Blog
Praktisk undervisning giver elever lyst til at lære
Folkeskolereformen åbner mulighed for at gøre undervisningen mere virkelighedsnær - f.eks. i nye profillinjer. Folkeskolen bør tage udfordringen op - for at få flere motiveret til læring og videre uddannelse.
For nylig sad jeg med en undersøgelsesrapport i hånden. Videncenter for frie skoler havde undersøgt Frie Fagskolers læringsstile og elevernes udbytte heraf. Undersøgelsen viste, at elever på Frie Fagskoler får selvtillid og fornyet tro på, at de kan lære. Resultaterne kan tilskrives gøremålsundervisning - en praktisk og alternativ undervisningsform til den traditionelle tavleundervisning.
Elever genvinder troen på at kunne lære
Rapporten påviser, at eleverne har langt bedre muligheder for succesoplevelser, når undervisningen kombinerer praktiske gøremål med adgang til fællesskaber, lav klassekvotient samt rummelige og tydelige lærere, der er gode til at forklare stoffet på flere forskellige måder.
Når eksempelvis matematikfaget anvendes til at beregne hvor meget jord, der skal anvendes i et højbed, giver beregninger af rumfang pludselig mening på nye og mere motiverende måder. Det skyldes, at undervisningen tager afsæt i et konkret gøremål med et konkret formål; at lave et flot højbed og samtidig lærer matematik med hænderne.
Ikke kun boligt svage
Frie Fagskoler ser rigtigt mange af den store gruppe af skoletrætte unge, som har befundet sig i et vakuum ved en teoritung udskoling i grundskolen. Det er ikke kun er de bogligt svage elever, der har svært ved at finde motivationen. Flertallet af unge anser praksisnær undervisning som god undervisning. Det betyder, at mange er i risikozonen for at blive skoletrætte, hvis de ikke får mulighed for en praktisk tilgang til læring, hvor de lærer at omsætte den teoretiske viden til brugbare og samfundsrelevante gøremål.
Folkeskolen skal gribe muligheden
Derfor skal folkeskolen gribe den mulighed der nu åbner sig i forbindelse med folkeskolereformen. Reformen åbner for at lave valgsfagspakker, så der kan skabes nye anvendelsesorienterede forløb, hvor f.eks. metalværksted kan suppleres med innovation og iværksætteri. Disse forløb bør udvikles i samarbejde med erhvervslivet, så både erhvervslivet kommer ind på skolen - og skolens elever kommer ud i praktik i virksomhederne. Ved at udvikle denne type praksisnære tilbud kan folkeskolen både undgå skoletræthed, motivere flere elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse og ikke mindst at åbne elevernes øjne for erhvervslivet som karrierevej.
Frie Fagskoler arbejder videre af denne vej. Med udgangspunkt i hjemmets gøremål har de Frie Fagskoler en over 100 år lang historie med at undervise i livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse, men har de seneste tre år sadlet om til også at være mere erhvervsrettet. Frie Fagskoler vil være den praktiske vej til ungdomsuddannelse ved at tilbyde sine elever en kombination af livspraktiske og erhvervsfaglige kompetencer. I den forbindelse har Frie Fagskoler udviklet de to koncepter: Parat til Erhvervsuddannelse og 10. klasse for praktisk interesserede for elever, der overvejer at tage en praktiskfaglig uddannelse, eller som lærer godt med hænderne.
