Blog
Mens vi venter....
På Folkemødet på Bornholm i juni 2016 blev der bl.a. efterlyst et udredningsarbejde med fokus på eksisterende forskningsbaseret viden omkring mad, måltider og læring. Ønsket var en ”konsensusrapport”, som fremadrettet kan danne grundlag for arbejdet med mad og måltider i læringsperspektiv i skolen. Mens vi venter på, at Folketinget m.fl. får startet dette arbejde op, giver denne artikel et bud på et forskning- og udviklingsforløb, der bør igangsættes efterfølgende eller sideløbende.
Forløbet tænkes som et overordnet nationalt forløb med landets fem eksisterende regioner som ”afprøvning og implementeringsbaser” ud fra en viden om, at der er sundhedsfaglig dokumentation for sammenhængen mellem mad, fysisk aktivitet og sundhed. Skolens obligatoriske sundhedsundervisning er en oplagt mulighed for at grundlægge en sundhedsfremmende livsstil i skolen, - en livsstil, der forhindrer udvikling af overvægt, fedme, inaktivitet, manglende trivsel etc., der også hos børn og unge er et voksende folkesundhedsproblem. Samtidig indeholder fælles mål på området muligheder for at arbejde med levevilkår, - en dimension, som ikke er uvæsentlig i forhold til fremtidens sundhed.
Forskning- og udviklingsforløbet bør bygge på eksisterende initiativer og tværfaglig tænkning, hvor mad, måltider, fysisk aktivitet og den gerelle trivsel indgår i forløbet som brede temaer, der indeholder både sundheds-, sygdoms- og trivselsperspektiver og som er inspireret af fælles måls intentioner om udvikling af elevernes handlekompetence.
Projektets overordnede formål kunne passende være:
- At konvertere og udvikle nationale anbefalinger og strategier på bl.a. mad-, måltid og bevægelsesområdet til lokalt regi samt implementere dem i praksis
- At udvikle og afprøve metoder i arbejdet på skoler med mad- , måltider og fysisk aktivitet
- At involvere lokale aktører tværfagligt og tværsektorielt (bl.a. skolereformens ide om den åbne skole)
- At forstærke indsatsen for kompetenceudvikling for alle elever og derved skabe større lighed i sundhed
- At sikre systematisk evaluering og opsamling af viden og erfaringer
- At sikre lokal forankring samt formidling til relevante interessenter.
Hvorfor nu det?
Vi ved fra undersøgelser, at overvægt er et stigende folkesundhedsproblem, også blandt børn og unge. Forskergrupper i Danmark har været med til at kortlægger forekomsten af overvægt, sociale faktorers betydning for overvægt, samt børns og unges motions-, kost- og måltidsvaner.Vi ved i dag, at helbredsproblemer og sundhedsadfærd i barndom og ungdom ofte fortsætter ind i voksenlivet og dermed er med til at forme folkesundheden i kommende generationer af voksne.Der er en betydelig social ulighed i helbred og sundhedsadfærd blandt børn og unge, som kan være medvirkende til at forme de alt for store sociale uligheder i helbred i voksenbefolkningen.
Der er således fortsat mange ubesvarede spørgsmål, som vi mangler svar på og som ovennævnte forløb kunne være med til at give svar på.F.eks. ved vi ikke meget om, hvad der former børns og unges helbred og sundhedsadfærd. Ligger der uanede muligheder i de obligatoriske mål for skolens sundhedsundervisning?Vi ved heller ikke meget om udviklingen i helbred og sundhedsadfærd fra barndom til voksenliv. Er det udviklingen af elevernes (og måske også lærernes) handlekompetence på sundhedsfremmeområdet, der kan være at bekæmpe helbredsproblemer og risikoadfærd i fremtiden?Der er kort sagt brug for det, man mere generelt kan kalde implementeringsforskning, der handler om, hvorledes man kan tilrettelægge og organisere en indsats, således den får den ønskede effekt hos dem, den var beregnet til.
Det nationale videncenter KOSMOS deltager gerne. Hvem vil eller være med?
