeligt mad med hjemmefra. De har også brug for et regelsæt omkring måltidet – dvs. tid, ro og rammer.
Erhvervslivet kontra skolelivet.
Anne Birgitte Agger sætter i sit sidste blogindlæg fokus på måltidet – på mad og på spisefrikvarteret i skolen. Jeg er helt enig.
Erhvervslivet drømmer ikke om at byde medarbejderne det, mange af vores skolebørn bydes i løbet af en skoledag. DSB er et glimrende eksempel. Deres kantiner blev for år tilbage omlagt. Dels ville DSB sikre at deres medarbejdere var sunde i hverdagen, dels ville DSB være med til at forebygge livsstilssygdomme. Og de ville gerne tiltrække unge medarbejdere. Der var ramaskrig, da wienerbrødet forsvandt, da både økologi og de mange grøntsager gjorde sit indtog. I dag er medarbejderne i DSB stolte af deres madordning.
Læring kræver næring.
Der er god grund til at tage ansvar for sund mad og for ro til at spise ud i skolen. Både for at sikre, at vores skolebørn har brændstof nok til at lære dagen i gennem og for at forebygge livsstilssygdomme.
En ekstra gevinst ved at være mæt er, at ”æde-orgierne” ved den lokale købmand, bageren, kiosken osv. mindskes. Skolebørn, der ikke har spist i skolen, bruger mange penge på chips, kager, slik, sodavand, energidrikke m.m. på vej hjem fra skole. Det gør mætte skolebørn ikke i samme omfang.
Bordbøn eller bordvers.
Bordbøn giver samling omkring måltidet og bordbøn retter opmærksomhed mod taknemmelighed. At sige tak, for den mad, der er på bordet.
Mit budskab er, at det er vigtigt at have en tydelig markering – nu skal vi spise – vi skal have ro. Den markering kan godt være et enkelt bordvers ”må vi godt be om noget ro – værsgo! ” Det er både skolebørn, lærere og pædagoger tjent med.
Tjekliste:
- Er der en velfungerende madordning?
- Skal der fokus på madpakker? Få forældrene på banen – brug skolebestyrelse og klasseråd til at bakke det op. Stil krav om mad til 10 pausen, til frokostpausen og til eftermiddagspausen.
- Er der køleskab i klassen? - brug det. Mind skolebørnene om at lægge madpakkerne på køl allerede i 1. time. De kan lære det.
- Udnævn 1 eller 2 til at dele madkasser ud i starten af spisefrikvarteret. Det giver mest ro.
- Kald til ro – må vi godt be´ om noget ro – værsgo.
- Er der tænkt på mad til 10 pausen – også i 4. 5. og 6. klasse? Hvordan skal det fungere? De har brug for tid, ro og rammer til at spise.
- Det samme gælder eftermiddagspausen.
