Læs mere fra bloggen: Ernæringskommentaren
Blog
25.000 måltider og mundfølsomhed
25.000 måltider har et barn på 11½ år spist, hvis det følger de officielle anbefalinger med 6 måltider om dagen. Ca. 3600 måltider har et barn spist i skolen fra 0-5 klasse. 10-pause, frokost og senere eftermiddagsmad i SFO. Nogle har også spist morgenmad i SFO.
Offentliggjort
Sidst opdateret
For de fleste børn går det godt. De udvikler madmod, spiser varieret og nok. Men for en gruppe børn er mad og måltider hver eneste dag et stort problem. Morgenmad der ikke bliver spist, madpakker og mellemmåltider, der kun bliver pillet i. Børnene er sultne, trætte, irritable, har let til tårer, har svært ved at holde koncentrationen, har svært ved at lære osv.
De 7 kostråd er de officielle retningslinjer med anbefalinger om flere grøntsager, fuldkorn, mindre kød, flere bælgfrugter osv. For de børn, der dagligt kæmper med mad måltider er de 7 kostråd urealistiske og uhåndterlige.
Ambassadør for børn med spiseudfordringer
Det er for nemt at dømme et barn kræsen, når barnet ikke spiser som de fleste. I stedet for at dømme hurtigt opfordrer jeg til at skærpe nysgerrighed og undersøge, hvad der gemmer sig bag.
Som forældre er det både at kigge indad. Hvad har jeg med mig? Hvad kan jeg lide og ikke lide. Hvad lærte jeg? Hvad giver jeg videre? Og hvad kan jeg gøre anderledes.
At overkomme spiseudfordringer er en tværfaglig indsats. Børneergoterapeuter kan arbejde med den sanseintegration og sansemotorik. En psykoterapeut med speciale i børn og traumer kan arbejde med de traumer, der måske er gemt i barnet efter voldsomme oplevelser i forbindelse med spisning. Dertil kommer den kost- og ernæringsfaglige indsats og tilrettelæggelsen af de pædagogiske linjer omkring spisning. Vi er mange, der med fordel kan arbejde sammen.
Mundfølsomhed
At være mundfølsom er ikke det samme som at være kræsen.
Det er en øjenåbner at lade et barn fortælle, hvad der er med mad, de ikke har lyst til at spise.
- Skorpen på brød et skarp. Det gør ondt at spise den.
- Rå broccoli stikker inde i munden
- Marcipan føles som at få hår i munden
- Det larmer i mit hoved, når jeg spiser gulerod
- Kogte gulerødder er væmmelige, når de er helt bløde
- Grød føles slimet i munden. Jeg skal kaste op
- Synlige løgstykker ligner klumper af vandmand
- Der løber vand ud af munden, når jeg bider i et æble
- Jeg vil ikke have grønne ting i munden
- Tomatkerner klistrer sig fast i ganen
- Bart brød gør ondt i munden
- Jeg bliver helt tør i munden, når jeg spiser bart brød
- Ærter vokser inde i munden. Jeg kan ikke synke
- Tomater svier på tungen
Det er nogle af de forklaringer, jeg hører, når jeg taler med børn om, hvad de ikke kan lide.
”Der er da ikke hår i marcipan”, kan vi tænke, men overvej lige, hvis det føles som hår i munden, når man spiser marcipan.
”Hold nu op. Broccoli kan da ikke stikke.”
”Spis nu den skorpe, du er da ikke en baby.”
Vi er hurtige til at dømme børns udmeldinger på mad.
Et barn har brug for at blive mødt med ”hov, føles marcipan ligesom at få hår i munden. Det kan jeg godt forstå, du ikke synes er rart” ”sikke en følsom mund, du har”
Det er vigtigt at møde barnet med den anerkendelse, også selvom vi ikke forstår det.
Jeg vil gerne slå fast: mundfølsomhed er ikke det samme som kræsenhed og der kan ergoterapeutisk arbejdes med den.
Melorme og græshopper
Jeg kan spise det meste, men jeg har forbehold overfor insekter og melorme. Min hjerne kan forstå klimatænkning og protein indhold, men min mund står helt af. Det kommer ikke til at ske. Når jeg sagt det højt, har jeg oplevet med:
- ”Pjat, det smager som kylling”
- ”Tænker du slet ikke på klimaet”
- ”Hold dog op”
- ”Tag dig dog sammen”
- ”Er du ikke lige lovlig sart?”
Wow. Jeg er voksen kvinde, der nævner 2 ting, jeg ikke har mod og lyst til at spise. Jeg bliver belært, jeg skal bare tage mig sammen, jeg bliver kaldt kræsen.
Jeg lytter og undres. Andre voksne mennesker forbeholder sig ret til at have en mening om, hvad jeg undgår.
Og mit hjerte bløder for de børn, der bliver mødt på samme måde, når de oplever, at mad er ubehageligt, ikke smager godt, føles ubehageligt i munden, larmer i hovedet osv.
Specialskolen
Børn i specialskolen er særlig udfordret også omkring mad, måltider og spisning. De kan i forvejen have et udfordret nervesystem, store problemer med sanseintegration og sansemotorik. Det har betydning på mange områder i deres liv. Derfor er det særlig vigtigt at have fokus på deres mad, måltider og spisning. Mad er en forudsætning for læring.
Spørgsmål
til overvejelse
- Hvordan kan vi som forældre i møde komme vores børn med spiseudfordringer?
- Hvad er en god madpakke – både i indhold og i nemhed at håndtere?
- Hvordan fungerer madordninger for børn med spiseudfordringer?
- Hvordan kan lærere og pædagogisk personale tilgodese de behov, som børn med spiseudfordringer har?
- Er spisefællesskabet muligt? Og hvordan?
- Hvad er der brug for?
- Skal der ændres på indretningen af lokalet?
- Er der behov for afskærmning?
- Er der behov for at spise i mindre hold?
- Er der brug for hjælp til madpakken – også til de større børn?
- Hvordan kan uro dæmpes?
- Sidder barnet på en stol fodstøtte og som ikke kører rundt?
Den altafgørende stemning
Uro, høje stemmer, skæld ud, følelsesmæssige udbrud, bevægelse i rummet gør at nogle børn (og voksne) har svært ved at spise.
- Hvad skal der til for skabe den gode stemning?
Disse spørgsmål har betydning for om barnet spiser. De handler ikke om kræsne børn, men om forudsætningen for at kunne spise.
Jeg håber, der kan komme en åben debat om dette svære emne.
Del gerne dine erfaringer.
