Blog

Nul-sukker politik i skolen

Publiceret Senest opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bølgerne ryger højt, når snakken går på børns sukkerindtag. Hvem har ansvaret? Nogle steder har kommunen grebet ind og lavet en nul-sukker politik, så vi får malet et skræmmebillede af sukker, og folk end ikke vil give deres børn boller, hvis der er sukker i dem.

Jeg vil gerne give et virkeligt billede af, hvad vi egentlig snakker om:

Grænsen for sukkerindtag er maksimalt 10 E%,, hvilket for Mads på otte år (der vejer 29 kg og har et normalt aktivitetsniveau) svarer til 43 g sukker om dagen. En gennemsnitlig otte årig dreng får 66 g sukker om dagen, så vi er ikke i tvivl om, at danske børn gennemsnitligt får for meget. Men hvor kommer dette fra? De store syndere er slik og sodavand, og undersøgelserne viser, at det største indtag er i weekenderne. Så måske er det ikke det rette sted at sætte ind at lave nul-sukker politikker i skolerne. Derved lærer børnene ikke at tage fornuftige valg, når de er hjemme i weekenden. En anden problematik er, at flertallet af forældrene ikke har en anelse om, hvor meget sukker deres børn reelt set får. Så kan vi selvfølgelig sige, at så er det blot forældrenes problem. Det er i weekenden, at børnene får for meget sukker, og det er forældrene, der skal lære mere om sukker. Men når nu forældrene ikke ved, de har et problem…

Her synes jeg, skolen kommer ind – at hjælpe børnene med at få et naturligt og fornuftigt forhold til mad og måltider. Der skal være plads til det søde. Men selvfølgelig på en fornuftig måde.

Jeg vil give jer nogle argumenter til de forskrækkede forældre (eller politikere), der siger ingen sukker til mine børn, og nogle argumenter til dem, der siger: Det er ikke et problem for mit barn.

Hvis vi starter med de sukkerforskrækkede med bollen og sukker.

En almindelig købt bolle indeholder ca. 2,5 g sukker, og en hjemmebagt bolle (hvor der er anvendt en teskefuld sukker i dejen) indeholder ½ g sukker per bolle. Hvis vi tager Mads som eksempel, så må han få 43 g sukker om dagen, så er der i hvert fald ikke grund til bekymring for hans forældre.

Til nul-sukker politikerne: kager i forbindelse med fødselsdage i skolen.

Et mellem stykke kage (50 g) svarer til ca.20 g sukker, dette svarer til et glas cola, en lille portion yoghurt med pære/banan eller sukkeret fra syltetøjet på to stykker brød. Det vil sige, der er plads til kagen, hvis resten af dagen ellers ser fornuftig ud. Fødselsdagskager vil jo også kun forekomme ved fødselsdage. Det vil sige ca. 2 gange om måneden, og det er vel OK at have dette som en ekstra hyggelig aktivitet. En ting jeg vil problematisere i forbindelse med kagen er størrelsen på stykket. Hvis der er 24 børn i klassen, og hvert barn skal have et mellem stykke kage (50 g), så skal der bages en kage på 1,2 kg – dette svarer cirka til en stor bradepande. Men skolelæreren kan tænke over det, når kagen skal skæres ud – alt behøver ikke blive spist. Hvis barnet får et stort stykke kage (100 g), så er sukkergrænsen nået for den dag, og der er ikke plads til andet. Med tanke på at børn får for meget sukker kunne vi nok godt sige: alt med måde og have tanke på at børnene får lidt mindre stykker kage.

Til de forældre, der siger sukker ikke et problem: en daglig syltetøjsmad eller is.

Syltetøj er fyldt med sukker – selvfølgelig (forhåbentligt) er der også bær deri, men en meget stor del er tilsat sukker. Hvis Mads spiser to stykker franskbrød med syltetøj er halvdelen af hans sukkerindtag for den dag faktisk nået, så hvis dette er en hverdagsaktivitet, så skulle man måske overveje noget andet pålæg. Ferier og weekender er den tid, hvor de store syndere bliver spist – et eksempel er om sommeren med en daglig is ved stranden. En isvaffel med vaniljeis indeholder 26 g sukker. Så hvis børnene får en isvaffel, så har de nået halvdelen af denne dags sukkergrænse.

Vi skal huske, at vi også får lidt sukker mange steder i løbet af dagen – der er sukker i brød, ofte er der sukker i morgenmadsprodukterne, eller vi tilfører noget selv på havregrynene, ketchup indeholder også sukker og så er der selvfølgelig saftevand, sodavand og slik og det  skjulte sukker i frugtyoghurt og kiks.

En 8 årig dreng med et gennemsnitligt aktivitetsniveau har plads til 43 g sukker om dagen. Det svarer til et stort stykke kage og ikke andet den dag.

Men mon ikke der er plads til et mellem stykke kage 1-2 gange om måneden. Det er nok mere indtaget derhjemme, der gør den store forskel, hvis børnene for eksempel får to stykker franskbrød med syltetøj samt har en yoggi yangster med på madpakke hver dag, så er der ikke plads til ekstra.

Jeg synes skolens ansvar er at være med til at skabe et fornuftigt forhold til mad. Jeg mener, at nul-sukker politikker skaber et forvredet billede – børnene skal konfronteres med fristelserne og lære at håndtere dem – det er ok at have kage med, men så skal børnene lære, at man ikke skal have kæmpe stykker. 

Powered by Labrador CMS